Snesko er fodtøj, som spændes på fødderne og er et nyttigt hjælpemiddel, som anvendes ved færdsel i dyb sne. Snesko laves med en stor bæreflade og fæstes under fødderne, således at brugeren kan gå oppe på sneoverfladen i stedet for at bryde igennem for hvert skridt.

Tidligere er der også lavet snesko beregnede for heste, både i træ og af metal.

Snesko har været anvendt i århundreder, for at man lettere kunne bevæge sig i sne. Det menes, at opfindelsen er gjort i Asien og herfra har bredt sig til Nordamerika, hvor den vandt indpas hos indianere og eskimoer (inuit). I begyndelsen var sneskoene kun en flad plade, ofte med den klassiske tennisketsjerform. Materialet var da ofte reb spændt på kryds og tværs på i træramme. Fæstemekanismerne bestod ofte af læderremme. Med tiden har de udviklet sig, og der er kommet et led ind, således at foden kan bevæge sig mere naturligt. Materialerne er i dag ofte en aluminiumsramme med forskellige syntetiske materialer i. Der er i dag stor variation i fæstemekanismerne, men de består i hovedsagen af forskellige remme og gummistropper.

Nlaka’pamux stammen i det bjergrige, centrale British Columbia gjorde brug af mindst seks slags snesko med hver deres specielt formgivne og flettede bæreflade eller ”sål” sidst i 1800-tallet. Ud over ”Den almindelige snesko” fandtes to varianter af en snesko med en ”Skade-sål” og tillige snesko forsynet med en ”Ugle-sål”. De sidstnævnte var opkaldt efter fuglenes brug af de respektive snesko i mytologiske fortællinger. ”Stuwi'xamux-sålen” blev anvendt af to stamme-grupper. Disse havde taget denne type snesko til sig fra en lille, integreret athapascan-talende gruppe indianere (kaldt Stuwixamux) i British Columbia. To grupper bar til tider en sjette form for snesko, som de anskaffede sig fra en nabostamme (Secwepemc eller i tidlig tid Shuswap). ^[1]:256

Til rammen af en snesko brugte nlaka’pamuxerne en enkelt gren af tilpas længde, enten af ahorn eller taks. Skoene var typisk med en rund snude, da lange, spidse snesko (som på fotoet) ikke er egnet til vandring op ad stejle klippesider. Sneskoene var gerne brede og med opadbøjede snuder. Under fremstillingen bandt indianerne rammerne til et par snesko sammen og tvang snuderne fra hinanden med en grenstump. Sneskoene blev derpå dampet, indtil de beholdt den ønskede form. Bærefladen var flettet af let snoede strimler rådyrskind.^[1]:257 Engang var det tradition i stammen at binde en dyrehale eller en ørnefjer fast til sneskoens hæl.^[2]:267

• Kaj Birket-Smith: "Folke- og kulturvandringer i det nordlige Nord-Amerika. Foredrag holdt ved det 18. skandinaviske naturforskermøde i København 1929" (Geografisk Tidsskrift, Bind 33; 1930)
• Gudmund Hatt: "Kyst- og Indlandskultur i det arktiske" (Geografisk Tidsskrift, Bind 23; 1915)
• Gudmund Hatt: "Rensdyrnomadismens Elementer" (Geografisk Tidsskrift, Bind 24; 1918)

Wikimedia Commons har medier relateret til: Snesko