Haroldswick

Haroldswick
Haroldswick Rediger på Wikidata
Ved Haroldswick beach – den hvide bygning er Bordanoost og de grå bygninger lige til højre for midten er husene på Beach Road.
Ved Haroldswick beach – den hvide bygning er Bordanoost og de grå bygninger lige til højre for midten er husene på Beach Road.
Overblik
Land Skotland
Civil parishUnst
Unitary authorityShetlandsøerne
Lieutenancy areaShetlandsøerne
Postnr.ZE2
Oversigtskort
Haroldswick is located in Skotland
Haroldswick
Haroldswick
Haroldswicks placering 60°47′17″N 0°50′02″V / 60.788°N 0.834°V / 60.788; -0.834

Haroldswick eller Harold's Wick (oldnordisk: Haraldsvík, "Haralds bugt") er en landsby, der ligger på Unst, Shetlandsøerne, Skotland, og er en af de nordligste bebyggelser på De Britiske Øer.

Historie

Navnet ”wick” stammer fra den norske konge Harald Hårfager, og stedet menes at være det første sted hvor vikingerne gik i land på Shetlandsøerne i 875.[1][2][3] En vikingegrav, tilskrevet Harald, er blevet fundet på den nærliggende Setter’s Hill med udsigt over landingsstedet.

Geografi

Landsbyen ligger på østsiden af Unst nord for Baltasound, for enden af en lille, halvmåneformet bugt med en bakke på hver side med stejle klippere, hvor der findes gode makrel-fiskerier.

Stranden er stenet indtil den når et gammelt moleanlæg, der i dag er en ruin, hvorefter store kampesten blokerer rejsendes vej. Langs stranden ligger små hytter, hvor den eneste beskyttelse mod havvinden er en lav mur på den anden side af vejen. Et lille søfartsmuseum, dedikeret til Shetlandsøernes traditionelle småbåde – Unst Boat Haven – ligger i bugtens hoved og er åbent for besøgende fra maj til september. Stranden besøges ofte af gråsæler og gråhejrer. Vanddybden er lav i omkring seks meter, men bliver derefter betydeligt dybere.

Beliggenhed

Haroldswick Church set i 2023
Kirkens indre

Bugten ligger omkring 615 km nord for den nærmeste britiske fastlandsby, Inverness, i Skotlands Highland-region, og 1.310 km fra London. Selv Lerwick, Shetlands hovedstad og eneste større by, ligger omkring 96 km mod syd. Dog overgås Haroldswick i sin påstand om at være Storbritanniens nordligste bebyggelse af den lille landsby Norwick-Skaw, som ligger 8 km længere mod nord.

Den metodistiske kirke i Haroldswick er den nordligst beliggende kirke i Storbritannien.

I mange år var Haroldswick Post Office det nordligste postkontor i Storbritannien, og besøgende kunne få et særligt poststempel. Siden kontorets lukning i 1999, er denne rekord nu overtaget af postkontoret i Baltasound, også på Unst.[4]

Referencer

  1. ^ Trail 1: Haroldswick: The Heart of Viking Unst. shetlandamenity.org. Hentet 9/10-2025
  2. ^ Haroldswick. undiscoveredscotland.co.uk. Hentet 9/10-2025
  3. ^ Haroldswick. Gazetteer for Scotland. Hentet 9/10-2025
  4. ^ BBC News report on closure of Haroldswick Post Office

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.