Shanghai'et
| Shanghai'et | |
|---|---|
| Overblik | |
| Dansk titel | Shanghai'et |
| Anden titel | Mænd som Ofre for Slavehandel Zwischen Himmel und Wasser Shanghai'd Mellan himmel och haf eller Den manliga slafhandeln |
| Genre | Dramafilm, stumfilm, kriminalfilm |
| Instrueret af | Eduard Schnedler-Sørensen |
| Manuskript af | Peter Lykke-Seest |
| Medvirkende | Cajus Bruun, Clara Wieth, Carlo Wieth, Christian Schrøder |
| Udgivelsesdato | 29. juli 1912 |
| Længde | 34 min. |
| Oprindelsesland | Danmark |
| Tekniske data | 718 meter 35 mm sort-hvid Stum |
| Links | |
| på IMDb | |
| på danskefilm.dk | |
| i DFI's filmdatabase | |
| Information med symbolet | |
Shanghai'et er en dansk stum dramafilm fra 1912 produceret af Nordisk Films Kompagni og instrueret af Eduard Schnedler-Sørensen efter manuskript af Peter Lykke-Seest. Filmens hovedroller som den unge styrmand og dennes forlovede spilles af ægteparret Carlo og Clara Wieth.
Filmen havde dansk premiere den 29. juli 1912 i Panoptikon Teatret og blev i tysktalende lande distribueret som Zwischen Himmel und Wasser, i engelsktalende lande som Shanghai'd (med premiere i Australien og USA) og i svensktalende lande som Mellan himmel och haf eller Den manliga slafhandeln.
Filmen blev i 1959 vist af Det Danske Filmmuseum som led i en retrospektiv udstilling af danske sensationsfilm fra begyndelsen af 1910'erne. I Filmmuseets program for filmen (der også omfattede Drama paa Havet og Mellem Storbyens Artister ) blev "rabalderfilmen" og hele sensationsfilmgenren kritiseret voldsomt for sin kommercielle tilgang og sin foragtelige leflen for den korte, overfladiske tilfredsstillelse af publikum. Der er dog en vis ros for filmens miljøskildring i forhold til de andre skarpt kritiserede film. Omtalen fra 1959 fremhæver også, at der ved markedsføringen af filmen blev fremhævet aspektet om "mandlig slavehandel"; næppe tilfældigt, da emnet "hvid slavehandel" var voldsomt populært i disse år med udgivelse af flere film om emnet, herunder Den hvide Slavehandels sidste Offer, hvis fortælling har visse lighedspunkter med Shanghai'et.[1]
Handling
Det går godt for den unge styrmand Willy. Han har netop fået en udmærket eksamen og er tilmed blevet forlovet med sit hjertes udkårne, skibsreder Clausens datter Lilly. Den forsmåede bejler, grosserer Bang, der netop er blevet afvist i sit frieri til Lilly, opfyldes af vrede og lægger en ondsindet plan for at skaffe rivalen af vejen. En aften får han lokket Willy ud på spil og druk i en obskur havneknejpe for at få ham shanghai’et: Drikke ham fuld, få ham til at tage imod et lån fra knejpeværten og underskrive en kvittering, som i virkeligheden er en blank hyrekontrakt. Bangs ondsindede plan lykkes, og inden Willy får set sig om er han blevet slave på den halvrådne skude ’Blæksprutten’.[2]
Medvirkende
- Cajus Zeuthen Bruun som Konsul Hansen, Skibsreder Clausen
- Clara Wieth som Lilly, konsulens datter
- Carlo Wieth som Styrmand Willy, Lillys forlovede
- Christian Schrøder som Værten i Café New Zealand
- Agnete von Prangen Blom som Værtens datter Mary
- Peter Nielsen som Brown, sømandspræst
- Carl Lauritzen
- Otto Lagoni
- Alma Hinding
- Alf Nielsen
Referencer
- ^ Filmprogrammer for Dødsangstens Maskespil (Drama paa Havet) samt Filmmuseets program fra 1959 med omtale af Shanghai'et, dfi.dk
- ^ Denne beskrivelse stammer fra Det Danske Filminstituts Filmdatabase.
Eksterne henvisninger
- Filmen kan ses på stumfilm.dk
- Nordisk Films program, dfi.dk
- Shanghai'et på Internet Movie Database (engelsk)
- Shanghai'et på Filmdatabasen
- Shanghai'et på danskefilm.dk
- Shanghai'et på danskfilmogtv.dk
- Shanghai'et på The Movie Database (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.