Markedscirkus

Markedscirkus er en betegnelse anvendt om et forevisningsshow på markedspladser, der anvender betegnelsen cirkus i navnet, for eksempel Cirkus Olympia.[1]
Tiden før der kom Tv, og før mange havde egen bil, var det stort og festligt, når der kom omrejsende tivoli med gøgl til byen, eller der blev afholdt marked, for eksempel i forbindelse med et årligt dyrskue. Ofte kunne man oplevede de såkaldte forevisningsshow, en form for varieté med artisteri og gøgl, som undertiden brugte betegnelsen cirkus. Deraf kommer betegnelserne markedsgøgl og markedscirkus.[2]
Det kan være vanskeligt at sætte et klart skel mellem, hvornår noget er cirkus, og hvornår det er forevisning. Flere danske cirkus er begyndt som forevisning på markeder, altså markedscirkus, blandt andre Cirkus Arena og Cirkus Krone.[2]
Andre kendte forevisningsshow på markeder er Professor Labri (1863-1935), der skiltede med "Cirkus Teater Varieté", og den senere Professor Tribini (1915-1973), som kaldtes varieté og især kendtes fra Dyrehavsbakken.
I et markedscirkus var der ingen manege, men derimod en scene for enden af teltet, ligesom i et forevisningsshow. Der var en parade foran teltet, der blev ledet af en såkaldt rekommandør, der fortalte rosende om forestillingen. Formålet var, at få forbipassenrende potentielt publikum til, at købe en billet. Kendte rekommandører var både Professor Labri og Professor Tribini, og ikke mindst Berdino – aka Arne V. Olsen og stifter af Cirkus Arena – han omtales som værende blandt de største.[3] Forestillingerne varede sjældent varede mere end 20-30 minutter. Dels skulle et markedscirkus nå så mange forestillinger som muligt, og dels ville publikum også gerne nå, at se meget andet, eventuelt også en anden forevisning, hvis der var flere gøglere på markedspladsen.[2]
-
Professor Labris forevisningstelt på et marked i Sorø 1915, på facaden er skrevet "Professor Labri - Cirkus Teater Varieté - Nyt for Skandinavien".
Referencer
- ^ Gøgler af Guds nåde. Teltholdere og tivolifolk i Danmark af Jon Vedel, Borgen, 1992.
- ^ a b c "Nyheder fra den danske cirkusverden, afsnit "Det historiske hjørne"". 30. oktober 2023. Hentet 4. december 2023.
- ^ Markedsgøg og Cirkusløjer af Kurt Møller Madsen, Lademann 1970. Side 180
Content Disclaimer
Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.
- The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
- There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
- It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
- Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
- Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.