Slot

Poeke slot med voldgrav i det østlige Flandern (Belgien).

Et slot er en større anseelig bygning eller herregård, især (men ikke kun) en sådan, der har tilhørt en fyrstelig eller kongelig person. I daglig tale også en almindelig herregård og desuden om en stor, høj bygning eller en stor anseelig privatbolig.[1]

For at en bygning i daglig tale bliver kaldt et slot vil den typisk have flere arkitektoniske elementer fra befæstede bygningsanlæg eller borge, f.eks. anseelig højde eller størrelse, tårn(e), skydeskår, tykke mure, voldgrav eller andre forsvarsegnede konstruktioner.

Etymologi

Ordet slot kommer fra plattysk Slot, tysk Schloß, der betyder "lås, indelukke" og med tiden er kommet til at betyde et befæstet sted og en borg.

Anvendelse af begrebet slot

Begrebet slot anvendes til at betegne flere forskellige typer bygninger på tværs af ejerforhold og udtryk.

Kongelige slotte

Danmark råder over en lang række nuværende og tidligere kongelige slotte. De fleste er i statsligt eje.

Blandt de nuværende kongelige slotte er: Amalienborg, Rosenborg, Fredensborg, Gråsten.

Hertil kommer: Frederiksborg og Koldinghus, der er museer, og Marselisborg, der er i dronningens privateje.

Statelige herrehuse og befæstede anlæg (chateaux-forts)

Ordet 'castle' på engelsk og 'château' på fransk oversættes ofte som slot på dansk. Begge ord kommer af det latinske castrum, der betyder en romersk lejr eller et befæstet område. Der er tradition for at kalde elegante eller imposante større hovedbygninger for slotte, se f.eks. Clausholm, Gram, Holckenhavn og Dragsholm.

Slotte, der har været i kongeligt eje

Schackenborg, der har været i Prins Joachims eje, er et slot. Det samme gælder for Tranekær på Langeland, der periodisk var i kronens eje.

Se også

Kilder

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.