Simon Pytlick
| Simon Pytlick | |||
|---|---|---|---|
|
| |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Simon Bogetoft Pytlick | ||
| Født |
11. december 2000 (25 år) Thurø, Danmark | ||
| Højde | 193 cm | ||
| Klubinformation | |||
| Positioner | Playmaker | ||
| Nuværende klub | SG Flensburg Handewitt | ||
| Trøjenummer | 2 | ||
| Ungdom | |||
| 2012-2019 | GOG | ||
| Seniorkarriere1) | |||
| År | Hold | K | (M)* |
| 2019-2023 2023-2027 |
GOG SG Flensburg Handewitt | ||
| Landshold2) | |||
| 2017-2019 | Danmark U/17 | 30 | (128) |
| 2021 | Danmark U/21 | 2 | (4) |
| 2021- | Danmark | 71 | (350) |
|
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe opdateret pr. 28. marts 2026. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||
Simon Bogetoft Pytlick (født 11. december 2000 på Thurø) er en dansk håndboldspiller, der spiller for SG Flensburg Handewitt i Bundesligaen[1] og siden efteråret 2021 på det danske landshold.[2]
Karriere
Klubhold
Pytlick begyndte at spille håndbold i ungdomsafdelingen i GOG i 2012. I sæsonen 2019-2020 fik han sin debut for klubben i Herrehåndboldligaen, hvor han i løbet af sæsonen scorede ti mål i seks kampe. Han spillede også sin første kamp i EHF Champions League den 15. september 2019 i en 33-24-sejr over svenske IFK Kristianstad. Efter at holdkammeraten Emil Lærke rev sin akillessene over, fik Pytlick markant mere spilletid i sæsonen 2020-2021. Med 97 mål og 50 assists i 22 ligakampe blev han kåret til årets talent i klubben.[3] I sæsonen 2021-2022 blev han kåret som ligaens bedste venstre back, hvor GOG vandt det danske mesterskab.[4]
Han forlængede i februar 2022 sin kontrakt med GOG med yderligere tre sæsoner frem til 2025, trods stor interesse for udenlandske klubber.[5] Men året efter skiftede han alligevel til SG Flensburg-Handewitt.[6] I februar 2025 brækkede han højre underarm i en kamp mellem Toulouse Handball og SG Flensburg-Handewitt i EHF European League.[7] To måneder senere skrev han en kontraktforlængelse med Flensborg.[8]
I december 2025 annoncerede han, at han ville skifte til Füchse Berlin. At kunne spille sammen med landsholdskollegaen Mathias Gidsel var en af de primære årsager til skiftet.[9]
Landshold
Pytlick kom tidligt på ungdomslandholdene og spillede 30 landskampe, hvor han scorede 128 mål. Ved European Youth Olympic Festival i 2017 scorede han 30 mål i fem kampe og blev den femtemest scorende spiller i turneringen. Ved U/18-EM i håndbold i 2018 scorede han 22 gange i syv kampe og vandt ved samme lejlighed bronze med det danske hold. Ved det følgende Ungdoms-VM i 2019 vandt han bronze igen.
Han fik sin officielle debut på det danske A-landshold den 4. november 2021 mod Norge ved Golden League-turneringen i Trondheim.[10][2] Han blev udtaget til sin første slutrunde til VM 2023 i Polen og Sverige.[11]
Ved VM 2023 fik han sit helt store gennembrud og havde en afgørende rolle i, at Danmark genvandt VM-titlen. Pytlick blev ved den lejlighed valgt som turneringens bedste venstre back.[12] Året efter var han med til at vinde sølv ved EM samt guld ved OL i Paris. Ved OL i Paris vandt Danmark først sin indledende pulje med lutter sejre. Efter snævre sejre over Sverige i kvartfinalen og Slovenien i semifinalen sikrede Danmark sig guldet med en sikker sejr over Tyskland i finalen med 39-26.[13] Igen her blev Pytlick kåret som bedste venstre back.[14]
I november 2024 blev han udnævnt viceanfører på det danske landshold med Magnus Saugstrup som anfører.[15]
Hæder
Personlig hæder
- Årets mandlige håndboldspiller i Danmark 2022.[16]
- Årets mest værdifulde spiller i Europa 2023.[12]
- Året fund i dansk idræt 2023.[12]
- Årets mandlige landsholdsspiller 2022/2023[17]
Privatliv
Han er søn af håndboldtræner Jan Pytlick og tidligere spiller på det danske kvindelandshold i håndbold Berit Bogetoft.[18] Han er lillebror til Camilla Pytlick, der også spiller elitehåndbold,[19] og storebror til Josephine Pytlick, der spiller for Hadsten Håndbold i den danske 1. division.[20]
Referencer
- ^ "Simon Bogetoft Pytlick - Career & Statistics". eurohandball.com. Hentet 15. december 2022.
- ^ a b Asferg, Mikkel (5. november 2021), Pytlick har én ting at sige efter landsholdsdebut, sport.tv2.dk, hentet 25. januar 2023
- ^ "'Årets talent' er fra GOG og klar til DM-semifinalebrag - nu med tilskuere". fyens.dk. 2021-05-19.
- ^ "HTH Herreligaen All-Stars 2021/2022". tophaandbold.dk. 2022-06-03.
- ^ "Landsholdsbobler forlænger i GOG trods store tilbud". TV2 Sport. 8. februar 2022. Hentet 15. december 2022.
- ^ Nielsen, Morten Løvig (11. marts 2023), Pytlick og Jørgensen skifter til Tysklands svar på GOG for at genrejse Flensburg, dr.dk, hentet 14. august 2024
- ^ Christian Kjær; Nicolai Dvinge; Anes Zizak (2025-02-26). "Pytlick skal opereres – har brækket sin skudarm". sport.tv2.dk. TV2 Danmark. Hentet 2025-02-26.
- ^ Filippa Brogaard Salomonsen (6. april 2025). "Pytlick forlænger med Flensburg". sport.tv2.dk. TV2 Danmark. Hentet 7. april 2025.
- ^ "Officielt: Pytlick skifter til Füchse Berlin". TV2 Danmark. 1. december 2025. Hentet 1. december 2025.
- ^ "Simon Pytlick - Statistik". Dansk Håndbold (DHF). Arkiveret fra originalen 15. december 2022. Hentet 17. marts 2022.
- ^ Jacobsen, Henrik Braad (21. januar 2023), "Da Simon Pytlick ville til udlandet som 17-årig, sagde forældrene nej. Det er han glad for i dag", Politiken, hentet 25. januar 2023
- ^ a b c "Simon Pytlick kåret som Årets Fund i dansk idræt". DanskHåndbold. 28. december 2023. Hentet 29. december 2023.
- ^ Kampe, tv2.dk, arkiveret fra originalen 27. december 2024, hentet 12. august 2024
- ^ Doherty, Kevin (11. august 2024), "All Star-holdet er landet: Danmark dominerer", Ekstra Bladet, hentet 14. august 2024
- ^ Juulsager, Jens Jacob (6. november 2024). "Ny anførerduo i front for Håndboldherrerne". Dansk Håndbold. Hentet 18. januar 2025.[permanent dødt link]
- ^ Årets Mandlige Håndboldspiller 2022/2023, tophaandbold.dk, 27. marts 2023
- ^ "Simon Pytlick kåret som årets mandlige landsholdsspiller". DanskHåndbold. 4. januar 2024. Hentet 5. januar 2024.
- ^ "Simon er født med et håndboldnavn, men det eneste, Pytlick blev tvunget til, var at lære at svømme". DR. 24. maj 2021. Hentet 15. december 2022.
- ^ "Simon Pytlick - Biografi med alder, klubber og 8 fakta". hbold.dk. 2022-12-15.
- ^ Hadsten Håndbold henter Josephine Pytlick til klubben
Eksterne henvisninger
- Simon Pytlicks profil på Olympedia (engelsk)
- Simon Pytlicks profil på InterSportStats (engelsk)
- Simon Pytlicks profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.