Salmonella
| Salmonella | |
|---|---|
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Bacteria (bakterier) |
| Række | Proteobacteria |
| Klasse | Gammaproteobacteria |
| Orden | Enterobacteriales |
| Familie | Enterobacteriaceae |
| Slægt | Salmonella Lignieres 1900 |
| Arter | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Salmonella er en slægt af stav-formede, Gram-negative tarmbakterier, fakultativt anaerobe.
Smitte med bakterien fører bl.a. til gastroenteritis med feber, kvalme, opkastninger og diarré som symptomer.
Bakterien findes hos dyr som fx fjerkræ og svin, dyrene er oftest ikke påvirket af koloniseringen.
Andre fakta:
- Har ingen visuel effekt på kødets overflade
- Dør ved stegning eller kogning: (+75C˚)
- Kan fryses ned og overleve, formerer sig ved +5C˚ – +45C˚
Forekomst, smittevej og smittekilder
Salmonella kan kolonisere stort set alle dyr, således er der et stort reservoir for bakterien. Nogle arter af Salmonella er adapteret til mennesker, mens andre arter kun findes hos dyr.
De fleste infektioner sker som følge af indtagelse af fødevarer kontamineret med bakterien. Almindeligst fra fjerkræ, upastauriserede æg og svinekød der ikke er ordenligt tilberedt. Der ses også person-til-person smitte, særligt med arten Salmonella Typhi, da den dosis af bakterier der skal til, for at give sygdom er lille.
Salmonellaens vækst er påvirket af opbevaringstemperaturen. Risikoen for smitte er også præget af hygiejnen i køkkenet. Er køkkenet dårligt rengjort, har salmonellaen bedre mulighed for at spredes fra urene til rene fødevarer (krydskontamination).
Danske myndigheder og industri har indført salmonellakontrolprogrammer i løbet af 1990'erne. Disse har resulteret i, at markant færre mennesker i dag bliver syge af salmonella fra danske fødevarer, men i julen 1999 døde to personer af salmonellainficeret kiksekage.
Patogenese
Efter indtagelse passerer bakterien mavesækken, og når mucosa i tyndtarmen. Her bliver enteocytter og M-cellerne (der findes i de Payerske plaques) invaderet. Bakterien bliver i endocytotiske vacuoler, hvor den replikerer. Bakterien kan også blive transporteret over den inficerede celle og blive frigivet til lymfesystemet eller blodbanen. Den inflammatoriske respons der følger infektionen medierer frigivelse af prostaglandiner og stimulerer cAMP og aktiv væskesekretion.
Sygdom
Der findes følgende sygdomme forårsaget af Salmonella:
Gastroenterit, den almindeligste form for sygdom med Salmonella. Symptomer forekommer 6-48 timer efter indtagelse af kontaminerede fødevare. Symptomer
- Kvalme
- Opkastninger
- Ublodig diarré
- Feber
- Mavekramper
- Hovedpine
Symptomerne varer i 2 til 7 dage, hvorefter man er af med infektionen.
Sepsis (blodforgiftning) ses mest hos børn, ældre og immunkompromiterede (patienter med HIV, sejlcelle anæmi, immundefekter).
Asymptomatisk kolonisering, her koloniseres galdeblæren og bakterien udskilles med fæces.
Parathyfus
Se også
- Antibiotikaresistens
- ICD-10 Kapitel I - Infektiøse inkl. parasitære sygdomme (WHO's liste)
- Mikrobiom
Ekstern link
| Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.
