Still Life
| Still Life | ||
|---|---|---|
| Studiealbum af Opeth | ||
| Indspillet | 15. april – 29. maj 1999 | |
| Udgivet | 18. oktober 1999 | |
| Genre | Progressiv dødsmetal | |
| Længde | 62:31 | |
| Spor | 7 spor | |
| Sprog | Engelsk | |
| Udgiver | Peaceville Records | |
| Producer | Opeth Fredrik Nordström | |
| Opeth-kronologi | ||
| ||
| Information med symbolet | ||
Denne artikel omhandler et album af Opeth. Opslagsordet har også en anden betydning, se "Still Life" (American Concert 1981).
Still Life er det fjerde studiealbum fra den svenske progressiv dødsmetal-gruppe Opeth. Still Life blev optaget på Maestro Musik og Fredman Studios fra 15. april til 29. maj 1999. Albummet er produceret og sat sammen af Opeth og der blev arbejdet yderligere på lyden af Fredrik Nordström og Isak Edh. Albummet blev mastered i The Mastering Room af Göran Finnberg. Hæftet i albummets omslag blev designet af Travis Smith og Opeth og fotografien blev produceret af Harry Välimäki og Travis Smith.
Albummet er det første af gruppens album, hvor Martin Mendez kan høres på bas; selvom han blev del af gruppen forud for udgivelsen af My Arms, Your Hears, havde han ikke tid nok til at bidrage med musik på optagelsen.
Sange
Indtil udgivelsen af Blackwater Park i 2001 var Still Life gruppens kommercielt mest succesfulde album. Som de fleste af gruppens øvrige album indeholder Still Life gruppens kendetegnende blanding af dødsmetal og elementer fra progressiv rock.
I forhold til tidligere udgivelser er forsanger Mikael Åkerfeldts dødsmetalgrowl på dette album væsentligt dybere end på tidligere album.
Den eneste rent akustiske sang på albummet er sangen "Benighted", som blandt andet indeholder en jazzinspireret guitarsolo. Sangen, som har visse ligheder med Camels "Never Let Go" fra deres debutalbum Camel, er en af de få af Opeths sange, der følger en lineær sangstruktur med vers og omkvæd. "Face of Melinda" betragtes som en forholdsvist blød sang i forhold til Opeths øvrige materiale, idet den, til trods for at den indeholder guitarriff, der er typisk for gruppens tungere sange, udelukkende indeholder ren vokal og ingen growl. I stræben efter at få sangen til at mindre mere om jazz, benytter gruppen på albummet en båndløs basguitar og de sædvanlige trommestikker er udskiftet med børster. Gruppen betragter selv sangen som deres ballade.
Spor
Alle sange er skrevet af Mikael Åkerfeldt.
- "The Moor" – 11:26
- "Godhead's Lament" – 9:47
- "Benighted" – 5:00
- "Moonlapse Vertigo" – 9:00
- "Face of Melinda" – 7:58
- "Serenity Painted Death" – 9:13
- "White Cluster" – 10:02
Musikere
- Mikael Åkerfeldt – Vokal, el-guitar
- Peter Lindgren – El-guitar
- Martin Mendez – El-bas
- Martin Lopez – Trommer
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.