Personlighed

Personlighed er et begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika, som gør os unikke, er der inden for psykologien en heftig debat, om det nu forholder sig sådan eller ej. Personlighed defineres her alt efter teoretisk ståsted. Trækteori mener, at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer som "likeability". Freud og psykoanalysen definerer personlighed som resultatet af alle de indre processers rasen mod hinanden, i form af superego, ego og id m.m. Socialkonstruktionismens teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed også skal ses i den kontekst - social, temporal m.m. - mennesket befinder sig i.

Ordet "personlighed" kan også bruges om en person, der skiller sig ud ved sine kvaliteter, sit særpræg eller sin berømmelse, fx i udtrykket "hun er en personlighed".[1]

Personlighed spiller også en rolle i arbejds- og organisationspsykologi, hvor viden om menneskers præferencer, samarbejdsstil og adfærd anvendes i blandt andet rekruttering, lederudvikling og medarbejderudvikling.[2] Personlighedstest anvendes i denne sammenhæng som redskaber til at belyse sådanne træk og præferencer. I arbejds- og organisationspsykologi er mange af disse tests baseret på trækteori, eksempelvis Femfaktormodellen.[3] Der findes både forskningsbaserede og kommercielle personlighedsprofiler udviklet til organisatoriske formål, hvor de anvendes som støtte i vurdering og udvikling af medarbejdere.[4]

Personlighed og hjernen

Når man sammenholder personlighed med målinger på hjernen, sker det ofte ved hjælpe af kvantitative tal for karaktertræk baseret på en trækteori. For eksempel har studier[5][6] søgt efter en korrelation mellem karaktertrækkene udadvendthed/ neuroticisme og tykkelsen af hjernebarken målt med en MR-hjerneskanner. Der findes også en mængde studier, der har undersøgt sammenhængen mellem karaktertræk og specifikke gener.

Konstruktion af systemer

Systemer over personlighed – specielt inden for trækteorien – kan konstrueres ved at analysere forsøgspersonens brug af tillægsord og navneord. Et studie lod for eksempel en række personer bruge type-navneord som "idiot" og "helt" til at beskrive dem selv og andre, og anvendte derefter faktoranalyse på datasættet for at finde personlighedsdimensioner[7].

Kilder

  1. ^ "personlighed" i Den Danske Ordbog
  2. ^ M. G. Rothstein & R. D. Goffin, "The use of personality measures in personnel selection: What does current research support?", Human Resource Management Review, 16(2), 2006.
  3. ^ O. P. John, L. A. Pervin & O. P. John, Handbook of Personality: Theory and Research, Guilford Press.
  4. ^ Når forskning og praksis skaber brugbar viden i digitale rekrutteringsprocesser, Garuda, 2024.
  5. ^ Christopher I. Wright og andre "Neuroanatomical Correlates of Extraversion and Neuroticism", Cerebral Cortex, 16(12):1809-1819, 2006.
  6. ^ Kazufumi Omura, R. Todd Constable og Turhan Canli, "Amygdala gray matter concentration is associated with extraversion and neuroticism" Arkiveret 21. februar 2021 hos Wayback Machine, NeuroReport, 16(17):1905-1908, 28. november 2005.
  7. ^ Gerard Saucier, "Factor Structure of English-Language Personality Type-Nouns" Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine, Journal of Personality and Social Psychology, 85(4):695-708, 2003.
PsiSpire
Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.