Tenge Tenge (kasakhisk: теңге)
KZT
Officiel møntfod i	Kasakhstan
Underenhed
1/100	tiyn
Tegn
Symbol	₸
Mønter
Ofte brugte	1, 2, 5, 10, 20, 50, 100 og 200 tenge
Sedler
Ofte brugte	200, 500, 1.000, 2.000, 5.000, 10.000 og 20.000 tenge
Centralbank
Centralbank	Kasakhstans Nationalbank
Hjemmeside	https://nationalbank.kz/
v d r

Tenge (kasakhisk: теңге, ISO 4217: KZT) er Kasakhstans officielle valuta. Den blev indført den 15. november 1993 og erstattede den sovjetiske rubel som landets betalingsmiddel. Valutaen udstedes af landets centralbank - Kasakhstans Nationalbank, som offentliggør de officielle daglige valutakurser.^[1]

En tenge er opdelt i 100 tiyn (тиын). Tiyn blev præget som mønter i de første år efter valutaens indførelse, men underenheden anvendes ikke længere i praksis.

Efter Kasakhstans uafhængighed den 16. december 1991 fortsatte landet midlertidigt med at anvende den sovjetiske rubel og senere den russiske rubel som betalingsmiddel. Kasakhstan deltog indtil november 1993 i den såkaldte rublzone sammen med en række andre tidligere sovjetrepublikker.^[2][2]

Den 15. november 1993 indførte Kasakhstan sin egen valuta, tenge. Ved omvekslingen blev kursen fastsat til 1 tenge for 500 rubler. Indførelsen af den nationale valuta gav Kasakhstan mulighed for at føre en selvstændig penge- og valutapolitik gennem Kasakhstans Nationalbank.^[2]

De første pengesedler blev designet i Kasakhstan og trykt af virksomheden Harrison & Sons i Storbritannien, mens mønterne blev præget i Tyskland. Produktionen blev dermed indledningsvis varetaget i udlandet, indtil Kasakhstan i de følgende år etablerede egne produktionsfaciliteter.^[2]

Navnet tenge stammer fra det tjagataiske täŋgä, der betegner en mønt eller pengeenhed. Ordet går tilbage til ældre tyrkiske og persiske former som tanga og täŋkä, der i middelalderen blev anvendt om mønter i Centralasien.^[3]

Det russiske ord dengi (деньги, penge) anses almindeligvis for at være beslægtet med samme centralasiatiske møntbetegnelse, men ordets etymologi er ikke fuldstændigt afklaret.^[4]

Tenges officielle valutasymbol er ₸. Symbolet blev godkendt af Kasakhstans Nationalbank den 30. april 2007 efter en landsdækkende designkonkurrence.^[5]

Symbolet blev optaget i Unicode-standarden i version 8.0 i 2015 med kodepunktet U+20B8, hvilket gjorde det muligt at anvende det på tværs af digitale platforme og operativsystemer.^[6]

Ved indførelsen af tenge den 15. november 1993 blev den nye valuta sat i omløb. De første cirkulationsmønter omfattede værdierne 1, 3, 5, 10, 20 og 50 tenge, mens de første tiyn-mønter blev udstedt i værdierne 2, 5, 10, 20 og 50 tiyn. De første mønter blev præget i Tyskland, indtil Kasakhstan i 1995 tog sin egen mønt i Øskemen (Ust-Kamenogorsk) i brug.^[7][8]

Efter inflationen i 1990'erne mistede tiyn hurtigt sin praktiske betydning og udgik af den daglige pengeomsætning. Nationalbanken har siden udstedt nye serier af cirkulationsmønter, og de højeste pålydende værdier er gradvist blevet forhøjet. I dag omfatter de almindelige cirkulationsmønter 1, 2, 5, 10, 20, 50, 100 og 200 tenge.^[9]

Ud over cirkulationsmønter udsteder Kasakhstans Nationalbank hvert år et stort antal erindrings- og samlermønter. De fremstilles af Kazakhstan Mint i blandt andet guld, sølv, cupronikkel og nysølv og markerer historiske begivenheder, kulturarv, natur, sport og betydningsfulde personer i Kasakhstans historie.

Kasakhiske erindringsmønter har modtaget en række internationale udmærkelser ved numismatiske konkurrencer, herunder Coin Constellation, Mint Directors Conference og IACA Excellence in Currency Awards.^[10][11]

Ved indførelsen af tenge den 15. november 1993 blev der udstedt pengesedler på 1, 3, 5, 10, 20, 50 og 100 tenge. Designet af de første pengesedler blev udarbejdet af en gruppe kasakhiske kunstnere og designere bestående af Timur Suleimenov, Mendibaj Alin, Agimsaly Duzelkhanov, Dosbol Kasymov og Khayrulla Gabzhalilov. Sedlerne blev trykt af virksomheden Harrison & Sons i Storbritannien, da Kasakhstan endnu ikke rådede over et nationalt seddeltrykkeri. I 1995 tog Kasakhstan sit eget seddeltrykkeri i brug. Siden da er landets pengesedler blevet produceret nationalt.^[2]

Siden indførelsen af tenge i 1993 har Kasakhstans Nationalbank udstedt fem hovedserier af pengesedler. Serierne afspejler udviklingen i landets nationale identitet, sikkerhedsteknologi og grafiske design.

Den første serie, Portraits fra 1993, viste portrætter af fremtrædende historiske og kulturelle personligheder fra Kasakhstans historie på forsiderne, mens bagsiderne viste arkitektur- og landskabsmotiver. Serien blev gradvist erstattet af nyere pengesedler.

I 2003 blev Al-Farabi-serien introduceret med den islamiske filosof al-Farabi som gennemgående motiv.

I 2006 fulgte Baiterek-serien, som markerede et brud med det tidligere seddeldesign. Sedlerne fik lodrette forsider med monumentet Bajterek i Astana som gennemgående motiv, mens bagsiderne viste landskaber og arkitektur. Serien modtog flere internationale priser for sit design og sine sikkerhedselementer.

Fra 2011 blev Qazaq Eli-serien gradvist indført. Sedlerne videreførte det lodrette design og fremhævede monumentet Qazaq Eli samt andre nationale symboler.

I 2023 begyndte Nationalbanken at udstede serien Saka Style, som er inspireret af den sakiske kultur og arkæologiske fund fra Kasakhstan. Serien kombinerer traditionelle motiver med moderne trykteknik og avancerede sikkerhedselementer.^[12]

Kasakhstans Nationalbank udvikler løbende pengesedlernes sikkerhedselementer for at beskytte dem mod forfalskning. For hver seddelserie offentliggør Nationalbanken detaljerede beskrivelser af sikkerhedselementerne og deres kontrolmuligheder, herunder vejledning i visuel og maskinel ægthedskontrol.^[12]

Kasakhstans pengesedler og mønter produceres af to datterselskaber under Kasakhstans Nationalbank. Pengesedlerne fremstilles af Banknote Factory of the National Bank of Kazakhstan, mens cirkulationsmønter, erindringsmønter, investeringsmønter, ordener og medaljer produceres af Kazakhstan Mint, der har til huse i Øskemen.^[13]

Banknote Factory blev etableret ved præsidentielt dekret i 1992 og påbegyndte produktionen af pengesedler i 1995. Fabrikken fremstiller ud over pengesedler også værdipapirer, pas, identitetskort og andre sikkerhedstryk.^[14]

Kazakhstan Mint producerer cirkulationsmønter, erindringsmønter, investeringsmønter, statsudmærkelser og andre produkter i ædelmetaller og uædle metaller.^[13]

Efter indførelsen af tenge førte Kasakhstans Nationalbank en fast valutakurspolitik. Den asiatiske finanskrise og den russiske finanskrise i 1998 medførte imidlertid et betydeligt pres på den kasakhiske økonomi. Den 5. april 1999 opgav Nationalbanken den faste valutakurs og lod tenge flyde, hvilket medførte en betydelig devaluering. I februar 2009 devaluerede Nationalbanken igen tenge som følge af den internationale finanskrise og faldende råvarepriser. Valutakursen blev på ny justeret i februar 2014.^[2]

Den 20. august 2015 indførte Kasakhstans Nationalbank en flydende valutakurs. Beslutningen blev truffet som reaktion på faldende oliepriser og ændrede internationale markedsforhold. Overgangen til flydende valutakurs gav Nationalbanken større fleksibilitet i pengepolitikken.^[2]

Siden 2015 har Kasakhstans Nationalbank ført pengepolitik med inflationsmålsætning og flydende valutakurs. Valutakursen fastsættes af udbud og efterspørgsel på valutamarkedet, mens Nationalbanken kun intervenerer undtagelsesvis for at modvirke ekstraordinære udsving eller beskytte den finansielle stabilitet. Siden 2023 har Nationalbankens mellemfristede mål været at holde den årlige inflation omkring 5 procent.^[15]

Siden overgangen til flydende valutakurs i 2015 har tenges værdi varieret i takt med udviklingen på valutamarkederne. Kursen påvirkes blandt andet af oliepriserne, inflationen, den økonomiske udvikling hos Kasakhstans vigtigste handelspartnere samt udbud og efterspørgsel efter valuta. Nationalbanken offentliggør dagligt officielle valutakurser over for blandt andet amerikanske dollar, euro og danske kroner.^[16]

Den digitale tenge (kasakhisk: Цифрлық теңге) er en centralbankudstedt digital valuta (CBDC), som udvikles af Kasakhstans Nationalbank som et supplement til kontanter og elektroniske betalingsmidler. Formålet er at skabe en sikker statsgaranteret digital betalingsform, der kan anvendes parallelt med den fysiske tenge.

Arbejdet med den digitale tenge begyndte i 2021 med analyser og pilotprojekter. De første forsøg blev gennemført i samarbejde med banker, betalingsvirksomheder og internationale organisationer. I 2023 indledte Nationalbanken den første fase af implementeringen af den digitale tenge, som siden er blevet udbygget gradvist.^[17]

Ifølge Nationalbanken skal den digitale tenge ikke erstatte kontanter eller bankindeståender, men fungere som et tredje betalingsmiddel udstedt af centralbanken. Systemet er udviklet med henblik på at understøtte innovation inden for betalingsformidling, øge effektiviteten i betalingssystemet og gøre det muligt at gennemføre programmerbare betalinger.^[17]

Kasakhstans pengesedler har modtaget international anerkendelse for deres design, sikkerhedselementer og trykketekniske kvalitet. Især seddelserien fra 2006 vakte international opmærksomhed ved at kombinere lodrette og vandrette motiver med avancerede sikkerhedselementer og et moderne grafisk udtryk.^[2]

Den Internationale Banknoteselskab (International Bank Note Society, IBNS) tildelte 10.000-tenge-sedlen fra 2011 prisen Bank Note of the Year.^[18]

• Kasakhstans Nationalbank
• Kasakhstans økonomi

• Cuhaj, George S. (red.). Standard Catalog of World Paper Money. Modern Issues, 1961–Present. 15. udgave. Krause Publications, 2011. ISBN 9781440212934 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN..
• Cuhaj, George S. & Michael, Thomas (red.). 2013 Standard Catalog of World Coins, 1901–2000. 40. udgave. Iola, Wisconsin: Krause Publications, 2012. ISBN 9781440229626.
• Olcott, Martha Brill. Kazakhstan: Unfulfilled Promise. Washington, D.C.: Carnegie Endowment for International Peace, 2002. ISBN 9780870031892.

• Kasakhstans Nationalbank
• History of the national currency
• Banknotes
• Coins