Stambusser, også kaldet metrobusser, er buslinjer af høj kvalitet med hyppig drift, der udgør de grundlæggende dele af bybusnet i større byer.^[1][2]

Stambusser fungerer på linje med og som supplement til undergrundsbaner, nærbaner og sporvogne i storbyer med hyppig drift på de vigtigste strækninger.^[1] I mellemstore byer kan det træde i stedet for skinnebårne løsninger efter princippet "tænk sporvogn - kør bus".^[3] I begge tilfælde er formålet at skabe hyppige, mere direkte og mere tilforladelige forbindelser end ved almindelige bybusser.^[3] I forhold til disse er driftstiden ofte længere, og i visse tilfælde køres endda døgnet rundt. For at dække den højere efterspørgsel på de vigtige strækninger kan der benyttes større køretøjer så som 13,7 m-busser, ledbusser eller dobbeltdækkerbusser.^[4] Med deres overskuelige linjeføringer, hyppige drift og lange driftstid er stambusser lettere at forstå for passagerne og kan anvendes i trafikselskabernes markedsføring.^[1]

Ved indførelse af stambusser i en given by sker der ofte omfattende ændringer af det eksisterende busnet, der i betydeligt omfang bliver udformet på ny.^[5] For at fremme regulariteten kan der anlægges busbaner og indføres signalprioritering for busser i lyskryds. Stoppestederne får også en ensartet og synlig udformning og vil typisk have realtidsinformation om, hvornår næste bus kommer.^[1][3] Desuden kan busserne få en særlig bemaling som i for eksempel Stockholm, hvor stombussarna benytter blå busser til forskel fra de almindelige røde bybusser.^[6]

Alt afhængig af de lokale selskaber benyttes der forskellige betegnelser, for eksempel metrobus (Aalborg, ophørt), Metrobuslinien (Berlin, der også har Metrotram), stombussar (Stockholm, Göteborg m.fl.), huvudlinjer (Malmö) eller A-bus (København) (København, Aarhus m.fl.).

• 
  Metrobus ved Bahnhof Berlin Zoologischer Garten.
• 
  Stombusslinje, også kaldet blåbusslinje, på Sankt Eriksbron i Stockholm.
• 
  Linje 1A på Blegdamsvej i København.
• 
  En af de nu ophørte metrobusser i Aalborg.