Sandorm
| Sandorm | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Domæne | Eukaryota |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Annelida (Ledorme) |
| Klasse | Polychaeta (Havbørsteorme) |
| Infraorden | Scolecida |
| Familie | Arenicolidae |
| Slægt | Arenicola |
| Art | A. marina |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Arenicola marina Linnaeus, 1758 | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sandormen (Arenicola marina) er en 15-20 centimeter lang ledorm i klassen havbørsteorme. Den lever på sandbund på lavt vand og er udbredt over hele Europa og Arktis. Blandt lystfiskere er sandorm en populær agn.
Levevis
Man ser sjældent sandormen, for den opholder sig det meste af tiden 15-20 centimeter nede under havbunden. Her ligger den godt beskyttet i et U-formet rør med den ende, hvori munden sidder, nederst i røret. Den æder sand for at få fat på det organisk materiale og planktonorganismer, som findes i sandet. Sandet kommer ud igen via tarmen i den øverste ende af røret, hvilket ses som små sandkringler rundt omkring på havbunden. Tætheder på 40 sandorme pr. kvadratmeter er almindeligt. Ormene bliver kønsmodne som toårige og gyder i Danmark ved nymåne og fuldmåne i oktober. Herefter dør de fleste.
Sandormen ånder ved hjælp af gæller, der er er små, røde hårtotter på dyrets rygside.
Vadehavet
I Vadehavet kan man finde tætheder på helt op til 70 sandorme pr. kvadratmeter. Højvandet fører to gange i døgnet nyt plankton med ind på det lave vand, hvilket giver masser af føde for sandormene. Samtidig iltes vandet, hver gang tidevandet skifter.
-
Sandorm ved den gamle ebbevej til Mandø.
Naturlige fjender
Sandormens naturlige fjender er især vadefugle, fx regnspoven, hvis næb er langt nok til at nå ned til sandormen. Også fladfisk æder sandormen, hvis bagende de snupper, når den stikker op af havbunden for at komme af med det ufordøjelige sand. Sandormens bagende kan dog regenerere, så en ny dannes. Sandorm er også i perioder et vigtigt bytte for havørreder, særligt når ormene forlader gangen for at opsøge et nyt levested.
Kilder/Henvisninger
- Hans Hvass (red.) Danmarks Dyreverden, bind 1, Hvirvelløse dyr, side 163-164. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- Systema naturae 2000 (classification) – Taxon: Arenicola marina
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.