Thorning
| Thorning | |
|---|---|
| Overblik | |
| Land | |
| Region | Region Midtjylland |
| Kommune | Silkeborg Kommune |
| Sogn | Thorning Sogn |
| Postnr. | 8620 Kjellerup |
| Demografi | |
| Thorning by | 1.013[1] (2026) |
| Kommunen | 102.753[1] (2026) |
| - Areal | 864,89 km² |
| Andet | |
| Tidszone | UTC +1 |
| Hjemmeside | www.thorningby.dk |
| Oversigtskort | |
Thornings beliggenhed 56°17′11″N 9°19′56″Ø / 56.28639°N 9.33222°Ø | |
Thorning er en by i Midtjylland med 1.013 indbyggere (2026)[1], beliggende i Thorning Sogn nær primærrute 13. Byen ligger i den nordvestlige del af Silkeborg Kommune og hører til Region Midtjylland.
Thorning er beliggende i et bakket landskab, men med kort afstand mod vest til det fladere vestlige Jyllands langstrakte hede- og plantageområder. Der er 22 kilometer til såvel Silkeborg som Viborg.
Med sin beliggenhed på Hærvejen, huser byen et pilgrimshjem, der fungerer som et vandrehjem til folk, der rejser på ruten.
Blicher-egnen
Byen er centrum for "Blicher-egnen" benævnt efter den danske forfatter Steen Steensen Blicher, der fra 1819-1825 var præst ved Thorning Kirke. I denne periode begyndte hans omfattende produktion af noveller. Den første var "Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog", skrevet 1824. Selvom en stor del af Blichers fortællinger er skrevet senere, tager mange udgangspunkt i egnen omkring Thorning og nabosognet Vium, hvor han voksede op. Til fods opsøgte han egnens beboere og sugede til sig af deres historier.
En stor del af byens veje er navngivet efter Blichers noveller, fx Hosekræmmervej og Mads Doss Vej.
På Thorning Kirkes kirkegård kan man finde gravstenen for hovedpersonen i en af hans viser, Mads Doss, samt en mindesten over kyradseren Claus Vattrup, kendt fra Blichers fortælling om Messingjens.
I præstegårdens gamle længer finder man Blicheregnens Museum, der bl.a. rummer en samling af Blichers værker og ejendele, samt en udstilling om "Slaget på Grathe Hede", der fandt sted få kilometer syd for Thorning.
Frem til kommunalreformen i 2007 lå byen i Kjellerup Kommune.
Kilder
- ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.