Vinted
| Vinted | |
|---|---|
| Virksomhedsinformation | |
| Branche | Salg af brugte varer |
| Grundlagt | 2008 |
| Hovedsæde | Vilnius, Litauen |
| Eksterne henvisninger | |
| Virksomhedens hjemmeside | |
| Information med symbolet | |
Vinted er en webside og app, der formidler køb og salg af brugt tøj og sko samt boligvarer og elektronik. Virksomheden har hjemsted i Litauen og er den største digitale tøjbørs for brugt tøj i Europa med operationer i 23 lande og 80 millioner registrerede brugere.[1]
Danske brugere på Vinted har adgang til at handle i Sverige, Finland og Polen. Vinted var ifølge en artikel i Politiken i april 2025 den meste downloadede app indenfor indkøbsgenren i Danmark foran den kinesiske handelsplatform Temu på andenpladsen. I alt havde Vinted på dette tidspunkt godt 80 millioner registrerede brugere og mere end 500 millioner varer til salg.[1]
Historie
Vinted blev stiftet i 2008 af de to litauere Milda Mitkute og Justas Janauskas. Mitkute skulle skaffe sig af med en del tøj i forbindelse med en flytning, og Janauskas programmerede en hjemmeside til formålet. Det udviklede sig til en professionel virksomhed.[2][3]
Vinted blev i 2019 Litauens første såkaldte unicornvirksomhed, idet den blev værdisat til mere end én milliard dollars.[1] I november 2024 blev virksomheden vurderet til en markedsværdi på 5 milliarder euro.[4]
I marts 2024 købte Vinted den eksisterende danske digitale brugtbørs Trendsales, der efterfølgende lukkede i oktober samme år. Trendsales havde på det tidspunkt mere end en million danske brugere, som i stedet blev tilbudt at flytte over til Vinted.[5] I sammenligning med Trendsales oplevede de danske brugere et anderledes og større udvalg på Vinted og lavere priser, men i en del brugeres øjne også lavere kvalitet af de tilbudte varer og af platformens sikkerhed og kundeservice.[1]
Kilder
- ^ a b c d Nu går jeg og mine venner i polske genbrugsfund til 20 kroner. Artikel på politiken.dk 25. marts 2025.
- ^ vinted.dk, besøgt 23. april 2025.
- ^ The Vinted phenomenon: how one woman sold her clothes – and created a billion-dollar company. Artikel på theguardian.com 9. januar 2024.
- ^ Second-hand platform Vinted increases valuation to 5 billion euros. Artikel på boersen-zeitung.de 1. november 2024.
- ^ Trendsales lukker til oktober: Sender kunderne videre til ny ejer. Artikel på politiken.dk 9. juli 2024.
Eksterne henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.