De I Olympiske Vinterlege

Værtsby	Chamonix, Frankrig
Deltagende lande	16
Deltagende atleter	258
Discipliner	16 i 6 sportsgrene (9 discipliner)
Åbnings- ceremoni	25. januar
Afslutnings- ceremoni	4. februar
Officielt åbnet af	Gaston Vidal
Atletløfte	Camille Mandrillon
Stadion	Stade Olympique

Vinter-OL 1924 blev oprindelig kaldt "Semaine des Sports d'Hiver" (på dansk: "International vintersportsuge") og blev afholdt i tilknytning til Sommer-OL 1924. Konkurrencerne blev afviklet for foden af Mont Blanc i Chamonix, Haute-Savoie, Frankrig mellem 25. januar og 5. februar 1924, arrangeret af den franske olympiske komite.

Kunstskøjteløb havde tidligere været på programmet ved sommer-OL i 1908 og 1920, og ishockey blev også spillet ved legene i 1920. Men i sagens natur skabte det visse problemer at afholde konkurrencer i disse vintersportsgrene om sommeren. På IOC's kongres i Lausanne i 1921 blev der efterlyst en pendant til sommer-OL for vintersportsgrenene, og efter meget diskussion blev det altså besluttet af afholde en "international vintersportsuge" i Chamonix i 1924.

I 1925 besluttede den Internationale Olympiske Komite (IOC) at afholde vinter-OL (uafhængigt af sommer-OL) hver fjerde år og at vintersportsugen i Chamonix skulle betragtes som de I Olympiske Vinterlege.

Den første guldmedalje ved vinter-OL blev vundet af Charles Jewtraw i den første konkurrence, 500 m hurtigløb på skøjter.

I kvindernes kunstskøjteløb sluttede en blot 11-årig norsk pige som nr. 8 og sidst. Det var Sonja Henie, der ved de tre efterfølgende vinterlege vandt guld.

Den mandlige kunstskøjteløber Gillis Grafström fra Sverige blev den første nogensinde til at forsvare en olympiske titel vundet ved sommer-OL (1920) ved et vinter-OL (1924). Et par dage senere blev det canadiske ishockeyhold de sidste nogensinde til at gøre det samme ved at vinde ishockeyturneringen suverænt.

Ved afslutningsceremonien blev der uddelt en præmie i en sportsgren, der ikke egner sig så godt til konkurrence. Pierre de Coubertin overrakte en præmie for alpinisme til Charles Bruce, der havde været leder af ekspeditionen, der havde forsøgt at bestige Mount Everest i 1922.

I 1974 blev den sidste medalje fra vinter-OL i Chamonix overrakt. Amerikaneren Anders Haugen, der indtil da havde været opført som nr. 4 i skihop, modtog en bronzemedalje. Efter 50 år opdagede man en fejl i udregningen af den oprindelige bronzemedaljevinders (nordmanden Thorleif Haug) score, og dermed byttede de to skihoppere plads i resultatlisten.

I 2006 tildelte IOC med tilbagevirkende kraft guldmedaljer til Storbritanniens curlinghold fra 1924. IOC havde opgraderet curlings status ved vinter-OL 1924 fra demonstrationssport til officiel sport, efter at avisen Glasgow Herald havde fremsat et krav om dette på vegne af holdets familier.^[1]

Der blev uddelt medaljer i 16 discipliner i 7 sportsgrene. Mange kilder medtager ikke medaljerne i curling og militærpatrulje, eller medtager dem som demonstrationssportsgrene. Men det var der ikke noget der hed i 1924. I februar 2006 besluttede IOC, at curling var en officiel sport på det olympiske program og har inkluderet de uddelte medaljer i den officielle medaljefordeling.

Medaljefordelingen ved vinter-OL 1924
Nr.	Land	Guld	Sølv	Bronze	Total
1.	Norge	4	7	6	17
2.	Finland	4	4	3	11
3.	Østrig	2	1	0	3
4.	Schweiz	2	0	1	3
5.	USA	1	2	1	4
6.	Storbritannien	1	1	2	5
7.	Sverige	1	1	0	2
8.	Canada	1	0	0	1
9.	Frankrig	0	0	3	3
10.	Belgien	0	0	1	1
	Total	16	16	17	49

Firemandsbob, mænd			Tid (min.)
Guld	Schweiz II	Eduard Scherrer Alfred Neveu Alfred Schläppi Heinrich Schläppi	5:45,54
Sølv	Storbritannien II	Ralph Broome Thomas Arnold Alexander Richardson Rodney Soher	5:48,83
Bronze	Belgien I	Charles Mulder René Mortiaux Paul Van den Broeck Victor Verschueren Henri Willems	6:02,29

I februar 2006 besluttede den Internationale Olympiske Komite, at curling havde været en del af det officielle program i 1924, og ikke kun en demonstrationssport som mange kilder tidligere havde hævdet (selvom IOC aldrig selv havde gjort det). Denne officielle bekræftelse var kulminationen på en kampagne, der blev startet af den skotske avis Glasgow Herald på vegne af familierne til de otte skotter, der vandt de første guldmedaljer i curling. Holdet var blevet udvalgt af Royal Caledonian Curling Club, Perth, curlingens moderklub.

Der var kun en konkurrence for mænd. Frankrig, Storbritannien og Sverige (2 hold) var de eneste deltagende lande, selvom et helt schweizisk hold står opført som tilstedeværende som "et ikke-deltagende hold". Følgende kampe blev spillet (kampene bestod af 18 ender).

• Sverige II – Frankrig 19-10
• Storbritannien – Sverige I 38-7
• Storbritannien – Frankrig 46-4

Playoff om sølv:

• Sverige I – Frankrig 18-10

Curling, mænd
Guld	Storbritannien John T.S. Robertson-Aikman (kaptajn), William K. Jackson (skipper), Robin Welsh, Thomas Murray Alternates: Laurence Jackson, John McLeod, William Brown, D.G. Astley
Sølv	Sverige Hold I: Johan Petter Åhlén (skip), Carl-Axel F. Pettersson, Karl-Erik Wahlberg, i play-off: D.G. Astley Hold II: Carl Wilhelm Petersén (skip), Ture Ödlund, Victor E. Wetterström, Erik O. Severin Alternates: C-A. V. Kronlund, C.W. Petersen
Bronze	Frankrig F. Cournollet (kaptajn og skip), P. Canivet, A. Bénédic, Gérard André Alternates: H Aldebert, R Planque

En underlig deltalje ved turneringen var, at Storbritanniens D.G. Astley spillede for Sverige, da de slog Frankrig i playoff om sølvmedaljen. IOC har noteret, at han modtog sølvmedalje sammen med svenskerne og guldmedalje sammen med briterne. Hvis dette er korrekt, er Astley den eneste person, der har vundet både guld- og sølvmedalje i samme olympiske konkurrence, og en af kun få personer, der har vundet olympiske medaljer for to nationer.

500 m, mænd		Tid
Guld	Charles Jewtraw	44,0 sek
Sølv	Oskar Olsen	44,2 sek
Bronze	Roald Larsen	44,8 sek
Bronze	Clas Thunberg	44,8 sek
1500 m, mænd		Tid
Guld	Clas Thunberg	2:20,8 min
Sølv	Roald Larsen	2:22,0 min
Bronze	Sigurd Moen	2:25,6 min
5000 m, mænd		Tid
Guld	Clas Thunberg	8:39,0 min
Sølv	Julius Skutnabb	8:48,4 min
Bronze	Roald Larsen	8:50,2 min
10.000 m, mænd		Tid
Guld	Julius Skutnabb	18:04,8 min
Sølv	Clas Thunberg	18:07,8 min
Bronze	Roald Larsen	18:12,2 min
All-round konkurrence, mænd		Point
Guld	Clas Thunberg	5,5
Sølv	Roald Larsen	9,5
Bronze	Julius Skutnabb	11,0

Den olympiske ishockeyturnering gjaldt også som verdensmesterskab. De otte hold spillede først en indledende runde med to grupper á fire hold, hvorfra de to bedste i hver gruppe gik videre til medaljerunden.

Gruppe A Sverige - Schweiz 9-0 Canada - Tjekkoslovakiet 30-0 Canada - Sverige 22-0 Canada - Schweiz 33-0 Sverige - Tjekkoslovakiet 9-3 Tjekkoslovakiet - Schweiz     11-2 Gruppe A Kampe   Mål   Point Canada 3 85-0   6 Sverige 3 18-25 4 Tjekkoslovakiet 3 14-41 2  Schweiz 3   2-53 0

Gruppe B USA - Belgien 19-0   Frankrig - Storbritannien     2-15 Storbritannien - Belgien 19-3 Frankrig - USA 0-22 Frankrig - Belgien 7-5 USA - Storbritannien 11-0 Gruppe B Kampe   Mål   Point USA 3 52-0   6 Storbritannien 3 34-16 4 Frankrig 3   9-42 2 Belgien 3   8-35 0

Canada - Storbritannien	19-2
USA - Sverige	20-0
Storbritannien - Sverige	4-3
Canada - USA	6-1

Medaljerunde		Kampe	Mål	Point
Guld	Canada	3	47-3	6
Sølv	USA	3	32-6	4
Bronze	Storbritannien	3	6-33	2
4.	Sverige	3	3-46	0

Mænd		Point
Guld	Gillis Grafström	10
Sølv	Willy Böckl	13
Bronze	Georges Gautschi	23
Kvinder		Point
Guld	Herma Plank-Szabo	7
Sølv	Beatrix Loughran	14
Bronze	Ethel Muckelt	26
Parløb		Point
Guld	Helen Engelmann / Alfred Berger	9
Sølv	Ludowika Jakobsson / Walter Jakobsson	18,5
Bronze	Andrée Joly / Pierre Brunet	22

Militærpatrulje var forløberen til nutidens skiskydning. Hvert hold bestod af fire skiløbere, der løb sammen. Efter 15 km skulle tre af deltagerne på hvert hold skyde 18 skud efter skiver, der var placeret 250 m væk. For hver ramt skive blev holdet fratrukket 30 sekunder.

30 km, mænd			Træffere	Tid (timer)
Guld	Schweiz	Adolf Aufdenblatten Alphonse Julen Antoine Julen Denis Vaucher	8	3:56:06
Sølv	Finland	August Eskelinen Heikki Hirvonen Martti Lappalainen Väinö Bremer	11	4:10:00
Bronze	Frankrig	André Vandelle Camille Mandrillon Georges Berthet Maurice Mandrillon	5	4:18:53

18 km, mænd		Tid (timer)
Guld	Thorleif Haug	1:14:31
Sølv	Johan Grøttumsbråten	1:15:51
Bronze	Tapani Niku	1:16:26
4.	Jon Mårdalen	1:16:56
5.	Einar Landvik	1:17:27
6.	Per-Erik Hedlund	1:17:42
50 km, mænd		Tid (timer)
Guld	Thorleif Haug	3:44:32
Sølv	Thoralf Strømstad	3:46:23
Bronze	Johan Grøttumsbråten	3:47:46
4.	Jon Mårdalen	3:49:48
5.	Torkel Persson	4:05:59
6.	Ernst Alm	4:06:31

Skihop, mænd		Point
Guld	Jacob Tullin Thams	18,960
Sølv	Narve Bonna	18,689
Bronze	Anders Haugen	17,916
4.	Thorleif Haug	17,829
5.	Einar Landvik	17,512
6.	Axel-Herman Nilsson	17,146

Bronzemedaljen var oprindeligt (som følge af en regnefejl) blevet tildelt Thorleif Haug, og først i 1974 opdagede man fejlen. Haug var i mellemtiden død, men hans datter overlod hans bronzemedalje til dens rettelige indehaver, Anders Haugen.

Jacob Tullin Thams vandt senere sølvmedalje i sejlsport ved sommer-OL 1936, og dermed blev han en af kun meget få sportsfolk, der har vundet medalje ved både vinter-OL og sommer-OL.

Nordisk kombination, mænd		Point
Guld	Thorleif Haug	18,906
Sølv	Thoralf Strømstad	18,219
Bronze	Johan Grøttumsbråten	17,916
4.	Harald Økern	17,280
5.	Axel-Herman Nilsson	14,063
6.	Josef Adolf	13,729

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Vinter-OL 1924
• IOC Chamonix 1924 side
• Officiel Rapport Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine
• 1924 Olympiske Curling-medaljer: CBC News, 8. februar, 2006
• The Herald – "Scotland Wins an Olympic Gold... 82 Years Later" Arkiveret 30. september 2007 hos Wayback Machine
• BBC Sport – GB curlers awarded belated gold
• Results copied from Official Report Arkiveret 12. maj 2006 hos Wayback Machine

45°55′36″N 6°52′26″Ø / 45.926747°N 6.874011°Ø / 45.926747; 6.874011