Sandstar

Sand-star
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseLiliopsida (Énkimbladede)
OrdenPoales (Græs-ordenen)
FamilieCyperaceae (Halvgræs-familien)
SlægtCarex (Star-slægten)
ArtC. arenaria
Videnskabeligt artsnavn
Carex arenaria
L.
Hjælp til læsning af taksobokse

Sand-star (Carex arenaria) er et 10-40 cm højt halvgræs, der i Danmark vokser i klitter og på heder, sandede overdrev og bakker. Rødderne har stor sandbindende evne.

Beskrivelse

Sand-star er en flerårig urt med lange underjordiske udløbere, der kan blive meterlange, hvilket gør at hvert individ (der er spiret fra ét frø) kan danne en meget stor klon. Udløberne er beklædt med optrævlede brune lavblade.

Rødder kan udgå fra hjørnerne af alle lavblade. De har stor sandbindende evne. Ved hvert femte lavblad udgår ét eller flere oprette overjordiske skud. Når Sand-star koloniserer friskaflejret sand bliver udløberne meget lange og strakte. Derved kommer de overjordiske skud til at stå på karakteristiske rækker.

Løvbladene er rendeformede, 15-20 cm lange. Blomsterstanden er brunlig og består af mange, tilsyneladende ens, småaks. De nedre småaks er rent hunlige, de øvre rent hanlige, mens de midterste er tvekønnede – med hanblomsterne nederst i hvert småaks. Blomsterstanden er først opret, men bliver nikkende ved frugtmodning. Frugthylstrene har en bred vingekant, som sandsynligvis kan fremme frøspredning med vinden.

Udbredelse

Sand-star er udbredt langs Europas Atlanterhavskyst fra den Iberiske Halvø til det sydlige Norge, langs med den sydlige Østersøs kyster, samt i indlandklitter i Danmark, Holland, nordlige Tyskland og Polen.

Habitat

Sand-star er meget almindelig på sandet jordbund, især langs kysten, fx i klitter.


Eksterne henvisninger

Kilder

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.