Poitín angliciseret som poteen eller potcheen, er en traditionel irsk spritus med en alkoholprocentpå 40–90.^[1] Tidligere almindelige navne for poitín var "Irish moonshine" og "mountain dew".^[2] Den blev traditionelt destilleret i en lille pot still, og betegnelsen er en diminutiv af det irske ord pota, som betyder ‘gryde’. I overensstemmelse med den tekniske specifikation for Irish Poteen/Irish Poitín kan den kun fremstilles af forskelligt korn, valle, sukkerroer, melasse og kartofler.^[3]

Ved parlamentet i Drogheda i 1556 blev der indført et krav om licens for at destillere spiritus.^[4][5]

Poitín blev også produceret i den voksende mængde irske emmigranter i 1800-tallet, især i en af de kvarterer i New York City, der fik tilnavnet "Irishtown".^[6]

I dag findes der i Irland en række kommercielt producerede spiritusprodukter mærket som poitín, poteen eller potcheen. I 2008 fik irsk poitín tildelt (GI) geografisk indikationsstatus af Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentett.^[7]

I 2015 vedtog den irske regering—i samråd med producenter og interessenter—den tekniske GI-specifikation for poitín, som beskriver de produktionsmetoder, der skal anvendes, for at en spiritus må kaldes Irish Poitín. Emnerne omfattede tilladte råvarer, destillationsmetode, brug af smagsstoffer/infusioner samt begrænset lagring på fade.^[3]

Begrebet “lovlig poitín” er dog af nogle blevet opfattet som en oxymoron; fordi poteen er ulovligt og kan ikke sælges.^[8]

Poitín blev generelt produceret i afsides landområder, væk fra myndighedernes indblanding. Man lavede en mæsk, som blev gæret, før destillationen begyndte. Apparaterne blev ofte sat op ved skel, så ejerskabsspørgsmålet kunne bestrides. Før introduktionen af flaskegas blev ilden til at opvarme mæsken lavet med tørv. Røg var et afslørende tegn for politiet, så man valgte blæsende, omskifteligt vejr for at sprede røgen. Kedlen blev opvarmet og passet i flere dage for at lade gennemløbene ("runs") forløbe.

Den gamle type poitín-destillation tog udgangspunkt i maltet byg som basis for mæsken, ligesom single malt whiskey eller pure pot still whiskey, der destilleres i Irland. Ordet poitín stammer fra det irske ord “pota” for gryde; dette henviser til den lille kobber-pot still som poitín-destillatører brugte.^[9]

Fordi poitín i århundreder blev hjemmedestilleret i hemmelighed, findes der ingen formel opskrift på den.^[10] I nyere tid afveg nogle destillatører fra at bruge maltet byg som grundlag for mæsken på grund af pris og tilgængelighed og skiftede i stedet til at bruge melasse, majs og kartofler. Det menes, at dette skifte førte til en forringelse af poitíns kvalitet og karakter i slutningen af 1900-tallet.^{[11][upålidelig kilde?]}

Poitíns kvalitet varierede meget, afhængigt af destillatørens kunnen og kvaliteten af udstyret. Omdømmer blev bygget på kvaliteten af destillatørens poitín, og mange familier blev kendt for deres destillationsfaglighed, mens en dårlig batch kunne sætte en destillatør ud af spillet fra den ene dag til den anden.^[11][12] Det er blevet hævdet, at drikken kan forårsage blindhed,^[13] hvilket kan skyldes dårlig destillationspraksis eller methanolforurening.^[14]

Poitín er et emne i irsk poesi og prosa fra 1800-tallet. Den irske kritiker Sinéad Sturgeon har påvist, hvordan stoffets ulovlighed blev et centralt tema, der løber gennem værkerne af Maria Edgeworth og William Carleton.^[15] Mange figurer i værkerne af den samtidige irske dramatiker Martin McDonagh indtager eller refererer til poitín, mest markant brødrene i The Lonesome West. I bogen The Lake of Souls fra Saga of Darren Shan brygger figuren Spits Abrams sin egen poitín. I Frank McCourts bog 'Tis mindes han, at hans mor, Angela, fortalte ham, at da hans bror Malachy besøgte hende i Limerick, skaffede han poitín ude på landet og drak det sammen med hende.

Nogle traditionelle irske folkesange, såsom "The Hills of Connemara" og "The Rare Old Mountain Dew", behandler emnet poitín. Folkesangen “Tinkers' Potcheen” af Seamus Moore fortæller om, hvordan praksissen med at fremstille poitín går i arv gennem familier. Forfølgelsen af en poitín-producent af Royal Irish Constabulary i 1880’ernes Cavan skildres i "The Hackler from Grouse Hall" og dens svar, "The Sergent's Lamentation". I den første sang forfølger en overivrig sergent en aldrende arbejdsmand (hackler) med forkærlighed for poitín.^[16]

Filmen Darby O'Gill and the Little People fra 1959 viser Darby der deler en kande poitín med leprechaunernes konge under et drukspil.

Poitín var det navngivende emne for filmen Poitín fra 1978, som var den første spillefilm, der udelukkende var på irsk.^[17]

• Irsk whiskey
• Hjemmebrændt
• Single pot still whiskey

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Poitín