Yoghurt
Yoghurt ((tyrkisk): afledt af roden yoğ) laves ved syrning af mælk (især komælk). Ved syrningen omsættes laktosen (mælkesukkeret) til mælkesyre og aromaer, hvilket er årsag til den tyknede (viskøse) konsistens og den karakteristiske smag.
De hyppigst brugte bakterier er Lactobacillus delbrueckii subsp. bulgaricus og Streptococcus salivarius subsp. thermophilus.
Yoghurt er rig på proteiner, B-vitaminer og mineraler.
Man standardiserer og pasteuriserer mælk til et fedtindhold på 0-10%. I yoghurt med lavt fedtindhold tilsættes ofte ekstra protein for at gøre yoghurten mere viskøs. Bakteriekulturen tilsættes ved 40-43 °C og syrningen starter. Ved et pH på 4,55 - 4,45 er mælken koaguleret og man omrører og køler yoghurten ned til 18-20 °C for at stoppe syrningen. Yoghurten emballeres og køles ned i emballagen til 5-6 °C for ikke at blive for sur. Yoghurt tilsættes ofte frugt og sukker.
Historie
Yoghurt blev opfundet i Centralasien og blev kendt som bulgarernes drik. Den blev først kendt i et større område i begyndelsen af det 20. århundrede, da den russiske biolog Ilja Iljitsj Metsjnikov populariserede drikken som vejen til et langt liv.
Den oprindeligt græske entreprenør Isaac Carasso begyndte at producere yoghurt industrielt i 1919 i Barcelona. Dog har osmannerne altid haft yoghurt ved deres side ved alle måltider. Oprindelsessted er der hvor Tyrkiet ligger nu.
Lignende produkter
Yoghurt minder meget om gaio, der dog er syrnet med en anden bakteriekultur.
Alternativ anvendelse
Yoghurt naturel kan anvendes som biologisk bekæmpelse over for andre bakterier og mikroorganismer. F.eks. kan en ildelugtende bakteriekultur i et køleskab, som ellers er vanskelig at udrydde med bakteriedræbende produkter, fjernes ved afvaskning med yoghurt naturel.
Yoghurt naturel lader til at nedsætte dannelsen af stoffet hydrogensulfid (svovlbrinte), der er en hyppig årsag til dårlig ånde.[1]
Yoghurt kan også anvendes som grundingrediens i marinering af kød [2]
Yoghurt kan anvendes ved fremstilling af desserten yoghurtis, hvor yoghurt helt eller delvis kan erstatte mælk, madfedt og æg.
Se også
Eksterne kilder og henvisninger
2. http://blog.foodfan.dk/marinering.pdf#page=1&zoom=auto,0,849
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.