Talegenkendelse

Populært sagt er talegenkendelse det modsatte af talesyntese, det vil sige, at talegenkendelse betegner interaktionen mellem menneske og maskine som "tale-til-skreven tekst/kode", mens talesyntese betegner processen "skreven tekst-til-tale".

Talegenkendelsen opdeles typisk i to typer: Automatisk talegenkendelse og generel diktering. Førstnævnte relaterer sig til kommandostyret genkendelse af f.eks. tal (f.eks. overførsel mellem bankkonti) eller foruddefinerede navne (f.eks. bynavne ved billetbestilling). Den sidstnævnte skal i bredeste forstand kunne genkende en hvilken som helst sætning eller indtalt besked.

I grænseområdet mellem disse to typer ligger den domænespecifikke diktering, f.eks. medicinsk diktering, som eksempelvis anvendes i forbindelse med EPJ-systemer, hvor man har udvalgt et (lingvistisk) begrænset område/domæne for at optimere genkendelsesprocenten i et system.

Generel diktering kan bruges som hjælpemiddel til personer, der har svært ved at stave som for eksempel ordblinde. Diktering er i dag tilgængelig for stort set alle på for eksempel smartphone og computer[1].

I Danmark implementerer virksomheden Omilon kommercielle systemer med talegenkendelse i sundhedssektoren.[2] Dictus er en anden virksomhed der leverer dansk taleteknologi. Deres talegenkender har været anvendt ved ordblindhed.[3]

Eksterne henvisninger

Referencer

  1. ^ Artikel omkring de forskellige muligheder for diktering til ordblinde og andre med staveproblemer.
  2. ^ Per Lundvald (8. september 2022). "»Menneskelig adfærd viser, om den teknologiske løsning er den rette«". Ingeniøren. Wikidata Q122585587.
  3. ^ Lene Aamand Sørensen (19. februar 2008). "Dictus skriver for ordblinde Frederik". Århus Stiftstidende. Wikidata Q122585762.

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.