U 20 var en tysk ubåd, der blev søsat den 18. december 1912 på værftet i Danzig, i dag Gdańsk. Ubåden indgik i Kaiserliche Marine.

Det var en dobbeltskroget, oceangående ubåd, der var blandt de første undervandsbåde med dieselmotorer.

U 20's aktionsområde lå i Atlanterhavet vest for England og Irland. I december 1914 blev kaptajn Walther Schwieger chef for ubåden. Han nåede som chef for U 20 at sænke 36 skibe med en samlet tonnage på 144.300 tons, heraf det 31.550 tons tunge passagerskib RMS Lusitania i 1915.

U 20 endte sine dage med en grundstødning ved den jyske vestkyst ved Harboøre kyst ud for Vejlby 4. november 1916 ved ca. 22-tiden. Her blev den sprængt dagen efter lidt over kl. 12 af bådens egen besætning, idet man lod en af bådens torpedoer eksplodere inde i selve ubåden.

I 1925 besluttede Marineministeriet, at vraget af U 20 skulle bortsprænges af hensyn til navigationssikkerheden, som det hed sig, og med hjælp fra 600 kg sprængstof lykkedes det at fjerne de historiske rester fra havets overflade.

I dag kan flere effekter fra ubåden beses på Sea War Museum i Thyborøn, herunder en 88 mm kanon.

U 20 vejede 650 tons, med last 837 tons, heraf 87 tons brændstof. Den var 50,50 m lang, 4,05 m bred og havde en dybgang ved overfladesejlads på 3,58 m, ved periskopdybde på 8,10 m

Den havde MAN dieselmotorer på 1.200 hk og 2 bronzeskruer. Dens overfladefart var på 15,4 knob og i neddykket tilstand 9,5 knob. Den havde en rækkevidde på 7.600 sømil og en dykkedybde på 50 m.

U 20's armering bestod af fire 50 cm torpedorør og en 88 mm kanon. Besætningen bestod af 35 mand.

Spire Denne artikel om militær er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

56°33′N 8°08′Ø / 56.55°N 8.13°Ø / 56.55; 8.13