Statsministeriet

Statsministeriet
L.A. Rings maleri Kunstnerens hustru og børn i interiør.
(fra Statsministeriets malerisamling)
Overblik
Etableret1. januar 1914 Rediger på Wikidata
Jurisdiktion Kongeriget Danmark
HovedkvarterPrins Jørgens Gård 11, 1218 København K
55°40′35″N 12°34′44″Ø / 55.67626°N 12.57898°Ø / 55.67626; 12.57898
Antal ansatte
107 (2024)
Ledelse
Minister
DepartementschefBarbara Bertelsen
Eksterne henvisninger
stm.dk

Statsministeriet (færøsk: Forsætisráðið; grønlandsk: Naalagaaffimmi Ministereqarfik) er den danske regerings ledende ministerium, men fungerer primært som statsministerens sekretariat.[1]

Ministeriet bistår statsministeren med den overordnede ledelse og koordinering af regeringsarbejdet og varetager centrale stats- og forfatningsretlige opgaver, herunder spørgsmål vedrørende regeringsdannelse, ministrenes forhold samt udnævnelse og afskedigelse af ministre og fordeling af forretninger mellem ministerierne. Statsministeriet udarbejder endvidere regeringsgrundlaget og det årlige lovkatalog og varetager generelle forhold vedrørende pressen.[1]

Ministeriets sagsområder omfatter herudover forholdet til kongehuset samt anliggender vedrørende Kongeriget Danmark (Rigsfællesskabet) dvs. forholdet mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Under Statsministeriet hører også rigsombuddene på Færøerne og i Grønland.

Organisatorisk består Statsministeriet af et særskilt politisk sekretariat ledet af en stabschef under statsministeren, samt et departement under ledelse af departementschefen. Departementet er opdelt i tre hovedområder, nemlig (1) udenrigs- og forsvarspolitiske forhold og (2) regeringskoordination og indenrigspolitiske forhold, hvert under ledelse af et departementsråd, samt (3) juridiske forhold, under ledelse af en kommitteret. Derudover består departementet af ministersekretariat, et kontor for presse og kommunikation, rigsombuddene for Færøerne og Grønland samt ministeriets interne administration.[2] I 2024, havde Statsministeriet 107 ansatte og har kontorer på Christiansborg Slot (Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K).[3]

Historie

Dette afsnit bør udvides.


Forløberen for Statsministeriet var Konseilspræsidiet. I Danmark blev førsteministeren efter Grundloven af 1915, ligesom i Sverige og Norge, betegnet statsminister. Tidligere havde betegnelsen været konseilspræsident og efter Grundloven af 5. juni 1849 premierminister. Ved lov af 17. december 1913 blev der oprettet et departementschefsembede under Konseilspræsidiet. Konseilspræsidenten havde indtil da kun haft en sekretær til hjælp ved behandlingen af de sager, der var henlagt under Konseilspræsidiet, og blev derfor nærmest betragtet som en minister uden portefølje. Med departementschefsembedet fik konseilspræsidenten et formelt, om end meget lille, ministerium under sig. Da Grundloven af 1915 trådte i kraft i 1918, og konseilspræsidenten fik titel af statsminister, ændrede ministeriet navn til Statsministeriet.[4]

Ministeriets ressort

Statsministeriets forretningsområde omfattede fra starten statsforfatningsspørgsmål, almindelige spørgsmål om Kongens regeringsførelse, ministres udnævnelse og afskedigelse, forholdet til Rigsdagen, embedsmænds rang, udgivelsen af Statstidende og Statshåndbogen, spørgsmål om flag m.v. samt Danmarks forhold til Island, bortset fra udenrigske anliggender. Den danske gesandt på Island blev i denne sammenhæng ikke anset for en egentlig udenrigsk gesandt og sorterede derfor under Statsministeriet og ikke Udenrigsministeriet.[4]

I dag omfatter Statsministeriets centrale opgaver bistand til statsministeren i ledelsen af regeringsarbejdet og varetagelse af statsforfatnings- og forvaltningsretlige spørgsmål. Ministeriet behandler blandt andet sager om regeringsdannelse, ministres forhold, udnævnelse og afskedigelse af ministre samt fordelingen af forretningerne mellem dem. Det varetager desuden almindelige anliggender vedrørende Folketinget og forholdet mellem regeringen, H.M. Kongen og kongehuset, herunder administration af lovgivningen om civilliste og årpenge til medlemmer af det kongelige hus samt budgettering og administration af finanslovens §§ 1–2.[5]

Ministeriet har endvidere ansvar for generelle spørgsmål vedrørende hjemmestyreordningen for Færøerne og selvstyreordningen for Grønland, herunder forhold af betydning for rigsfællesskabet og rigsområdets institutionelle forbindelse til Danmark. Dertil kommer overordnede og principielle spørgsmål af betydning for pressens vilkår, som behandles i samarbejde med de relevante ressortministerier.[5]

Statsministeriets øvrige virksomhed omfatter departementets almindelige drift samt udgifter vedrørende statsministerens rejser til udlandet. Statsministeren kan ved officielle arrangementer som udgangspunkt anvende chartrede fly af hensyn til blandt andet effektiv og fortrolig mødeforberedelse, fleksibilitet, sikkerhed og repræsentative hensyn. Udgangspunktet er, at Forsvaret forestår sådanne flyvninger. Ministeriet kan desuden afholde udgifter til markering af nationale og internationale mærkedage m.v.[5]

Organisation

Organisationsoversigt

Mette Frederiksen med Statsministeriet pressechef fra 2020- Sophie Bremer.

Statsministeriets organisation er pr. marts 2026:[6]

Statsministeren
    • Departementschefen
      • Minister- og Ledelsessekretariat (MLS)
      • Kontor for Presse og Kommunikation (PK)
      • Afdeling for Indenrigspolitik og Regeringskoordination (IPR)
        • Kontor for Regeringskoordination og Udvikling (RKU)
        • Kontor for Velfærdspolitik og Tryghed
        • Kontor for Økonomisk Politik og Grøn Omstilling
      • Afdeling for Udenrigspolitik, Sikkerhed og Nordatlanten (USN)
        • Europapolitisk Kontor (EUK)
        • Kontor for International Politik (KIP)
        • Kontor for National Sikkerhed og Krisestyring (SIK)
        • Nordatlantskontor (NA)
      • Juridisk Afdeling (JA)
      • Afdeling for Organisation og Service (OS)
        • It- og Informationssikkerhedsenhed (IT)
        • HR-enhed (HR)
        • Servicecenter (SC)
        • Kontor for Økonomi og Sagsunderstøttelsesenhed (KØS)
      • Rigsombudsmanden i Grønland
      • Rigsombudsmanden på Færøerne
    • Politisk Sekretariat (PS)

Departementschefer

Se i øvrigt: Statsministeriets departementschef.

Kunst

Statsministeriet er i besiddelse af en større samling malerier af L.A. Ring. Malerierne var samlet af direktør O.P. Christensen der ved donation overdrog malerierne i 1955. Flere malerier hænger i Statsministeriet på Slotsholmen, andre findes på Udenrigsministeriets repræsentationer i Norden og på Marienborg. Det store maleri I Høst er permanent udlånt til Statens Museum for Kunst.[10]

Se også

Referencer

  1. ^ a b Skou, Kaare R. (2007). Dansk politik A-Å: leksikon. Lindhardt og Ringhof. s. 672. ISBN 978-87-11-31440-1.
  2. ^ "Organisation". stm.dk. Hentet 2025-12-21.
  3. ^ Statsministeriet (19. marts 2025). "Finansielt regnskab for regnskabsåret 2024" (PDF). stm.dk. Hentet 21. december 2025.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  4. ^ a b Berlin, Knud (1927). "Statsministeriet". I Blangstrup, Chr. (red.). Salmonsens konversationsleksikon. Vol. 22. (2. udgave). København: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel. s. 177.
  5. ^ a b c "Finanslov for finansåret 2025 – Tekst og anmærkninger" (PDF). Finansministeriet. 2025. s. 9–11. Hentet 26. maj 2026.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  6. ^ "Organisation". stm.dk. Hentet 2026-03-01.
  7. ^ Statsministeren henter sin nye departementschef i Justitsministeriet - Altinget - Alt om politik: altinget.dk
  8. ^ https://www.dr.dk/nyheder/politik/foghs-kovending-dybvad-ny-chef-i-statsministeriet
  9. ^ Altinget.dk
  10. ^ Henrik Dannemand (29. august 2006). "Fogh åbner gylden høst af dansk kunst". Berlingske.


Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.