Sortgran
| Sortgran | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Klasse | Pinopsida (Nåletræ-klassen) |
| Orden | Pinales (Gran-ordenen) |
| Familie | Pinaceae (Gran-familien) |
| Slægt | Picea (Gran-slægten) |
| Art | P. mariana |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Picea mariana | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Sortgran (Picea mariana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ med en tætgrenet, kegleformet vækst og en meget smal top. Hovedgrenene er korte og hængende med opadbøjede spidser.
Beskrivelse
Barken er først rødbrun og behåret. Senere bliver den rødgrå og afskallende, og på gamle grene og stammer er den rødligt mørkegrå med små, grå skæl. Knopperne er omvendt ægformede og lysebrune. Nålene er tynde, stive og firkantede i tværsnit, og de sidder tæt hele vejen rundt om skuddet. Oversiden er mørkegrøn med et blåligt skær, mens undersiden har to lyseblå striber.
De hanlige blomster findes i små, højrøde og kegleformede stande, der sidder tæt overalt på planten. De hunlige blomster er samlet i små røde, oprette stande, der sidder i toppen af træet. Koglerne er ægformede og i begyndelsen rødlige, men senere bliver de rødbrune og skinnende. Frøene er vingede.
Rodnettet er normalt fladt og højtliggende, men på gode voksesteder kan der udvikles en pælerod. Arten har mykorrhiza med hulstokket rørhat (Suillus cavipes), rød ametysthat (Laccaria laccata), tvefarvet ametysthat (Laccaria bicolor), Pisolithus tinctorius og med arter af slægterne Cenococcum og skægtrøffel (Rhizopogon).
Højde x bredde og årlig tilvækst: 15 x 2 m (10 x 3 cm/år), men størrelsen aftager, hvor forholdene er mere barske. Ved skovgrænsen opnår træet præcis den højde, som er bestemt af snelagets tykkelse.
Hjemsted
Sortgran er udbredt i hele det trædækkede Canada og Alaska, hvor den danner skovgrænse ind mod tundraen. Desuden findes arten spredt på sure og våde biotoper i USA's stater ved de store søer og i New England.
I provinsen Manitobas lavland op mod Hudsonbugten, Canada, finder man en åben skovtype, hvor arten er dominerende over en vegetation med bl.a. arktisk pil, blåbærpil, fjeldrevling, hvidgran, sumpbirk og tyttebær[1]
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
- ^ J. C. Ritchie: The Vegetation of Northern Manitoba Arkiveret 24. maj 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.