Vestsibiriske slette

Den Vestsibiriske slette set fra Den transsibiriske jernbane udenfor Tatarskaya

Den Vestsibiriske slette (russisk: За́падно-Сиби́рская равни́на) er en stor slette, som udgør den vestlige del af Sibirien, beliggende mellem Uralbjergene i vest og floden Jenisej i øst. Mod syd afgrænses højsletten af de østlige Sajan bjerge og Baikal bjergene, mod nord af Ishavet. Meget af højsletten er ikke afdrænet og udgør nogle af verdens største moseområder- og flodsletter. Vigtige byer er Omsk og Tjeljabinsk, der ligger i Ural i et område rigt på kulforekomster.

Klima og Geografi

Den vestsibiriske slette dækker mere end 2,5 mio. km² og udgør verdens største sammenhængende lavlandsområde – mere end 50% ligger under 100 meter over havets overflade[1],[2]. Fra nord til syd er der ca. 2.400 km og fra øst til vest ca. 1.900 km.

Området omfatter mindst 6 biomer: tundra, skovtundra, taiga, tempereret løvfældende skov, skovsteppe og steppe. Jenisei flyder 3.500 km gennem sletten – medregnes bifloden Angara, bliver flodsystemets længde 5.500 km. Floden udgør grænsen i øst mellem den vestsibiriske slette og den midtsibiriske højslette. Vintrene er lange og hårde – klimaet er subarktisk til arktisk mod nord og kontinentalt i midten og sydpå.

Geologi

Den vestsibirske slette består hovedsageligt af kænozoiske, alluviale aflejringer, der strækker sig sydpå til Ob-Irtysh. Disse danner hist og her lave bakker og åse, men ud over dette er sletten stort set flad. Det er et af verdens største områder med tørv og omfatter betydelige områder med højmose. Formentlig verdens største højmose ligger ved Vasuganskoe. Den omfatter ca. 51.000 km².

Sydpå, hvor der stort set ikke forekommer permafrost, er sletten dækket af frodig græssteppe. Store områder oversvømmes i foråret, og dette gør, at meget af området er uegnet til landbrug. Sletten har også betydelige forekomster af olie og gas i undergrunden.

Se også

Referencer

  1. ^ "Russia". Encyclopedia Britannica. Hentet 2006-10-24.
  2. ^ "Western Siberian Plain". Columbia Encyclopedia. Arkiveret fra originalen 28. maj 2008. Hentet 2006-10-24.
Spire
Denne artikel om russisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

62°N 76°Ø / 62°N 76°Ø / 62; 76

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.