Vittighed
Vittigheder, jokes eller vitser er korte morsomme historier, som skal vække latter.
Endnu i 1800-tallet betød ordet vittighed "vid, intelligens". Lidt ligesom udtrykket en kvik bemærking. Der laves vittigheder om store begivenheder i historien.
Vittighedernes oprindelse
En af de ældste vittighedssamlinger i verden er bogen Philogelos, skrevet på oldgræsk og fra det 3. århundrede e.Kr.
Vittigheder kendes tilbage til sumererne fra omkring 2. årtusinde f.Kr., hvor den ældste kendte vittighed stammer fra. Oversat til dansk lyder den: "Noget der ikke er hændt siden tidernes morgen; en ung kvinde undlod at prutte i sin husbonds favn."[1]
Skemaer
De fleste vittigheder har en humoristisk pointe til sidst. Mange vittigheder følger et fast skema, hvor fraser eller situationer går igen. Danske eksempler er:
- Og så var der ...
- Begyndelse på en oneliner ofte med et ordspil.
- Alle børnene ...
- Alle børnene er begyndelsen på en kort vittighed oftest med sort humor, hvor navnet på et barn nævnes og rimer på det sidste ord i sætningen.
- "Tjener, der er en flue i min suppe!"
- Sagt af en gæst på en restaurant. Tjeneren svarer med en enkelt replik.
- Godt, Dårlig, Værre
- En kort vittighed i tre dele, hvor en situation udarter fra godt, dårligt til værre. Eventuelt er "godt" udeladt.
- "død baby"
- En form hvor en baby dør eller bliver såret. Fx hvor mange babyer, skal der til at male en væg rød? "Det kommer an på hvor hårdt man kaster".
- Godt eller Dårligt
- En vittighed begynder med "er det godt eller dårligt", med ordspil og formuleret som et ubesvaret spørgsmål. Eksempel: Er det godt eller dårligt at have ben i næsen, hvis man dyrker karate?
- Spørgsmål/svar
- En vittighed af et spørgsmål og et svar.
Personer, der går igen i danske vittigheder, er århusianere (århushistorierne), blondiner, molboer (molbohistorier) og handicappede. Fælles for aarhus-, blondine- og molbo-historierne er, at de spiller på en postuleret dumhed. Blondinehistorierne kan tillige ofte et element af sex. Aarhushistorierne følger typisk spørgsmål/svar-skemaet: "Hvorfor står aarhusianerne op når de skal sove?" — "For at de kan falde i søvn!"
Vittigheder og dagligsproget
Enkelte vittigheder er blevet fast inventar i sproget, således:
- "Madonna" om en ølåbner (den hæver blikket)
- "Lykkens pamjulefis" om en heldig person (en spøgefuld fordrejning af vendingen: "lykkens pamfilius")
- "And what can I do you for?" (engelsk) (en spøgefuld fordrejning af vendingen "And what can I do for you?")
Se også
- Farce
- Komedie
- Latter
- Practical joke
- Sardarjijokes - indisk kategori af vittigheder
Henvisninger
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.