Vermlandsgade

Vermlandsgade set fra spiret på Vor Frelsers Kirke.
Vermlandsgade ved Christmas Møllers Plads.

Vermlandsgade er en gade på Amagerbro i København, der går fra Christmas Møllers Plads i vest til en rundkørsel på Prags Boulevard i øst og derfra mod syd til Holmbladsgade. Gaden blev opkaldt efter det svenske landskap Värmland i 1915.[1]

Historie

Den ældste del af gaden fra Holmbladsgade til Prags Boulevard hed oprindeligt Holmblads Boulevard. Den var den første del af en planlagt boulevard med præsentable boliger.[2]

Området nord for Prags Boulevard blev frigivet fra den militære demarkationslinje i 1909, hvorefter Københavns Kommune overtog en stor del af området. I begyndelsen af 1910'erne anlagdes Vermlandsgade som en forholdsvis kort gade mellem Uplandsgade i vest og Prags Boulevard i øst. Den var en af en gruppe gader i området, der blev opkaldt efter historiske svenske landskaper. Da første verdenskrig brød ud i 1914, medførte det et opsving for industrien i det neutrale Danmark. Samme år blev området ved Vermlandsgade og Prags Boulevard udlagt til industri. Det medførte så, at planerne om forlængelsen af Holmblads Boulevard blev opgivet.[2] I stedet blev det allerede anlagte stykke indlemmet i Vermlandsgade i 1925.[1]

I 1938 blev Vermlandsgade forlænget mod vest til den nuværende Christmas Møllers Plads.[1] Den nye del af gaden fik en meget bred midterrabat, så Amagerbanen kunne få forbindelse ad denne vej til andre jernbaner, men det blev ikke til noget.[2]

Bygninger

Karréen Vennelyst på hjørnet af Amagerbrogade blev opført i 1939-1941 efter tegninger af Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe. Med sine røde mursten og balkoner er den et typisk eksempel på dansk funktionalistisk arkitektur fra 1930'erne. Et særligt indslag er ca. 40 små stuer med terrasser i tagetagen. De var egentligt tænkt som pulterrum, men nu kan karréens beboere søge om at få ret til rummene, hvorfra der er en god udsigt.[3]

Melbehandlingsfirmaet Glutens tidligere fabrik på hjørnet af Uplandsgade var en af de første industrivirksomheder i gaden. Den blev opført i 1918 efter tegninger af Holger Jacobsen.[2] Ledernes Hovedorganisation holder til i nr. 65.

Noter

  1. ^ a b c "Vermlandsgade". grandts.dk. Hentet 14. november 2019.
  2. ^ a b c d "Vermlandsgade". hovedstadshistorie.dk. Hentet 14. november 2019.
  3. ^ Om AB Vennelyst, A/B Vennelyst. Besøgt 16. november 2019.

55°40′06″N 12°36′20″Ø / 55.668214°N 12.60565°Ø / 55.668214; 12.60565

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.