Ethylacetat
| Ethylacetat | |
|---|---|
 | |
 | |
| IUPAC-navn Ethylacetat | |
| Generelt | |
| Systematisk navn | Ethylethanoat |
| Andre navne | Ætylacetat, ethansyreethylester |
| Forkortelser | EtOAc |
| Molekylformel | CH3COOCH2CH3 |
| Molarmasse | 88,11 g/mol |
| Fremtræden | Farveløs væske |
| CAS-nummer | |
| PubChem | |
| SMILES | O=C(OCC)C |
| InChI | 1/C4H8O2/c1-3-6-4(2)5/h3H2,1-2H3 |
| Kemiske egenskaber | |
| Massefylde | 0,902 g/cm3 |
| Opløselighed i vand | Ikke blandbar |
| Opløselighed i ætanol, acetone, diethylether, benzen | Blandbar |
| Smeltepunkt | −83,6 °C (189,6 K) |
| Kogepunkt | 77,1 °C (350,2 K) |
| Syrestyrkekonstant (pKa) | 25 |
| Refraktionsindeks | 1,3720 |
| Viskositet | 426 μPa s (0,426 cP) ved 25 °C |
| Struktur | |
| Dipolmoment | 1,78 D |
| Sikkerhed | |
| Største risici | Brændbar (F) Lokalirriterende (Xi) |
| NFPA 704 |    |
| R-sætninger | R11, R36, R66, R67 |
| S-sætninger | S16, S26, S33 |
| Flammepunkt | −4 °C (269 K) |
| Explosionsgrænser | 2,0 % - 11,5 %[1] |
| LD50 | 11,3 g/kg (rotte) |
| Beslægtede stoffer | |
| Andre carboxylsyreestre | Methylacetat Propylacetat Butylacetat |
| Relaterede forbindelser | Eddikesyre Ætanol |
| Hvis ikke andet er angivet, er data givet for stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa) | |
Ethylacetat (systematisk navn ethylethanoat, forkortet EtOAc) er en organisk forbindelse med formlen CH3-COO-CH2-CH3 (sumformel C4H8O2). Førhen blev stoffet kaldt eddikeæter, selv om stoffet strengt taget ikke er en æter.
Under standardbetingelser fremtræder ethylacetat som en farveløs væske, der har en karakteristisk sødlig lugt. Ethylacetat er esteren af ætanol og eddikesyre.
Anvendelse
Det anvendes i lim, neglelakfjerner, til ekstraktion af koffein fra kaffe og som tilsætningsstof i cigaretter. I organiske laboratorier anvendes det desuden som opløsningsmiddel og som løbevæske til tyndtlagskromatografi (TLC).
Produktion
I 1985 udgjorde den samlede produktion af ethylacetat i Japan, Nordamerika og Europa ca. 400.000 ton.[2] I 2004 var den anslåede produktion 1,3 millioner ton på verdensplan.[3]
Referencer
- ^ "NIOSH Pocket Guide to Chemical Hazards #0260" Arkiveret 27. august 2016 hos Wayback Machine. Udgivet af National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH). Besøgt 14. august 2016. (engelsk)
- ^ Riemenschneider, Wilhelm, og Bolt, Hermann M. "Esters, Organic", artikel i Ullmann's Encyclopedia of Industrial Chemistry. Wiley-VCH, Weinheim, 2005. . Artikel udgivet online 30. april 2005. (engelsk)
- ^ Dutia, Pankaj (10. august 2004). "Ethyl Acetate: A Techno-Commercial Profile" (PDF). Chemical Weekly: 184. Arkiveret (PDF) fra originalen 21. august 2018. Hentet 2009-03-21. (engelsk)
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.