Tetrode

For alternative betydninger, se Tetrode (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Tetrode)
Tetrode symbol. De to gitre i denne artikel skal benævnes G1 og G2 (ikke G og S).
Elektronrøret med produktkoden 4-1000A er en 1 KW effekt beam-tetrode, som her anvendes i en radioamatør RF-sender.
Kredsløbsdiagram som viser en bi-gitter-tetrode i en oscillator, der anvendes som en AM-sender.
To skærmgittertetroder med produktkoden S23 i en Osram Music Magnet-radiomodtager fra 1929.
Ved visse værdier af anode(-til-katode) spænding og strøm, bliver tetrode kurvekarakteristikkerne bøjede grundet sekundær emission fra anoden. I det normale anodespændingsinterval, er anodestrømmen forholdsvis konstant med hensyn til anodespændingen. Begge kurver er meget forskellige fra de korresponderende kurver for en triode. (En triodes anodestrøm stiger jævnt monotont med stigende hældning med anodespændingen.)
Tværsnit af en typisk beam-tetrode.
Typisk beam-tetrode anode karakteristikker. En beam-tetrode anode karakteristikker ligner meget en pentodes.
En effekt beam-tetrodes interne konstruktion (produktkode 4CX250B). Foroven til venstre: Anodestrukturen med pasat kølefinner. Foroven til højre: Katode og styregitter struktur. Forneden midte: Skærmgitter. Forneden højre: Komplet samlet effekt beam-tetrode.

En tetrode er et elektronrør som har fire aktive elektroder. De fire elektroder i rækkefølge fra centrum er: en katode, første og andet gitter og en anode. Der er flere varianter af tetroder og de mest almindelige er skærmgittertetrode og skærmgittertetrode varianten beam-tetrode. I skærmgittertetrode og beam-tetroder, er det første gitter styregitter og det andet gitter er skærmgitter.[1] I andre tetroder er ét af gitrene styregitter, mens det anden gitter kan have andre funktioner.

Tetroden blev udviklet i 1920'erne ved at tilføje endnu et gitter til trioden, for at forbedre triodens begrænsninger. I perioden 1913 til 1927, blev tre distinkte tetrodetyper udviklet. Alle havde et normalt styregitter hvis funktion var at fungere som det primære styring af strømmen gennem røret, men de var forskellige i deres funktion af det andet gitter.

I historisk rækkefølge er tetrodevarianterne:

  • Rumladningsgittertetrode[2][3]
  • Bi-gitter-tetrode[4]
  • Skærmgittertetrode - denne tetrodevariant findes i to distinkte varianter med forskellige anvendelsesområder:
    • Småsignal skærmgittertetrodens anvendelse var til mellemfrekvens og småsignalforstærkning.
    • Beam-tetrode som dukkede op senere, og som anvendes til audio eller radiofrekvens effektforstærkning. Småsignal skærmgittertetroden blev hurtigt overgået ydelsesmæssigt af radiofrekvens pentoden, hvorimod beam-tetrode i starten blev udviklet som et alternativ til pentoden i audio effektforstærkere. Beam-tetrode blev også udviklet til højeffekt radiosendere.

Tetroder var bredt anvendt i mange forbrugerelektronik apparater såsom radiomodtagere, fjernsyn - audiosystemer indtil transistorene erstattede elektronrør i 1960'erne og 1970'erne. Beam-tetroder blev indtil fornylig anvendt i højeffekt radiosendere.

Se også

Kilder/referencer

  1. ^ L.W. Turner, (ed), Electronics Engineer's Reference Book, 4th ed. London: Newnes-Butterworth 1976 ISBN 0408001682 pages 7-19
  2. ^ Space Charge Grid Tube with Variable Mu Grid, Physics 5, 173 (1934), Walter Dehlinger
  3. ^ thefreedictionary.com: Space-Charge Grid Tube Citat: "...an electron tube containing an additional grid (cathode grid) between the cathode and the control grid..."
  4. ^ r-type.org: The Bi-Grid Valve - A Needless Invention? by Desmond Thackeray. Radio Bygones April/May 1994, backup

Eksterne henvisninger

 Wikimedia Commons har medier relateret til:

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.