Tidehverv
Tidehverv er et dansk tidsskrift og et teologisk arbejdsfællesskab. Teologerne Kristoffer Olesen Larsen, Gustav Brøndsted, Niels Ivar Heje og Tage Schack grundlagde tidsskriftet i 1926.
Ved sin oprettelse var Tidehverv påvirket af Søren Kierkegaard og Karl Barths tanker, men må i dag på den ene side betragtes som moderne eksponenter for oprindelig luthersk tankegang (se citat nedenfor) og på den anden som forum for modernitetskritik. Gennem en årrække holdt Tidehverv sommermøder på Krabbesholm Højskole ved Skive. 2008-2022 blev sommermødet afholdt på Rønshoved Højskole[1] og i 2023 på Mommark Handelskostskole på Sydals.[2]
I dag er teologer som Katrine Winkel Holm, Claus Thomas Nielsen, Sørine Gotfredsen samt forfatteren mag.art. Monica Papazu tilknyttet bevægelsen.
På Tidehvervs hjemmeside beskrives bladets anliggende som følger:
"Tidehverv – det er gammeldags luthersk kristendom i en tid, der er alt for moderne til at respektere det elementært menneskelige: at være et enkelt menneske mellem fødsel og død og i ansvar og skyld. Tidehverv er derfor umoderne, for Tidehverv undsiger den modernitet, der er et andet ord for overfladiskhed. Tidehverv er derfor også reaktionært, for Tidehverv reagerer imod den dyrkelse af udviklingen og fremskridtet, der betyder åndelig tomhed og personlig uansvarlighed.''
Redaktører af Tidehverv
- 1926-1974 N.I. Heje [2]
- 1974-1984 Vilhelm Krarup
- 1984-2013 Søren Krarup (søn af Vilhelm Krarup)
- 2013- Agnete Raahauge, cand.theol. (datter af Søren Krarup)
Referencer
- ^ Tidehvervsbevægelsen i Den Store Danske Encyklopædi
- ^ a b Kristeligt Dagblad torsdag 6. juli 2023 side 4
Eksterne henvisninger
- Tidehvervs hjemmeside Arkiveret 12. november 2020 hos Wayback Machine – med omfattende tekstarkiv fra tidligere udgivelser
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.