Værnemager

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Værnemager er en betegnelse for en person eller virksomhed, der under Besættelsen tjente penge på "Værnemagten" eller på anden måde handlede i tysk interesse.

Ordet "værnemager" er siden brugt som skældsord om virksomheder, der i andre sammenhænge tjener penge på krige eller besættelser.

Etymologi

Ordet "værnemager" blev opfundet af forretningsmanden og modstandsmanden Erling Foss, medstifter af Frihedsrådet. I foråret 1943 havde Foss et (erstatnings)kaffemøde med sin kontakt i Indenrigsministeriet, Gunnar Seidenfaden, på Grand Cafe i København. De havde forsøgt at finde et ord, der ligesom "gullaschbaron" under 1. Verdenskrig kunne betegne dem, der tjente penge på tyskerne. Foss dannede ordet ved at kombinere værnemagt med den danske endelse -mager (som i skomager og ballademager), der betegner én, der driver eller tjener på noget. Betegnelsen “værnemager” blev kort tid efter lanceret i det illegale blad Frit Danmark.[kilde mangler]

Retsopgøret

I forbindelse med Retsopgøret efter besættelsen vedtoges de fire såkaldte værnemagerlove:

  • Straffelovstillægget, også kendt som landsforræderloven eller Værnemagerlov I, som rettede sig mod stikkere, medlemmer af SS og andre, egentlige landsforrædere. Denne lov opererede med en minimumsstraf på fire års fængsel.
  • Værnemagerlov II rettede sig mod "utilbørligt" samarbejde med tyskerne og skulle fange de sager, der nok skulle give fængselsstraf, men mindre end fire år.

Disse to love lå under statsadvokaterne på grund af muligheden for fængselsstraf.

  • Værnemagerlov III gjorde at virksomheder og enkeltpersoner kunne beordres til at betale deres tyske betalinger tilbage, helt eller delvis.
  • Værnemagerlov IV gav mulighed for at inddrage urimelige avancer på tyske ordrer.

Disse to love lå under Revisionsudvalget for tyske betalinger.

Domme og kendelser

44 personer blev dømt efter Værnemagerlov I og 1.114 efter Værnemagerlov II. Der afsagdes 10.030 kendelser efter Værnemagerlov III og IV og 318 mio. kr. skulle tilbagebetales.

Kilder

Se også

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.