Togsæt

Eksempel på togsæt - IC2.
Med to motorvogne og tolv mellemvogne hører det tyske ICE1 til de længste togsæt.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Et togsæt er – i snævreste definition – et tog bestående af to eller flere fast sammenkoblede vogne, heraf mindst én motorvogn og med overgang imellem vognene. Togsæt er beregnet til at køre selv og har ofte specialkoblinger, så de ikke umiddelbart kan kobles med almindelige vogne og lokomotiver. Togsættenes vogne kan kun deles på værksted. I nogle tilfælde har vognene desuden fælles bogier (Jakobs-bogier), hvilket umuliggør adskillelse i driften.

Fordelen ved togsæt er, at man kun medbringer den nødvendige motorkraft. Man behøver altså ikke et 120 tons tungt lokomotiv med flere Megawatt effekt til at trække sølle tre vogne, men kan nøjes med en passende motor. Desuden kan togsæt kobles og deles uden brug af rangerlokomotiver. Det benyttes bl.a. i det danske InterCity-system, hvor flere togsæt kører sammenkoblet fra København til f.eks. Kolding eller Vejle, hvor de bliver delt og fortsætter ad forskellige strækninger. Disse strækninger har ofte hver især ikke så mange passagerer og har derfor ikke behov for store lokomotivtrukne tog. Systemet med togsæt giver imidlertid mulighed for at benytte tog af passende størrelse lokalt, samtidig med at man ved koble dem sammen kan skaffe direkte forbindelser til/fra hovedstaden.

Ulempen er, at man ikke umiddelbart kan sætte en ekstra vogn på toget, og, hvis der er problemer med en af vognene, skal hele togsættet på værksted. Har de specialkoblinger, typisk automatkoblinger til hurtig sammenkobling med andre togsæt, kan de derudover ikke kobles med almindelige lokomotiver og vogne. Her kan det derfor af og til være nødvendigt med lokomotiver og vogne med disse specialkoblinger, så f.eks. nyleverede togsæt kan transporteres ad strækninger, hvor de ikke kan eller må køre selv.

Togsæt i Danmark

I Danmark indførtes togsæt med MS-lyntogene i 1935. Det var dog først med IC3s indførelse i 1990, at togsættene for alvor blev udbredte både hos DSB og privatbanerne. Efterhånden må det påregnes, at næsten al persontrafik på danske skinner vil blive udført med togsæt.

Eksempler på danske togsæt er

Er det togsæt?

For visse togtyper gælder, at det kan diskuteres, om det er togsæt. Det gælder således MA-lyntogene og privatbanernes Y-tog. De havde hhv. har overgang mellem vognene og for de flestes vedkommende specialkoblinger. Imidlertid kunne hhv. kan deres vogne godt skilles ad i driften og kombineres på forskellige måder alt efter behov.

Modsat gælder for 2. generations-S-togene, der ikke havde overgang mellem vognene, der imidlertid kun kunne skilles ad på værksted.

Togsæt i andre lande

Togsæt forekommer i en række lande men bruges mest som højhastighedstog og som regionaltog.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.