Machicoulis

Tårne med machicoulis.

En machicoulis en åbning mellem de bærende konsoller i kreneleringen eller brystværnet på en fæstning, hvorigennem forsvarere kunne angribe fjender, der havde nået foden af muren. En mindre beslægtet struktur, som kun beskytter strategiske punkter i en befæstning, kaldes en bretèche. Machicoulis, udevendige skyttegange, bretèche og mordhuller er alle beslægtede defensive elementer, som tjener samme formål: at give forsvarere på toppen af en befæstning mulighed for at angribe angribere nedenfor. Den primære fordel ved designet var, at forsvarerne kunne blive bag dækning i stedet for at udsætte sig ved at læne sig ud over brystværnet. De var almindelige i fæstningsværker indtil krudtvåben blev mere udbredt i løbet af 1400-tallet gjorde dem forældede.

Etymologi

Illustration af machicoulis i brug.

Ordet machicoulis stammer fra oldfransk machecol, nævnt i middelalderlatin som machecollum, sandsynligvis fra gammelfransk machier 'knuse', 'såre' og col 'hals'.[1] Det engelske verbum to machicolate bliver først registreret i 1700-tallet, mens machicollāre er attesteret i anglo-latin.[2]

Oprindelse og regional udbredelse

Machicoulis fra 1400-tallet på Craigmillar Castle i Skotland.

De ældste kendte bygninger med machicoulis er romerske befæstninger ved Limes Arabicus fra det 300-tallet e.v.t.[3] Designet blev bragt til Europa fra Levanten efter korstogene og blev særligt udbredt i Sydeuropa.

Machicoulis var mere almindelige i franske borge end i engelske, hvor de typisk kun ses ved borgporten, som i 1200-tallet på Conwy Castle.[4] I Frankrig er machicoulis mere almindelige på borge i den sydlige del af landet. Et af de ældste bevarede eksempler i det nordlige Frankrig findes på Château de Farcheville, som blev opført mellem 1290 og 1304.[5]

Se også

Referencer

  1. ^ Greimas (1987). A.-J; Dictionnaire de l'ancien français. Paris: Larousse. ISBN 2-03-340302-5.
  2. ^ Hoad, T. F. (1986), English Etymology, Oxford University Press
  3. ^ Arce, Ignacio (2008). "Qasr Hallabat, Qasr Bshir and Deir el Kahf. Building Techniques, Architectural Typology and Change of Use of Three Quadriburgia from the Limes Arabicus. Interpretation and Significance.". Arqueología de la construcción II - los procesos constructivos en el mundo romano: Italia y provincias orientales. Consejo Superior de Investigaciones Científicas. s. 455-481.
  4. ^ Brown, R. Allen (2004) [1954]. Allen Brown's English Castles. Woodbridge: The Boydell Press. s. 66. doi:10.1017/9781846152429. ISBN 1-84383-069-8.
  5. ^ Mesqui, Jean (1997). Châteaux forts et fortifications en France (fransk). Paris: Flammarion. s. 493. ISBN 2-08-012271-1.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.