Taido 躰道
Konkurrerende taidoka
Fokus	Slag, spark, blokering
Kontaktgrad	Semikontakt
Stammer fra	Japan
Skaber	Seiken Shukumine[1]
Ophav	Okinawansk kampssport (Shuri-te), Genseiryū Karate
Olympisk sport	Nej

Taido (taidō, japansk: 躰道) er en moderne japansk kampsport, hvis navn ofte fortolkes som "kroppens og sindets vej." Det sjældent forekommende tegn 躰 (tai), som er sammensat af tegnene 身 (krop, selvet, person, legeme) og 本 (rod, grundlag, oprindelse), understreger i taido en helhedsorienteret forståelse af mennesket. Udøvere af taido kaldes taidoka (japansk: 躰道家). Kampsporten blev udviklet af Seiken Shukumine (1925–2001) og blev officielt grundlagt den 23. januar 1965. ^[2][3][4][5] Taido udspringer af traditionel okinawansk karate, men adskiller sig fra denne ved at lægge større vægt på dynamisk bevægelse og akrobatik.

Seiken Shukumine blev født i 1925 i Nago på Okinawa, hvor han tidligt begyndte at træne karate. Omkring 1950 grundlagde han Genseiryū-karate, men kom med tiden til den opfattelse, at karatens lineære træningsform begrænsede mulighederne for fleksibel og alsidig kampkunst. Han begyndte derfor at undersøge, hvordan selvforsvar kunne udvikles gennem mere dynamiske og tredimensionelle bevægelsesprincipper.^{[2][3][4][5][6]}

Shukumine mente, at kampsport, især karate, ikke udviklede sig i takt med en verden i forandring. Efter uenigheder med dele af karate-verdenen om kampsportens filosofi, bedømmelses- og konkurrence-metoder samt undervisningsmetoder introducerede han i 1965 en ny kampsport, som han navngav taido.^[6][7]

Taido var en videreudvikling af Genseiryū, men blev af Shukumine ikke betragtet som en karate-stil, men som en selvstændigt kampsport. Dens teknikker introducerede flere nyskabelser, herunder roterende og vridende bevægelser, gymnastiske elementer, hurtigt og effektivt fodarbejde samt bevægelse i et tredimensionelt rum med dynamiske ændringer af kroppens vinkel.^[6][7]

Herefter koncentrerede Shukumine sig primært om udviklingen af taido, og mange af hans elever fulgte med. Enkelte taidoka vedligeholdte dog et venskabeligt forhold til nogle af Genseiryūs elever, og Shukumine var stadig lejlighedsvis involveret med sine tidligere elever, da han ønskede, at de også skulle slutte sig til taido.^[8]

Ifølge Seiken Shukumine var og er taidos formål at anvende videnskabelig metodik og traditionelle værdier i udviklingen af kampsporten. Forankringen i den japanske budō-tradition afspejles fortsat i taidos filosofi, hvor målet ikke alene er teknisk kunnen, men også personlig udvikling og evnen til at bidrage positivt til samfundet.^[9]

Taidos filosofi kommer blandt andet til udtryk gennem fem grundlæggende principper: ^[2][7][10]

• Sindet bør opnå en zen-lignende tilstand og holdes klart og tydeligt som overfladen på et poleret spejl. Herved bliver det muligt at se tingenes sande natur. Den rette sindstilstand hjælper med at undgå forvirring.
• Ro og balance bør bevares. Krop og sind skal være ét. Ved at optræde korrekt behøver man ikke frygte fornærmelser.
• Ånden bør styrkes fra energikilden dybt nede i maven. Med den rette indstilling vil man ikke frygte kamp.
• I enhver handling bør de rette principper, som man er blevet undervist i, følges. Herved undgås forkerte handlinger.
• Teknikkerne bør være tilpasningsdygtige, samtidig med at friheden i kroppens bevægelser bevares. Den rette teknik forhindrer, at man bliver overbemandet.

I taido inddeles angrebs- og forsvarsteknikker i fem kategorier af kropsbevægelser:^[2][7][10]

• Sen (旋) - hvirvelvind: En lodret cirkulær bevægelse omkring kroppens akse, hvor rotation og drejning anvendes til at skabe kraft.
• Un (運) - bølger: Bølgelignende op- og nedadgående bevægelser frem og tilbage.
• Hen (変) - skyer: En faldende bevægelse, hvor kroppens akse ændres for at undvige eller skabe en angrebsvinkel.
• Nen (捻) - hvirvelstrøm: En vandret roterende bevægelse omkring kroppens akse, hvor hofternes rotation og centrifugalkraft bruges til at undvige angreb og øge kraften i modangreb.
• Ten (転) - lynnedslag: Gymnastiske og akrobatiske bevægelser såsom kolbøtter og saltoer, der muliggør bevægelse gennem rummet.

Disse fem bevægelsesprincipper udgør grundlaget for taidos tekniske system og kombineres med slag, spark, og andre teknikker. Teknikkerne bygger på dynamiske kropsbevægelser frem for slag og spark udført fra en statisk kampstilling. Bevægelserne omfatter blandt andet ændringer af kroppens akse, som både anvendes til at undvige modstanderens angreb og til at generere kraft til modangreb. Den sidstnævnte kategori, ten, omfatter akrobatiske bevægelser som baglæns saltoer, hvilket er med til at give taido sit karakteristiske dynamiske udtryk.

Taido har desuden et særligt system for fodarbejde, kaldet unsoku, som bruges til at regulere afstand og vinkel til modstanderen og samtidig er mekanisk integreret med kampteknikkerne. Hertil kommer unshin, et system af akrobatiske forflytninger uden brug af skridt, som supplerer unsoku og gør det muligt at bevæge sig frit i et tredimensionelt rum.^{[2][7][10][11]}

Turneringer og stævner i taido omfatter disciplinerne jissen (kamp), hokei, som er en koreograferet serie af teknikker, der minder om kata, og tenkai, som er en koreograferet kamp, hvor én "helt" besejrer fem "skurke" i den sidste del af en 30-sekunders kamp.^[11] I tenkai bedømmer dommerne de konkurrerende hold ud fra en samlet vurdering af præstationen på en måde, der kan sammenlignes med bedømmelsen i eksempelvis kunstskøjteløb. Under taido-turneringer bærer deltagerne enten et rødt bælte (aka, japansk: 赤) eller et hvidt bælte (shiro, japansk: 白) for at kunne skelne mellem de to deltagere eller hold under konkurrencerne. Ved større internationale turneringer er disciplinerne som regel opdelt efter køn, men enkelte discipliner, såsom tenkai, kan have blandede kategorier, hvor mænd og kvinder konkurrerer sammen.

Taido er en semikontaktsport. En jissen-kamp vindes af den deltager, der enten er den første til at score et helt point (ippon, japansk: 一本), eller har flest point, når kampen er slut. Point tildeles som ippon, wasa-ari (japansk: 技あり), der svarer til et halvt point, og yūkō (japansk: 有効), der svarer til et kvart point. For at en teknik kan give point, skal den udføres med korrekt og lovlig teknik, præcis timing, korrekt målområde, passende kontakt og kiai (japansk: 気合), et kampudråb, der ledsager teknikken. Hovedet er ikke et gyldigt målområde, og teknikker må ikke have til formål at slå modstanderen bevidstløs, men skal demonstrere en veludført træffer mod et svagt punkt i modstanderens forsvar.

En afgørende teknik i jissen består af en sammenhængende sekvens af fodarbejde (unsoku), dynamisk kropsbevægelse, angreb (såsom slag, spark eller albueslag), træffer og tilbagetrækning.^[5] For at et slag eller spark kan udløse et helt point (ippon), skal teknikken udføres med korrekt taido-bevægelse, være kontrolleret, ramme modstanderens overkrop og efterfølges af en umiddelbar tilbagetrækning til udgangspositionen. Opfyldes ikke alle disse krav, kan teknikken i stedet bedømmes til et halvt point (waza-ari) eller et kvart point (yūkō). Denne proces er tæt knyttet til taidos filosofi om kritisk tænkning, hvor udøveren løbende analyserer situationen, træffer beslutninger, vælger en handling, vurderer resultatet og anvender erfaringen til at forbedre den næste teknik.^[5]

Ved mindre regelovertrædelser kan dommeren (shinpan, japansk: 審判) tildele en advarsel (chūi). Dette kan blandt andet ske ved uhensigtsmæssige eller forkerte bevægelser, mangelfuld grundstilling, angreb mod et forkert målområde, at træde uden for kamparealet (jōgai), utilsigtet kontakt over det tilladte niveau eller fysisk skade på modstanderen. Den første chūi registreres som en advarsel, den anden medfører keikoku (en skærpet advarsel), og den tredje resulterer i shikkaku (diskvalifikation). Hvis kampen afbrydes, giver hoveddommeren kommandoen chūō, hvorefter deltagerne vender tilbage til udgangspositionen i midten af kamparealet, inden kampen genoptages. Et karakteristisk træk ved en jissen-kamp er den konstante bevægelse, som bruges til at kontrollere afstanden til modstanderen og opnå en fordelagtig angrebsposition. Drejende og vridende bevægelser, akrobatik og ændringer i kroppens akser er integrerede dele af kampformen og adskiller taido fra mere statiske kampsportsformer.

Der eksisterer ingen vægtklasser i taido, da en taidoka skal kunne kæmpe mod alle slags modstandere.

Som i mange andre kampsporter (aikido, karate, judo, taekwondo og tai chi) indgår fastlagte tekniske serier som en central del af taido-træningen. I taido kaldes disse serier for hokei og består af koreograferede sekvenser af grundlæggende bevægelser og teknikker, som fungerer som en vigtig form for grundtræning, der udvikler både teknik, styrke, hurtighed og kropskontrol. Hokei minder om kata i traditionel karate, men er opbygget omkring taidos egne bevægelsesprincipper. Der findes flere forskellige hokei, som hver især træner forskellige aspekter af taido og læres samt udøves afhængigt af taidokaens rang. Hver hokei bygger videre på den foregående ved at gentage tidligere lærte elementer og samtidig introducere dele af de efterfølgende, hvilket giver taidokaen mulighed for at vedligeholde sine færdigheder og forberede sig på nye teknikker.^[5]

Der findes ti grundlæggende hokei i taido.^[2][10] De tager udgangspunkt i de fem bevægelsesformer og er opdelt i en dynamisk (-tai) eller en traditionel (-in) serie. Mens -tai-formerne udvikler sig eksplosive og atletiske bevægelser, lægger -in-formerne vægt på kontrol, stabilitet, præcision og korrekt position (ryunen dachi).

De ti hokei er:

1. Sentai no Hokei
2. Senin no Hokei
3. Untai no Hokei
4. Unin no Hokei
5. Hentai no Hokei
6. Henin no Hokei
7. Nentai no Hokei
8. Nenin no Hokei
9. Tentai no Hokei
10. Tenin no Hokei

Hver af disse serier har en fastlagt grundform, men taidokaen kan ændre hokeiens rytme og vejrtrækning, så længe de grundlæggende bevægelsesmønster og principper bevares. Der kan desuden opnås ekstra point fra dommerne, hvis sværhedsgraden øges ved at tilføje saltomortaler, kraftspring eller andre akrobatiske bevægelser, som ikke indgår i den grundlæggende version.

Hokei er dog ikke kun udviklet til træning af grundlæggende teknikker, men bruges også til at øve kombinationer og træne kamp mod imaginære modstandere. En veludført hokei indeholder derfor ud over korrekt teknik også variationer i rytme samt elementer fra både angreb og forsvar, såsom at rette blikket mod den forestillede modstander, bevægelse og udvikling af kraft. Hokei er desuden en officiel konkurrencedisciplin i taido og indgår helt op til europamesterskaber og verdensmesterskaber.

Taidoka, der har trænet taido i længere tid, træner også hokei for at udvikle avancerede teknikker og forbedre sin vejrtrækning. I hokei afgøres resultatet af tre dommere, som hver afgiver sine vurdering ved at hejse et rødt eller hvidt flag, der svarer til deltagernes bæltefarver og angiver vinderen.

Dantai jissen (holdkamp) afvikles mellem to hold med typisk tre til fem deltagere på hvert hold. I kvindernes række består holdende af tre deltagere. Kampene udkæmpes individuelt, og det hold, der opnår flest individuelle sejre, vinder.

I dantai jissen følger reglerne og pointsystemet fra individuel jissen, men en individuel kamp kan desuden ende uafgjort (hikiwake).

Et spark eller slag kan tildeles et helt point (ippon), når det udføres med korrekt taidobevægelse, er kontrolleret, rammer modstanderens overkrop og umiddelbart efterfølges af en tilbagetrækning og tilbagevenden til den oprindelige kampstilling. En teknik, der opnår fuldt point, skal desuden indeholde et kampudråb (kiai).

Hvert hold har en holdleder, som er ansvarlig for holdets taktik og for at udvælge den deltager, der skal kæmpe i hver runde.

Holdtræning bidrager med variation til den almindelige træning, og holdkonkurrencer udgør en del af taidos konkurrenceform. Det hold, der opnår flest individuelle sejre, vinder holdkampen.

Taido betragtes kun sjældent som en holdsport, selvom holdtræning spiller en central rolle i sporten. Dantai hokei (hold hokei) består af en af de ti hokei-serier og udføres synkront af tre til fem deltagere.

Den intensive holdtræning bidrager til en ensartet og præcis udførelse. Under opvisningen bestræber deltagerne sig på at bevare formationen så synkront og sammenhængende som muligt fra start til slut. Samtidig skal hokei udføres inden for konkurrencearealets afgrænsning.

Målet er en perfekt synkroniseret udførelse af hokei. Rytme og vejrtrækning kan varieres, og dommerne kan tildele ekstra point for teknikker med højere sværhedsgrad, eksempelvis saltomortaler, som ikke indgår i den grundlæggende hokei.

Ved bedømmelsen af dantai hokei lægger dommerne blandt andet vægt på, hvor godt holdet opretholder formationen, den synkrone udførelse af teknikkerne samt den kreative udformning af hokei. Derudover indgår det samlede helhedsindtryk og harmonien i udførelsen i bedømmelsen. Dommerne vurderer holdets præstation som en helhed, og de enkelte deltageres præstationer bedømmes ikke særskilt. Det hold, der opnår den højeste samlede score, vinder. Ved pointlighed er det hoveddommerens bedømmelse, der afgør vinderen.

Tenkai er en forudøvet og koreograferet kampsekvens på 25 til 30 sekunders varighed, hvor fem "skurke" (wakiyaku, japansk: 脇役) angriber én central "helt" (shuyaku, japansk: 主役).^[12]

I tenkai kommer både kreativitet og taidos tredimensionalle bevægelsesprincipper særligt til udtryk. Gruppen planlægger og koreograferer kampsekvensen i fællesskab, hvilket samtidig styrker samarbejdet og holdånden. Teknikkerne skal udføres med præcis timing, hvilket stiller store krav til både planlægning og træning. Tenkai giver dermed udøverne mulighed for at anvende taidos omfattende repertoire af teknikker og bevægelser, herunder teknikker, som sjældent ses i almindelige jissen-kampe.

Shukumine udviklede hold disciplinerne som et supplement til de individuelle discipliner, fordi han ønskede at fremhæve samarbejde, interaktion og fællesskab blandt taidoka.

Ved bedømmelsen af tenkai lægger dommerne blandt andet vægt på deltagernes bevægelser, udnyttelse af afstand og kampareal, anvendelsen af tredimensionelle bevægelsesprincipper i både angreb og forsvar, teknikkernes sværhedsgrad samt angrebenes realisme og gennemførlighed. Derudover vurderes den centrale helts (shuyaku) evne til at besejre de fem skurke (wakiyaku) og kvaliteten af de afsluttende teknikker. I alt bedømmer fem dommere præstationen, mens hoveddommeren desuden vurderer helhedsindtrykket og den centrale helts præstation. For at opfylde disciplinens krav skal shuyaku besejre alle fem skurke én ad gangen. Hvis den samlede varighed overstiger eller er kortere end den fastsatte tidsramme, fratrækkes der point.

I 1984 blev World Taido Federation etableret, som det internationale styrende organ for taido.^[13][14] Organisationens formål er at koordinere udviklingen af taido på verdensplan samt koordinere internationale mesterskaber, dan-gradueringer og udviklingen af sportens regelsæt.^[11]

Internationale sportskonkurrencer i taido afholdes under World Taido Federation og samler taidoka fra de nationale taidoforbund. Konkurrencerne fungerer både som sportslige mesterskaber og som forum for internationalt samarbejde mellem taidoka fra forskellige lande.^[11]

De første officielle verdensmesterskaber i sporten blev afholdt i Japan i 1993.^[15] Siden da er verdensmesterskaberne blevet afholdt med mellemrum i Japan og Europa, blandt andet i Finland og Sverige, og har samlet taidoka fra en række lande. World Taido Federation arbejder for, at mesterskaberne på længere sigt skal rotere mellem de tre geografiske områder Japan, Europa og Amerika/Australien for at understøtte taidos internationale udbredelse.^{[16][17][18][19][20]}

Europamesterskaberne fungerer som den primære regionale konkurrence for de europæiske taidoforbund. ETC afholdes med deltagelse af taidoka fra de europæiske medlemslande og har hidtil været arrangeret i Finland, Sverige og Portugal.^[21][22][23] Danmark er planlagt som værtsland for europamesterskaberne i 2029.

Friendship Games er en international taido-konkurrence, der afholdes i forbindelse med verdensmesterskaber og europamesterskaberne. Konkurrencen har til formål at give taidoka fra forskellige lande mulighed for at mødes og konkurrer på tværs af niveauer og aldersgrupper. Der er hidtil blevet afholdt 16 Friendship Games i forbindelse med internationale taidoarrangementer.^{[16][17][18][19]}

Nordic Open er en nyere international taido-konkurrence, som siden 2022 er blevet afholdt på skift mellem Finland, Sverige og Danmark. Turneringen er åben for deltagelse fra hele verden og kombinerer konkurrencer med dan-gradueringer og internationale træningsseminarer.^[24][25][26]

Medaljefordeling efter land ved Nordic Open

År	Dato	Værtsland	Land	Guld	Sølv	Bronze	Ref.
2022	25. maj	Finland	Finland	8	8	10	[27]
			Sverige	5	4	1
			Danmark	1	1	1
			Holland	0	1	2
2024	19. juni	Sverige	Sverige	9	11	7	[28]
			Finland	7	3	5
			Danmark	0	1	2
2026	4. juni	Danmark	Sverige	11	6	4	[29]
			Finland	8	6	7
			Danmark	0	5	2
			Australien	0	0	1
			Portugal	0	0	1

Øresund Open blev etableret som en regional taido-konkurrence mellem Danmark og Sverige og har til formål at styrke samarbejdet mellem de to lande. Konkurrencen samler primært deltagere fra de danske og svenske taidomiljøer og fungerer som en regional turnering.^[30]

Taido er en mindre udbredt kampsport, men praktiseres i flere lande verden over. Ifølge tidligere skøn fra World Taido Federation findes der mellem 10.000 og 15.000 taidoka på verdensplan, hvoraf størstedelen fortsat findes i Japan.^[11]

Japan har fortsat det største taidomiljø, mens Sverige og Finland har de største miljøer uden for Japan målt på antallet af klubber og taidoka.^{[31][32][33][34]} I løbet af slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne spredte taido sig yderligere til flere europæiske lande, herunder Danmark, Frankrig og Portugal.^[35][36][37] Udviklingen skete gennem mindre lokale miljøer omkring japanske instruktører og internationale kontakter, som senere dannede grundlaget for etableringen af nationale organisationer og deltagelse i europæiske konkurrencer. Derudover praktiseres taido i Australien, Tyskland og USA.^[38][39][40] Tidligere har der også eksisteret taidoklubber i England, Norge og Holland.

Som relativ lille international kampkunst er taido præget af tæt samarbejde mellem de nationale forbund. Samarbejdet omfatter eksempelvis fælles træningslejre, gradueringer, dommeruddannelser og internationale konkurrencer.

Taido blev udviklet i Japan af Seiken Shukumine i 1965, og landet fungerer fortsat som centrum for sportens nationale og internationale udvikling. Taido organiseres gennem Japan Taido Association (japansk: 日本躰道協会), som varetager udviklingen og koordineringen af taido i Japan.^[11][41]

Sporten praktiseres gennem et netværk af 73 dojoer fordelt over flere regioner i Japan, herunder Hokkaido og Tōhoku, Hokuriku/Koshinetsu, Kantō, Chūbu, Kansai, Chūgoku, Shikoku, Kyūshū og Okinawa. Dojoerne er organiseret gennem regionale foreninger og lokale klubber under det nationale forbund.^[42]

Da japanske dojoer omfatter universitetsklubber, lokale foreninger og selvstændige dojoer. Disse udgør grundlaget for rekruttering af nye taidoka og instruktører samt den fortsatte udvikling af taido i Japan.^[42]

Som taidos hjemland har Japan traditionelt haft en stærk position ved internationale mesterskaber og har opnået verdensmesterskabstitler i flere discipliner. Tomokazu Kaneko (金子智一), tredobbelt verdensmester, har opnået markante resultater i individuel jissen, mens Tetsuji Nakano (中野 哲爾), firedobbelt verdensmester, har markeret sig både som konkurrenceudøver, instruktør og formidler af taido.^{[16][17][18][19][43]}

Taido kom til Sverige og dermed uden for Japan gennem Kauko Korhonen, som i 1970 grundlagde klubben Taidokan i Stenungsund.^[44] Klubben var den første taidoklub i Sverige og Europa.^[32] Etableringen af Taidokan blev begyndelsen på taidos internationale udbredelse og gjorde Sverige til et centralt land for udviklingen af sporten uden for Japan.

I Sverige organiseres taido gennem Svenska Taidoforbündet, som er tilknyttet Svenska Budo- och Kampsportsförbundet. Organisationen varetager blandt andet koordinering af aktiviteter, gradueringer og konkurrencer.^[45][46]

Der findes i dag 13 taidoklubber i landet, fordelt i Göteborg, Kungälv, Orust, Malmö, Stenungsund, Stockholm, Strömstad/Tanum, Tanum, Tanumshede, Uddevalla, Vänersborg, Örebro og Östersund.^[47]

Sverige har desuden et nationalt landshold, som repræsenterer landet til internationale konkurrencer.^[48] Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, Aomori i 2023 opnåede Oskar Sjöberg sølv i individuel hokei og bronze i individuel jissen, hvilket var det bedste resultat for en svensk herre taidoka ved et verdensmesterskab.^[19][49]

Taido kom til Finland i Lahti i 1972. Kampsporten blev introduceret af den japanske studerende Minoru Okanda, 2. dan. Han deltog i judotræningen hos Lahti Sugata, hvorefter han spurgte, om folk havde lyst til at begynde at dyrke en ny kampsport.^[50]

De første taidoka i Finland var judoka fra Lahti Sugata, som blev imponerede over Okandas kraftfulde teknik og hurtige bevægelser. Taido blev herefter dyrket under Genseidojo, som var taido-sektionen af Lahti Sugata.^[15]

Suomen Taidoliitto (Finsk Taidoforbund) blev grundlagt i 1981 og fungerede som paraplyorganisation for alle finske taidoklubber frem til den 31. december 2013.^[51] Fra 2011 var Finsk Taidoforbund først medlem af Finsk Karateforbund, og efter opløsningen af taidoforbundet den 31. december 2013, blev medlemsklubberne direkte medlemmer af karateforbundet den 1. januar 2014.^[52] Siden da har den tidligere forbund fungeret som en gren for taido inden for Finsk Karateforbund. Taidos sportslige organisation fungerer som bindeled mellem alle finske taidoklubber og repræsenterer sporten i Finland. Organisationen kaldes Suomen Taido.^[53][54][55]

Der findes i dag 7 taidoklubber i Finland, fordelt i Helsinki, Espoo, Vantaa, Kerava, Järvenpää og Nummela.^[33]

Finland har haft flere markante resultater ved verdensmesterskaberne. Ved det syvende verdensmesterskab i Kōfu, Yamanashi i 2017 vandt Suvi Nissinen guld i individuel hokei, mens Laura Pellikka vandt bronze i individuel jissen.^[18] Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, Aomori i 2023 vandt Oliver Waltari sølv i individuelle jissen.^[19]

Taido i Danmark har også rødder i Genseiryū-karate, som blev introduceret i landet i begyndelsen af 1980'erne. I 1985 begyndte de danske udøvere i stigende grad at fokusere på taido frem for Genseiryū-karate, og den danske taidoudøvelse udviklede sig herefter som en selvstændig kampkunst. I 1991 deltog Danmark ved europamesterskaberne i Portugal, hvor danske taidoka modtog deres første dan-gradueringer under taidos grundlægger Seiken Shukumine.

Dansk Taido Forbund blev etableret i 1993.^[56] I dag praktiseres taido i Københavns Taido Dojo på Idrætsfabrikken i København, som er landets eneste taidoklub og har omkring 25 aktive medlemmer.^[57]

Danmark har siden deltaget ved internationale taidokonkurrencer. Ved Friendship Games i Tampere, Finland i 2019 opnåede danske taidoka flere medaljer, herunder guld i dantai jissen, sølv i individuel sōnen (japansk: 壮年) jissen samt guld i juniorklassen for taidoka under 15 år i 2. kyu-kategorien.^[58] Ved europamesterskaberne i Lagos, Portugal i 2025 vandt Danmark bronze i dantai jissen, hvilket var landets første medalje ved et europamesterskab. Ved Friendship Games samme år vandt en Anton Kragh desuden bronze i individuel hokei.^[22][59][60]

Den 3.–5. juni 2026 afholdt Danmark for første gang Nordic Open i DGI-byen i København, som var den første internationale taidokonkurrence af denne størrelse i landet. Ved turneringen vandt danske taidoka flere medaljer, herunder sølv i dantai jissen for seniorer samt individuelle medaljer i jissen og sōnen jissen.^[29]

Danmark skal efter planen være vært for europamesterskaberne i taido i 2029.

Taido kom til Australien i gennem UNSW Taido Club ved University of New South Wales i 1997 og er en del af universitets idrætsforening. Klubben har siden fungeret som udgangspunkt for taidos udvikling i Australien og har uddannet flere instruktører, som senere hen har etableret nye klubber andre steder i landet.^[61][62]

Der findes i dag tre taidoklubber i Australien: UNSW Taido Club og Western Sydney Taido Club i Sydney, og Victoria University Melbourne Taido Club i Melbourne. Melbourne-klubben og Western Sydney Taido Club udspringer begge af UNSW Taido Club, og sidstnævnte blev etableret i januar 2026.^[63][64][65]

Australien har desuden et aktivt landshold, som regelmæssigt deltager ved verdensmesterskaberne. Landets hidtil største individuelle resultat blev opnået ved det syvende verdensmesterskab i Yamanashi i 2017, hvor Kevin Lerdwichagul vandt guld i individuel jissen.^[18] Ved det ottende verdensmesterskab i Hirosaki, Aomori i 2023 vandt han desuden bronze i individuel hokei, mens de australske hold opnåede både bronzemedaljer i Dantai Jissen for både mænd og kvinder samt Tenkai for kvinder.^[19]

I USA er taidos udvidelse begrænset. American Taido Association (Amerikansk Taidoforbund) organiserer den officielle taido-træning i landet, med en dojo i Dunwoody, Georgia, og arbejder på at udvide sporten gennem etablering af flere dojoer. ^[66][67]

I det sydøstlige USA findes flere universitetsklubber med tilknytning til taidomiljøet omkring dojoen i Dunwoody, Georgia, herunder University of Georgia,^[68] Georgia Institute of Technology^[69] og Mississippi State University.^[70][71] Derudover afholdes der lejlighedsvis taido-seminarer gennem Dartmouth Japan Society ved Dartmouth College i New Hampshire. Fort Lauderdale i Florida husede tidligere en afdeling af dojoen i Peachtree Corners, men denne er siden blevet nedlagt.^[72]

Portugal var blandt de europæiske lande, hvor taido blev etableret i 1980'erne. Landet har siden haft en aktiv rolle som vært for flere internationale taidokonkurrencer, herunder europamesterskaberne i 1991 og 2025.^[22] Portugisisk taido organiseres gennem Associação Portuguesa de Taido (Portugisisk Taidoforbund), som varetager udviklingen af sporten samt deltagelse i internationale konkurrencer.^[37] Portugal har gennem tiden haft deltagelse ved både europamesterskaberne, verdensmesterskaberne og Nordic Open.^[58][19][29]

Frankrig var blandt de tidlige europæiske lande, hvor taido blev etableret. Taido blev introduceret i landet i 1976 af Marc Truong, som havde trænet taido i Cambodja under Lee sensei.^[36] Efter sin ankomst til Frankrig i 1974 som flygtning begyndte Truong at udbrede taido i landet, først i Paris og senere i Angers, hvor Chowa Taidokan-foreningen blev etableret.^[73][74] Chowa Taidokan har siden fungeret som et centralt miljø for udviklingen af taido i Frankrig og har bidraget til undervisning og rekruttering af nye udøvere. Det franske taidomiljø organiseres gennem Fédération Française de Taido (Fransk Taidoforbund),^[36] som varetager nationale aktiviteter, gradueringer og deltagelse ved internationale konkurrencer. Frankrig har gennem tiden deltaget ved både europamesterskaberne og verdensmesterskaberne og har udbredt taido udenfor Japan.^[75][76] Landet har desuden fungeret som vært for europamesterskaberne i 2011 og har dermed spillet en rolle i udviklingen af det europæiske taidosamarbejde.^[77]

Taido blev introduceret i Tyskland i oktober 2011, hvor Uni-Dojo Zanshin Lübeck etablerede en taidoklub i Lübeck. Klubben er fortsat den eneste taidoklub i Tyskland.^[78][79]

Taido blev introduceret i Norge i 2009.^[80] Halden Taidoklubb blev etableret i 2011 og var i en årrække landets eneste taidoklub. Klubben var fortsat aktiv i 2019, men er sidenhen ophørt, og der findes i dag ingen aktive taidoklubber i Norge.^[81][82]

Taido blev introduceret i Storbritannien i 2002, hvor Lars Larm etablerede en universitetsklub ved University of Exeter. Klubben ophørte med at være aktiv omkring 2014.^[83][84]

Taido blev introduceret til Holland, hvor der tidligere fandtes en national organisation.^[85] Landet var vært for europamesterskaberne i 2007 og sidst aktive i 2022, men der findes i dag ingen kendte aktive taidoklubber.^[15][24]

På trods af det enslydende navn er Taido (躰道) ikke relateret til Shintaido eller til Taido (太道), som af nogle læses som futōdō.

Taido har været repræsenteret i japansk populærkultur. Mangaen Hitomi o sorasazu ni ite (瞳をそらさずにいて, "Keep Your Eyes Open") af Nekoyama Miyao er centreret omkring kampsporten taido.^[86][87] Taido optræder også som en del af kampsportsskildringen i manga- og animeserien Jujutsu Kaisen. Hovedkarakteren Yuji Itadori anvender blandt andet sparketeknikken manji geri (卍蹴り), som i serien beskrives som en Taido-teknik. Sparketeknikken anvender et hurtigt sænk af kroppens tyngdepunkt gennem frigørelse af knæet (hisanuki) efterfulgt af et opadgående cirkelspark.^[88]

Taido indgår desuden i filmen Tatsujin Warriors (2025), hvor den japanske taidoka Tetsuji Nakano (中野 哲爾) medvirker. Filmen indeholder kampsportskoreografi inspireret af japanske kampkunster, herunder taido.^[89]

Blandt personer med tilknytning til taido findes den japanske musiker Yutaka Ozaki (1965–1992), som trænede taido i sin barndom, og romanforfatteren Hideo Yokoyama, der under sine universitetsår ved Tokyo International University (dengang International University of Commerce) var medlem af universitetets taidoklub.^[90] Den finske MMA-kæmper Aleksi Toivonen trænede ligeledes taido i sin ungdom.^[91]

I videospillet Tekken 8 anvender karakteren Reina en kampstil baseret på taido. Figuren blev offentliggjort den 12. november 2023 af Bandai Namco Entertainment, som samarbejdede med taido-eksperten Tetsuji Nakano (中野 哲爾) under udviklingen og animationen af hendes bevægelsessæt. Nakano har vundet Taido-verdensmesterskabet fire gange og fungerede som digital referenceperson under design- og animationsfasen for at sikre, at Reinas bevægelser afspejlede taidos teknikker og bevægelsesprincipper.^[92][93][94]

1. ^ Kondo, Mitsuo (2021). Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 3: Other Hokei. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. ISBN 978-91-637-8294-7.
2. ^ ^{a b c d e f} Kondo, Mitsuo (2021). Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 3: Other Hokei. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. {{ISBN|978-91-637-8294-7}}.
3. ^ ^{a b} Chris Crudelli (2008). The Way of the Warrior. Dorling Kindersley Ltd. s. 242. ISBN 978-14-0533-750-2.
4. ^ ^{a b} "Taido - nykyaikainen budolaji". Yle Urheilu (finsk). 2008-06-04. Hentet 2026-07-25.
5. ^ ^{a b c d e} "創始者 祝嶺正献". NPO法人 日本躰道協会 (japansk). Hentet 2026-07-25.
6. ^ ^{a b c} "躰道の歴史と理念". NPO法人 日本躰道協会 (japansk). Hentet 2026-07-25.
7. ^ ^{a b c d e} Chris Crudelli (2008). The Way of the Warrior. Dorling Kindersley Ltd. s. 242. ISBN 978-14-0533-750-2.
8. ^ "Genseiryu Karate-do Kyohan 2 - Genseipedia". www.genseiryu.com (engelsk). Hentet 2026-07-07.
9. ^ Shukumine, Seiken (1988). 躰道概説 [An Outline of Taidō] (på japansk).
10. ^ ^{a b c d} Kondo, Mitsuo (2017). Taido Kyōhan (Taido Instructive Textbook), Volume 2: Basic Hokei. Tokyo: Taido Hon’in Publishing Office. {{ISBN|978-91-637-8294-7}}.
11. ^ ^{a b c d e f} "About Taido • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-07.
12. ^ På dansk anvendes frie oversættelser af de japanske titler, da der ikke findes etablerede danske betegnelser.
13. ^ Van Bottenburg, Maarten (2001). Global Games. Oversat fra nederlandsk af Beverley Jackson. Urbana og Chicago: University of Illinois Press, s. 97. {{ISBN|0-252-02654-3}}/9780252026546.
14. ^ "World Taido Federation Homepage". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-07.
15. ^ ^{a b c} "Taidon historia lyhyesti".
16. ^ ^{a b c} "第5回世界大会結果". taido.gr.jp. Hentet 2026-07-25.
17. ^ ^{a b c} "第6回世界大会結果". taido.gr.jp. Hentet 2026-07-25.
18. ^ ^{a b c d e} "第７回世界躰道選手権大会結果". taido.gr.jp. Hentet 2026-07-24.
19. ^ ^{a b c d e f g} "第8回世界躰道選手権大会結果". taido.gr.jp. Hentet 2026-07-24.
20. ^ 2016WtFAdmin (2017-04-19). "WTC 2017 • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
21. ^ "European Taido Championship 2019". European Taido Championship 2019 (finsk). 2018-04-16. Hentet 2026-07-25.
22. ^ ^{a b c} Pedro (2025-07-25). "Lagos Hosts the 10th European Taido Championship and the First Junior World Taido Games". Algarvian Sun (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-24.
23. ^ "News • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). 2019-04-09. Hentet 2026-07-25.
24. ^ ^{a b} "Nordic Open 2022". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
25. ^ "Thank you for participating in Taido Nordic Open! – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET" (svensk). Hentet 2026-07-25.
26. ^ "Nordic open 2026 invitation_Final.pdf". Google Docs. Hentet 2026-07-25.
27. ^ "Results for Nordic Open 2022". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
28. ^ "Nordic Open 2024". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
29. ^ ^{a b c} "Nordic Open 2026". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
30. ^ "Öresund Taido Open". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
31. ^ "道場紹介". NPO法人 日本躰道協会 (japansk). Hentet 2026-07-07.
32. ^ ^{a b} "Taidos historia – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET" (svensk). Hentet 2026-07-24.
33. ^ ^{a b} "Täällä voit harrastaa". Luovaa kamppailua (finsk). Hentet 2026-07-07.
34. ^ "Taido - vartalon ja mielen tie". Luovaa kamppailua (finsk). Hentet 2026-07-07.
35. ^ "🇩🇰 Danish Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
36. ^ ^{a b c} "Taido | L'art martial du futur". www.taido.fr. Hentet 2026-07-07.
37. ^ ^{a b} "🇵🇹 Portuguese Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-07.
38. ^ "🇦🇺 Australian Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
39. ^ "🇩🇪 German Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
40. ^ "US Taido Association".
41. ^ "NPO法人 日本躰道協会". NPO法人 日本躰道協会 (japansk). Hentet 2026-07-25.
42. ^ ^{a b} "道場紹介". NPO法人 日本躰道協会 (japansk). Hentet 2026-07-25.
43. ^ "Taido Higashimurayama dojo | Budo Dojo Guide | BUDO JAPAN" (engelsk). Hentet 2026-07-25.
44. ^ "Stenungsunds Taidoklubb Taidokan". 21. marts 2016.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
45. ^ "SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET" (svensk). Hentet 2026-07-25.
46. ^ "Idrotter arkiv". Svenska Budo & Kampsportsförbundet (svensk). Hentet 2026-07-25.
47. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; der blev ikke angivet tekst til referencer med navnet ":0".
48. ^ "Landslaget – SVENSKA TAIDOFÖRBUNDET" (svensk). Hentet 2026-07-25.
49. ^ Broberg, Jonathan (2023-07-31). "Oskar Sjöberg: "bästa dagen i mitt liv"". Svenska Budo & Kampsportsförbundet (svensk). Hentet 2026-07-25.
50. ^ "Taidon historia Suomessa". Luovaa kamppailua (finsk). Hentet 2026-07-25.
51. ^ Suomen Taidoliitto (2008-06-04). "Taido - nykyaikainen budolaji". Yle Urheilu (finsk). Hentet 2026-07-25.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
52. ^ "In English". Luovaa kamppailua (finsk). Hentet 2026-07-25.
53. ^ "Taido - vartalon ja mielen tie". Luovaa kamppailua.
54. ^ http://www.slu.fi/lum/11_06/uutiset/suomen_taidoliitto_30_vuotta/ ^{[dødt link]}
55. ^ "Suomalaisen karaten, taidon ja ju-jutsun yhdistävä voima". Suomen Karateliitto ry.
56. ^ "🇩🇰 Danish Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-08.
57. ^ "Københavns Taido Dojo - Københavns Taido Dojo". www.holdsport.net. Hentet 2026-07-07.
58. ^ ^{a b} "Results for European Taido Championship and International Taido Friendship Games". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-24.
59. ^ "Results for 10th European Taido Championship". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
60. ^ "Results for 16th International Friendship Games & 1st Junior World Games". Kihapp (engelsk). Hentet 2026-07-25.
61. ^ "Impressive achievement for UNSW Taido". UNSW Sites (engelsk). Hentet 2026-07-24.
62. ^ "Australian Taido Association". www.australiantaido.com. Hentet 2026-07-25.
63. ^ "Sport Clubs". Arc UNSW Student Life. Hentet 2026-07-07.
64. ^ "HOME". Melbourne Taido (engelsk). Hentet 2026-07-07.
65. ^ "Western Sydney Taido Club (@wstaido)". Instagram. Hentet 25. juli 2026.
66. ^ "American Taido Association".
67. ^ "Organization". American Taido Association (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
68. ^ "UGA Taido". www.facebook.com (engelsk). Hentet 2022-08-16.
69. ^ "Tech Taido". www.facebook.com (engelsk). Hentet 2022-08-16.
70. ^ "MSU Taido Karate Club". taido.org.msstate.edu. Hentet 2022-08-16.
71. ^ Team, ITS Web Development. "International Fiesta Taido". Mississippi State University (engelsk). Hentet 2026-07-25.
72. ^ "Our Branch Schools". TaidoKarate.com (amerikansk engelsk). Hentet 2022-08-16.
73. ^ "La persévérance des Truong récompensée". angers.maville.com (fransk). Hentet 2026-07-25.
74. ^ "CHOWA TAIDOKAN". OMS Angers (fransk). Hentet 2026-07-25.
75. ^ Gallard, Romain (2025-08-25). "Taido : Laurent Truong et Angers se distinguent au Portugal". Ouest-France (fransk). Hentet 2026-07-25.
76. ^ "Palmarès | Taido". www.taido.fr. Hentet 2026-07-25.
77. ^ "ETC-2011 | Taido". www.taido.fr. Hentet 2026-07-25.
78. ^ "🇩🇪 German Taido Association • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-24.
79. ^ "Taido in Deutschland". www.taido-deutschland.de. Hentet 2026-07-25.
80. ^ Annette Münch (2. oktober 2020). "Taido". Store norske leksikon. Hentet 24. juli 2026.
81. ^ "Embla (14) trener mot taido-EM". NORGES KAMPSPORTFORBUND (bokmål). 2019-07-22. Hentet 2026-07-24.
82. ^ Larsen, Atle Wester (2019-08-05). "Embla (14) vant gull og bronse i taido-EM". Halden Arbeiderblad (norsk). Hentet 2026-07-24.
83. ^ "Taido UK". taido.org.uk. Arkiveret fra originalen 18. juni 2008. Hentet 24. juli 2026.
84. ^ "UK Taido". Facebook. Meta Platforms. Hentet 24. juli 2026.
85. ^ "🇳🇱 Dutch Taido Federation • World Taido Federation". World Taido Federation (amerikansk engelsk). Hentet 2026-07-25.
86. ^ "Hitomi wo Sorasazu ni Ite". MyAnimeList.net (engelsk). Hentet 2026-07-08.
87. ^ "Miyao Nekoyama". MyAnimeList.net (engelsk). Hentet 2026-07-08.
88. ^ "Manji Kick". Jujutsu Kaisen Wiki (engelsk). Hentet 2026-07-08.
89. ^ "Tatsujin Warriors". IMDb. Hentet 24. juli 2026.
90. ^ "Student Clubs and Organizations – TIU Etrack". www.tiu.ac.jp. Hentet 2026-07-24.
91. ^ Mathew Scott (14. juli 2019). "Finnish MMA fighter, Aleksi Toivonen wins debut match in Kuala Lampur". Helsinki Times. Hentet 2023-02-15. Toivonen’s martial arts journey began as an overactive six-year-old, whose parents were trying to find an avenue down which to channel their son’s energies. Today, Toivonen reveals he felt almost immediately that he had found his life’s passion.[...]“It started with [the Japanese martial art] taido, which is good for kids."
92. ^ Ikeda, Kohei (12. november 2023). "Tekken 8 game director reveals details on new characters Reina and Victor". Playstation Blog. Hentet 21. november 2023. Today, we’re happy to reveal[...] Reina, who employs an acrobatic fighting style rooted in Taido.[...]Reina employs an acrobatic fighting style rooted in Taido, using swift and brutal techniques such as knife-hand strikes, eye pokes, and scratching that reflect her character.
93. ^ Yin-Poole, Wesley (13. november 2023). "Tekken 8's Final Character Reveal Is Reina, Perhaps the Spiritual Successor to Heihachi". IGN Nordic. Hentet 21. november 2023. Tekken 8’s roster of playable characters is now complete with the announcement of Reina, the final launch character. [...] She uses an acrobatic fighting style rooted in Taido, and plays a “vital” role in Tekken 8’s story mode, The Dark Awakens.
94. ^ "Reina | Bandai Namco Europe". en.bandainamcoent.eu (engelsk). 2026-06-29. Hentet 2026-07-24.

• World Taido Federation
• American Taido Association
• Australian Taido Association
• Associação Portuguesa de Taido - APT
• Dansk Taidoforbund
• Fédération Française de Taido
• Japan Taido Association
• Svenska Taidoforbündet
• Suomen Taidoliitto
• US Taido Association
• Taido Deutschland
• Taido/Blog