Timo Weß
| Timo Weß | |
|---|---|
14. september 2012 | |
| Personlig information | |
| Født | 2. juli 1982 (43 år) Moers, Nordrhein-Westfalen, Tyskland |
| Højde | 175 cm |
| Søskende | Benjamin Weß |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | Hockeyspiller |
| Deltog i | sommer-OL 2004, sommer-OL 2008, sommer-OL 2012 |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Silbernes Lorbeerblatt |
| Information med symbolet | |
Timo Weß (født 2. juli 1982) er en tysk tidligere hockeyspiller og tredobbelt olympisk medaljevinder.
Timo Weß spillede både fodbold og hockey i sin tidlige ungdom i klubben Moerser SC,[1] inden han som 14-årig valgte at koncentrere sig om hockeyen, som han nu spillede i Uhlenhorst Mülheim. Her fortsatte han, til han i 2003-2004 fik en enkelt sæson i Crefelder HTC, derpå endnu en sæson i Uhlenhorst Mülheim, hvorpå han vendte tilbage til Crefelder i to sæsoner, hvor blandt andet kom til at spille sammen med sin lillebror, Benjamin Weß og var med til at blive tysk mester i 2006. Året efter vandt holdet Europa-pokalen for mesterhold med finalesejr over spanske Atlètic Terrassa; i denne kamp blev Benjamin Weß kampafgørende, da han scorede kampens eneste mål.[2] Efter denne succesrige sæson skiftede brødrene Weß til Rot-Weß Köln. De var med til at sikre denne klub oprykning til den bedste tyske hockeyrække året i deres første sæson i klubben.[1] Brødrene spillede sammen i klubben, indtil Timo Weß i 2012 indstillede sin karriere.[3]
Timo Weß debuterede på det tyske hockeylandshold i februar 2002,[4] og senere samme år var han med til at blive verdensmester. Året efter blev Tyskland med Weß også europamester,[5] og holdet var derfor blandt favoritterne ved OL 2004 i Athen. Holdet kom videre som toer fra deres indledende pulje, hvorpå holdet i semifinalen måtte se sig besejret 2-3 af Holland, der i finalen tabte til Australien, mens Tyskland vandt bronzekampen mod Spanien efter sudden death.[6]
Året efter var Timo Weß landsholdsanfører[4] og med til at vinde EM-bronze, og i 2006 vandt holdet igen VM-titlen. Året efter var han med til at vinde EM-guld indendørs.[5] Han var igen med ved OL 2008 i Beijing, hvor Tyskland blev nummer to i indledende pulje. I semifinalen vandt de over Holland efter straffeslag, mens de i finalen sikrede sig guldet efter en sejr på 1-0 over Spanien, der fik sølv, mens Australien fik bronze.[7]
Efter OL 2008 holdt han en landsholdspause og vendte først tilbage igen i efteråret 2011.[4] Han var derpå med til at vinde EM indendørs i 2012,[5] og Tyskland, der også uden Timo Weß havde haft god succes i årene indtil OL, var igen blandt de største favoritter ved OL 2012 i London. Her indledte Tyskland med Timo Weß på holdet med at blive nummer to i deres pulje, hvorpå de i semifinalen besejrede Australien 4-2, inden de genvandt OL-guldet med sejr på 2-1 over Holland; Australien blev nummer tre.[8]
Referencer
- ^ a b Morel, Alexander (13. november 2006), Weß-Brüder verlassen Krefeld (tysk), rp-online.de, hentet 18. februar 2022
- ^ Schaulandt, Oliver (28. maj 2007), Die Euro-Fighter (tysk), rp-online.de, hentet 18. februar 2022
- ^ Hockey-Olympiasieger Timo Wess tritt zurück (tysk), t-online.de, 6. september 2012, hentet 18. februar 2022
- ^ a b c Timo Wess, fih.ch, hentet 18. februar 2022
- ^ a b c Timo Wess (tysk), teamdeutschland.de, arkiveret fra originalen 18. februar 2022, hentet 18. februar 2022
- ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022
- ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022
- ^ Hockey, Men, olympedia.org, hentet 18. februar 2022
Eksterne henvisninger
- Timo Weßs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Timo Weßs profil på Olympics.com (engelsk)
- Timo Weßs profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Timo Weßs profil på Olympedia (engelsk)
- Timo Weßs profil på InterSportStats (engelsk)
- Timo Weßs profil hos FIH (engelsk)
| Spire Denne biografi om en hockeyspiller er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.