En synkeline er en specifik type flueline designet til fluefiskeri. I modsætning til en traditionel flydeline, som er skabt til at ligge på vandoverfladen, har en synkeline en højere massetæthed (vægtfylde) end vand. Dette får linen til at bryde overfladespændingen og synke ned gennem vandsøjlen.

Formålet med en synkeline er at give fluefiskeren mulighed for at fiske sin kunstflue på større dybder, end det er muligt med en flydeline. Det bruges især, når fiskene opholder sig tæt på bunden af en sø, i dybe å-sving, eller når der fiskes i kraftig strøm, der ellers ville presse fluen op mod overfladen.

Ligesom en flydeline er en synkeline typisk bygget op omkring en stærk kerne af enten flettet dacron eller en solid nylon-monofil. Det, der gør linen synkende, er den ydre coating af PVC eller polyurethan.

For at få linen til at synke, tilføjer producenterne tunge materialer i selve coatingen under fremstillingsprocessen. Tidligere brugte man ofte fint blypulver, men af miljømæssige årsager er branchen i dag stort set gået over til at indstøbe pulveriseret wolfram (tungsten) i belægningen.^[1] Jo mere wolfram der blandes i plast-coatingen, desto hurtigere synker linen.

Synkeliner klassificeres internationalt efter deres synkehastighed. Dette måles i enheden IPS (Inches Per Second – tommer i sekundet). En tomme svarer til cirka 2,54 centimeter. Producenterne angiver ofte linen som en "Type 1", "Type 3" osv.

• Intermediate (Type 1): Synker meget langsomt (ca. 1-2 IPS eller 2-5 cm i sekundet). Den er ideel til fiskeri lige under overfladen, f.eks. på kysten efter havørred, da linen ikke trækkes med af overfladebølger.
• Langsomt synkende (Type 2-3): Synker med ca. 2-3 IPS (5-8 cm i sekundet). God til generelt fiskeri i søer og åer på 1-2 meters dybde.
• Hurtigt synkende (Type 4-5): Synker med ca. 4-5 IPS (10-13 cm i sekundet). Anvendes til dybe søer og fiskeri med streamere efter eksempelvis gedder eller store ørreder.
• Ekstra hurtigt synkende (Type 6-8+): Synker ekstremt hurtigt, op mod 20 cm i sekundet. Disse liner kaldes ofte for "dredgers" og bruges til laksefiskeri i meget dybe og stride elve, eller til bundfiskeri i dybe reservoirer.^[2]

Der findes overordnet tre forskellige måder at integrere den synkende egenskab i fluetacklet på:

• Full sink (Fuld synkeline): Hele fluelinen, fra bagline til forfang, synker med den samme hastighed.
• Sink-tip (Synkespids): Kun de forreste meter af fluelinen synker, mens resten af linen (skydelinen) flyder. Det gør linen nemmere at løfte fri af vandet til et nyt kast (såkaldt mending), mens selve fluen stadig præsenteres dybt.
• Skydehoveder (Shooting heads): Korte, tunge og separate liner, der udelukkende fungerer som kastevægt og synkeelement, som man forbinder til en tynd skydeline. Dette er især populært i de skandinaviske lakseelve, da fiskeren let kan skifte selve synkedelen uden at skulle skifte hele sit hjul.

Fiskeri med synkeline kræver ofte en tilpasning af kasteteknikken. Fordi linen ligger dybt nede i vandet, er der betydeligt mere vandmodstand, når linen skal løftes til et nyt kast. Fiskeren må ofte trække linen helt ind til stangspidsen eller "rulle" linen op mod overfladen (et såkaldt roll cast), før et traditionelt overhåndskast kan påbegyndes.

Et af de mest kendte specialfiskerier med ekstremt hurtigsynkende liner er det engelske "Booby-fiskeri". Her fiskes med en Type 7-synkeline, der lægger sig fladt på bunden, men for enden af forfanget bindes en ekstremt opdriftsrig flue (en Booby-flue med store skumøjne), der svæver en lille meter op over bunden.

• Flueline
• Fluefiskeri
• Kunstflue