Uniformen

Uniformen
Information
GenreDramaserie Rediger på Wikidata
Skrevet afAnders Frithiof August,
Oscar Dyekjær Giese Rediger på Wikidata
MedvirkendeClint Ruben,
Soheil Bavi,
Marco Ilsø,
Mathilde Arcel Fock,
Gustav Dyekjær Giese,
Jakob Cedergren,
Clara Rosager,
Lene Maria Christensen Rediger på Wikidata
OriginalsprogDansk Rediger på Wikidata
Sæsoner og afsnit
Antal sæsoner1 Rediger på Wikidata
Antal afsnit6 Rediger på Wikidata
Produktion
ProduktionslandDanmark Rediger på Wikidata
InstruktørJonas Alexander Arnby Rediger på Wikidata
Udsendelse
Oprindelig kanalDR1,
DRTV Rediger på Wikidata
Links
Officiel hjemmeside
UniformenIMDb (engelsk) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uniformen er en dansk dramaserie om politielever og deres undervisere, der havde premiere 20. februar 2026 på DRTV[1] og 22. februar på DR1. Hovedplottet var, at politieleven Youssef, spillet af Soheil Bavi, skød en mand under en voldsom anholdelse, hvilket skabte en alvorlig sag på politiskolen.

Serien er instrueret af Jonas Alexander Arnby efter manuskript af Anders Frithiof August og Oscar Dyekjær Giese.[2] Serien består af seks afsnit på hver ca. 45 minutter.[3]

Serien er produceret af Miso Films Jonas Allen, Sofie Vendelbo Bergstein og Peter Bose.[2]

Serien havde ifølge DR i gennemsnit 1,2 millioner seere i den første sæson. I maj 2026 meddelte DR, at en sæson nr. 2 ville blive indspillet med planlagt tv-premiere i begyndelsen af 2028.

Handling

En af politiskolens elever, Youssef Elamin (Soheil Bavi), skyder og sårer en ung mand under en voldsom anholdelse. Det skaber en alvorlig sag om politiets magtanvendelse og uddannelse. Den Uafhængige Politiklagemyndighed indleder en efterforskning af sagen og skolens forhold, som medfører et voksende pres på skolens nye rektor (Lene Maria Christensen). Både elever og ansatte bliver konfronteret med de valg og det tunge ansvar, der følger med deres arbejde.[4]

Medvirkende

Episoder

  1. Første skoledag (20. februar 2026)
  2. Rettidig omhu (27. februar 2026)
  3. Kniven (6. marts 2026)
  4. Pensum (13. marts 2026)
  5. Korpsånd (20. marts 2026)
  6. Ansvar (27. marts 2026)

Modtagelse

I Filmmagasinet Ekko mente Bo Tao Michaëlis, at serien var typisk lurmærket dansk tv-dramatik med mere realisme end ramasjang. Samtidig skrev han, at den trak på den amerikanske tradition for undergenren "rookie movies" – dvs. film om, hvordan man gennem uddannelse, erfaring, fejl og læring modnes til at blive en helbefaren betjent. Samtidig var et centralt tema i serien som i så mange andre politihistorier politiets grundlæggende princip: "Vi har hinandens ryg". Betjentenes venskab og sammenhold er den højeste værdi, men at dække over hinanden har også en bagside, når der manipuleres med gerningsstedet, så sagens sande historie skjules. Anmelderen roste skuespillet over hele linjen og især de to store roller af Soheil Bavi, som underdrejet og sandfærdigt fremstillede Youssef, og Lene Maria Christensen, der var formidabel som politiskolens rektor. Han skrev, at serien også bød på en række velkendte klichéer i genren, men de mange formidable skuespilpræstationer gjorde, at den var over middel. Magasinet tildelte derfor serien fire ud af seks stjerner.[3]

I Weekendavisen skrev Johannes Fogtmann, at skuespillerne var gode, men serien for rastløs, og derfor kom handlingen til at virke forvirrende for seerne.[5]

Politikens anmelder Henrik Palle gav serien fire hjerter ud af seks. Han kaldte den for aktuelt og relevant fjernsyn og skuespillerne fremragende, men mente, at serien måske spredte sig over lidt for mange temaer.[6]

I dagbladet Information var Anita Brask Rasmussen enig i, at seriens roller var velspillede. I øvrigt hæftede hun sig ved det interessante i, at serien satte sit fokus på institutioner og arbejdspladser og dermed de sociale strukturer, danskerne har indrettet sig i, som f.eks. politiets paradoksale rolle som voldsmonopol i en velfærdsstat.[7]

Seertal

DR oplyste efter første sæson af serien, at den i gennemsnit havde haft knap 1,2 millioner seere.[8]

Sæson 2

DR oplyste i maj 2025, at seriens første seks afsnit ville få en efterfølger i form af en sæson to. Her ville historien på Politiskolen fortsætte med både nye og velkendte ansigter, uden at DR satte navn på skuespillerne i sæson nr. 2. Optagelserne til sæsonen planlagdes at begynde i foråret 2027 i Storkøbenhavn, og efter planen skulle sæsonen udsendes i begyndelsen af 2028.[8]

Kilder

  1. ^ https://www.dr.dk/drtv/saeson/uniformen_576483
  2. ^ a b "Uniformen (TV Series 2026– ) - Full cast & crew - IMDb". Hentet 17. februar 2026.
  3. ^ a b Michaëlis, Bo Tao (16. februar 2026). "Uniformen". www.ekkofilm.dk.
  4. ^ Meinertz, Vicki (5. januar 2026). "DR er klar med premieredatoen på ny, stor dramaserie". DR.
  5. ^ Fogtmann, Johannes (20. februar 2026). "Politi uden røvere". Weekendavisen.
  6. ^ Palle, Henrik (20. februar 2026). "Velkommen og værsgo, her er en rigtig møgsag". Politiken - Den levende avis.
  7. ^ Rasmussen, Anita Brask (19. februar 2026). "Giv mig flere af statens røde mursten i mit fjernsyn". Information.
  8. ^ a b DR-drama om politiskolen får endnu en sæson. Ritzautelegram på kristeligt-dagblad.dk 5. maj 2026.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.