Uwe Heppner

Uwe Heppner
Personlig information
Født18. juli 1960 (65 år) Rediger på Wikidata
Merseburg, Sachsen-Anhalt, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseRoer Rediger på Wikidata
Deltog ironing ved sommer-OL 1988 - mændenes dobbeltsculler,
roning ved sommer-OL 1980 - mændenes dobbeltfirer Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFædrelandets fortjenstorden i guld Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Uwe Heppner (født 18. juli 1960 i Merseburg) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.

Karriere

Roning

Heppner var med til at vinde to juniorverdensmesterskaber for DDR i dobbeltfirer i 1977 og 1978, inden han som senior i 1979 vandt VM-bronze i dobbeltsculler.[1]

Ved OL 1980 i Moskva roede han dobbeltfirer sammen med Frank Dundr, Carsten Bunk og Martin Winter for DDR, som havde vundet i denne bådtype, siden den var kommet på henholdsvis VM- og OL-programmet. Østtyskerne var da også temmelig overlegne i indledende heat, men finalen blev mere tæt, end det var forventet. Til slut var det dog østtyskerne, der sikrede sig guldet, mens Sovjetunionen, der havde ført i begyndelsen, måtte tage til takke med sølvmedaljerne, og Bulgarien løb med bronzen.[2]

Heppner fortsatte i dobbeltfireren nogle år og var derfor med til at fastholde den østtyske overlegenhed i bådtypen, da det blev til endnu to VM-titler i 1981 og 1982. I 1983 skiftede han til dobbeltsculleren, som han også blev verdensmester i dette år. Da DDR i lighed med flere andre østeuropæiske nationer boykottede OL 1984 i Los Angeles, kunne han ikke forsvare OL-medaljen, men han vandt endnu en VM-guld i 1985 i dobbeltsculleren og i 1986 og 1987 VM-bronze i samme bådtype.[1][3]

Han var igen med ved OL 1988 i Seoul, hvor han stillede op i dobbeltsculleren sammen med Uwe Mund. Her blev det til en femteplads for duoen. Hans sidste store internationale stævne blev VM i 1989, hvor han i dobbeltfireren var med til at blive nummer fire, samme år som han vandt sit eneste østtyske mesterskab i denne båd.[1][3]

Videre karriere

Heppner studerede pædagogik og blev skolelærer. Derudover var han rotræner på en sportsskole i Charlottenburg i Berlin.[3]

OL-medaljer

  • 1980: Guld Guld i dobbeltfirer

Referencer

  1. ^ a b c Uwe Heppner, worldrowing.com, hentet 24. oktober 2023
  2. ^ Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 24. oktober 2023
  3. ^ a b c Uwe Heppner, olympedia.org, hentet 24. oktober 2023

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.