Solcypres
| Solcypres (Japansk: Hinoki) | |
|---|---|
Solcypres (Chamaecyparis obtusa) Foto: KENPEI | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Cupressaceae (Cypres-familien) |
| Slægt | Chamaecyparis (Dværgcypres) |
| Art | C. obtusa |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Solcypres (Chamaecyparis obtusa) er et stort, stedsegrønt nåletræ. Løvet lugter sødt og krydret, nogle vil mene eucalyptus-agtigt, når man knuser det.
Beskrivelse
Væksten er bred og kegleformet. Stammen er helt cylindrisk ved jorden og ofte flergrenet et stykke oppe. Der er kun få, udspærrede og opstigende hovedgrene. Barken er først dækket af skælformede, grønne blade. Senere bliver den rødbrun, og til sidst er den brun med svage furer og grove, grålige strimler.
Knopperne sidder skjult under skællene. Bladene er skælformede, lidt tykke og afrundede med indadvendt spids. De sidder trykket tæt ind til skuddet. Oversiden er skinnende grøn, mens undersiden er mønstret i hvidt dér, hvor skællene mødes. Hanblomsterne er små og gule. Koglerne er runde med 8 til 10 grønne, senere orangebrune skæl. Frøene modner næppe i Danmark.
Rodnettet består af kraftige, fladt udbredte hovedrødder, som er tæt forgrenet ud i talrige finrødder. Sorterne sælges ofte podet på ædelcypres, så de har dermed dette træs rødder.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 25 x 15 m (25 x 15 cm/år), men sorterne er dog væsentligt mindre!
Hjemsted
Sol-Cypres hører hjemme i Japan (Honshu og Kyoshu) og på Taiwan, hvor den danner skov på bjergene op mod trægrænsen.
I Chichibu-Tama-Kai nationalparken, som ligger midt i Honshu, ca. 50 km nordvest for Tokyo, Japan, danner arten en tæt og blandet nåleskov sammen med bl.a. japansk fyr, japansk hemlock, japansk kryptomeria, japansk lærk, japansk ædelgran, jessogran, krybefyr, skrueædelgran og vidunderædelgran[1]
Sorter
- Chamaecyparis obtusa 'Drath'
- Chamaecyparis obtusa 'Filicoides'
- Chamaecyparis obtusa 'Graciosa'
- Chamaecyparis obtusa 'Nana Gracilis'
- Chamaecyparis obtusa 'Rashahiba'
- Chamaecyparis obtusa 'Tsatssumigold'
| Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ Chichibu: Chichibu-Tama National Park Arkiveret 8. juli 2011 hos Wayback Machine (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.