Thurah
Slægten de Thurah er en dansk brevadelsslægt, der stadig findes. Slægten Thura blev adlet de Thurah, da generalbygmester Laurids de Thurah og kommandørkaptajn, fabrikmester Diderich de Thurah 14. oktober 1740 blev optaget i adelstanden. Det er en slægt, der har fostret mange søofficerer og præster. Førstnævnte fik ikke overlevende børn og sidstnævnte kun kvindeligt afkom, så den nuværende slægt nedstammer fra kommandør og ekvipagemester Christian Henrik de Thurah, til hvem adelsskabet blev overført 22. april 1773. Han var søn af Albert Thura, der var Laurids de Thurahs ældste broder.
Præste- og søofficersslægten (de) Thurah føres tilbage til bonde i Vendsyssel Morten Ibsen, hvis søn, sognepræst i Nakskov, provst, magister Laurids Mortensen Vedsted (1614-1674) ægtede Margrethe Lauridsdatter Thura (1632-1695), hvis fader sognepræst i Nykøbing Falster, provst Laurids Pedersen Thura (1598-1655) var søn af barber (kirurg) i Skælskør Peder Lauridsen Holst. Magister Laurids Mortensen Vedsted var fader til biskop i Ribe Laurids Lauridsen Thura (1657-1731), hvis sønner var sognepræst i Lejrskov og Jordrup magister Albert Thura (1700-1740) samt kommandørkaptajn, fabrikmester Diderich de Thurah (1704-1788) og generalbygmester, generalmajor Laurids Lauridsen de Thurah (1706-1759), der begge blev adlede 1740, men ikke efterlod mandligt afkom; L.L. de Thurah var fader til Mette Benzon de Thurah (1745-1807), der i ægteskab med kommandørkaptajn, indrulleringschef og overlods Poul Casparsen Kruse (1730-1809) havde sønnen, forfatteren Lauritz Kruse (1778-1839).
Magister Albert Thura var fader til sognepræst i Hvidbjerg og Lyngs Laurids Albertsen Thura (1727-1781) og til kommandør, ekvipagemester Christian Henrik de Thurah (1729-1812), der 1773 optoges i adelstanden, og af hvis sønner skal nævnes kaptajn i Søetaten Albert de Thurah (1761-1801), der faldt i slaget på Reden, oberstløjtnant Herman de Thurah (1768-1832) — hvis datter Helene Elisabeth de Thurah (1797-1876) var gift med professor Georg Frederik Ursin (1797-1849) — kaptajn i Søetaten Lars de Thurah (1770-1827) og sognepræst i Tommerup og Brylle Christian Erik de Thurah (1794-1869); denne var fader til sognepræst i Hesselager Christian Henrik de Thurah (1830-1898) — hvis datter Anne Marie Cathrine de Thurah (1864-1938) var gift med forfatteren, proprietær Frederik Hjort (1863-1942) — og til forfatteren, seminarielærer, kaptajn Laurids de Thurah (1825-1875), hvis søn skibskonstruktør Christian Erik de Thurah (1858-?) var fader til Astrid Sofie Christine de Thurah (1891-?), enke efter ovennævnte proprietær Frederik Hjort.
Kilder
- Danmarks Adels Aarbog 1900
- Albert Fabritius, "de Thurah", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
- Frederik Hjort, Beretning om Slægten Thura gjennem 400 Aar, 1894.
- Theodor Hauch-Fausbøll i Berlingske Tidende, 8. januar 1932.
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.