Dette er en artikel om det kyrilliske bogstav "Ѣ ѣ" (kendt som jat), der ikke må forveksles med et andet kyrillisk bogstav: "Ҍ ҍ", der kendes som det "halvbløde tegn".

Ѣ (udtales jat'; også skrevet som ять ; (Ѣ ѣ; kursiv: Ѣ ѣ)) var det 32. bogstav i den russiske variant af det kyrilliske alfabet frem til 1918, hvor det blev erstattet af bogstavet je, е, som har samme lydværdi.^[1][2] Den russiske retskrivningsreform i 1917-1918 afskrev udover bogstavet Ѣ også tegnene Ѳ og Ѵ, hvorved det russiske alfabet blev reduceret til 33 bogstaver.^[3][4]

Bogstavet ѣ kunne være betydningsbærende som i есть (at være) og ѣсть (at spise); og i некогда (der er ikke tid) og нѣкогда (ingen ved hvornår), men i de fleste tilfælde var forskellen uden betydning.^[1] Før reformen var skolelever derfor tvunget til at lære sig, hvilke ord, der stavedes med е, og hvilke som stavedes med ѣ. Je blev normalt skrevet med е, men i ord med to je-lyde blev den betonede lyd som oftest skrevet med ѣ.

Sammenlignet med andre slaviske sprog, hvor ѣ typisk blev udtalt som je, udtaltes bogstavet i slavo-bulgarske dialekter som enten ja (я / ʲa) eller je (е / ɛ). I 1945 afskaffede den pro-Sovjetiske bulgarske regering bogstavet ѣ i en ortografisk reform, der mindede om den russiske fra 1917,^[5] men bulgarske dialekter er den dag i dag delt i to grupper, der kendetegnes ved, hvordan de har udtalt ѣ.^[6]

I protoslavisk blev ordet for "brød" således skrevet хлѣбъ, hvor det nu i dialekter i den østlige del af Bulgarien skrives som хляб (udtalt som hlʲab)^[7] medens det på moderne bulgarsk, som det tales i Sofia og den vestlige del af landet, udtales som på russisk: хлеб (hlɛb).^[8] Et andet eksempel er ordet for "hvid", der på gammel bulgarsk blev skrevet som бѣли, og nu i øst skrives som бял (byal) eller бêл (bȇl; ê udtales som et åbent е) og i vest skrives som бел (bel). Den såkaldte jat sproggrænse, eller isoglos, begynder i Nikopol, passerer gennem Pleven, Lukovit, Lovech, Teteven, Pirdop, Panagyurishte, Ihtiman, Peshtera, Chepino, Razlog, Melnik, Kiklis, og når til Thessaloniki.^[6]