Lerwick

Lerwick
Lerwick, Lerwick, Liùrabhaig Rediger på Wikidata
Overblik
Land Storbritannien
Postnr.ZE1 Rediger på Wikidata
Telefonkode01595 Rediger på Wikidata
UN/LOCODEGBLER Rediger på Wikidata
Demografi
6.880 (2016) Rediger på Wikidata
 - Areal3,15 km²
 - Befolknings­tæthed2.184 pr. km²
Andet
TidszoneUTC±00:00 Rediger på Wikidata
Højde m.o.h.12 m Rediger på Wikidata
Hjemmesidewww.shetland.org
Oversigtskort
Lerwick is located in Skotland
Lerwick
Lerwick
Lerwicks placering 60°09′19″N 1°08′44″V / 60.155278°N 1.145556°V / 60.155278; -1.145556

Lerwick (oldnordisk: Leirvik; norn: Larvik) er hovedby og den vigtigste havn i Shetlandsøerne, Skotland. Som Shetlandsøernes eneste burgh havde Lerwick omkring 7.000 indbyggere i 2010.[1] Det er den nordligst beliggende større by i Storbritannien.

Byen ligger cirka 200 km nord for Skotlands fastlandskyst og på østkysten af øgruppens største ø Mainland. Lerwick ligger 340 km nord-nordøst for Aberdeen; 357 km vest for den tilsvarende beskyttede havn i Bergen, Norge; og 367 km sydøst for TórshavnFærøerne.[a] En af Storbritanniens kystnære vejrstationer er placeret her, og det lokale klima har kun små sæsonudsving på grund af den maritime indflydelse. Da byen ligger nordligere end Sankt Petersborg og tre af de fire nordiske hovedstæder på fastlandet samt på samme breddegrad som Anchorage i Alaska, oplever Lerwick kun mørk tusmørke om sommeren og under seks timers fuldt dagslys om vinteren.[2][3]

Etymologi

Navnet Lerwick har rødder i oldnordisk og dets lokale efterkommer, Norn, som blev talt på Shetlandsøerne indtil midten af 1800-tallet. Navnet "Lerwick" betyder lerbugt. Det tilsvarende norske navn er Leirvik, betyder ler og vik betyder "bugt" eller "indløb". Byer med lignende navne findes i det sydvestlige Norge (Leirvik, Lervik) og på Færøerne (Leirvík).[4]

Historie

Lerwick ved havet.

Der findes beviser for menneskelig bosættelse i Lerwick-området tilbage til bondestenalderen (4000–2500 f.v.t.) og bronzealderen (2500–800 f.v.t.), i form af spor fra menneskelig aktivitet og fund af artefakter, herunder et øksehoved, der blev fundet nedsænket i Bressay Sound. Jernalderens (800 f.v.t. – 800 e.v.t.) bosættelse er kendt ved Broch of Clickimin, som blev opført så tidligt som 400 f.v.t. i Loch Clickimin i den vestlige del af byen.[5]

Den første bosættelse, der blev kendt som Lerwick, blev grundlagt i 1600-tallet som en sild- og hvidfisk-havn til handel med den hollandske fiskerflåde. Denne bosættelse lå på fastlandets (vestlige) side af Bressay Sound, en naturlig havn med syd- og nordindsejling mellem Shetlands Mainland og øen Bressay. Bosættelsens træhytter blev brændt ned to gange: én gang i 1600-tallet af indbyggerne i Scalloway på Mainlands vestside, der var Shetlandsøernes daværende hovedstad, som misbilligede de umoralske og berusede aktiviteter blandt de forsamlede fiskere og søfolk; og igen i 1702 af den franske flåde.[6]

Fort Charlotte blev opført i midten af 1600-tallet på Lerwicks havnefront, og permanente stenhuse begyndte at blive opført omkring fortet og langs kysten. Den vigtigste koncentration af bygninger var i "Lanes"-området: en stejl bakke fra kysten op til Hillhead. Lerwick blev hovedstad på Shetlandsøerne i 1708 og overtog denne funktion fra Scalloway. Sognet Lerwick blev i 1701 udskilt fra en lille del af sognet Tingwall, som Scalloway stadig tilhører. Da Lerwick blev mere velstående gennem søhandel og fiskeriindustrien i 1800-tallet, udvidede byen sig i 1891 til vest for Hillhead og omfattede dermed de tidligere sogne Gulberwick og Quarff samt ø-sognet Burra. Lerwick Town Hall blev bygget i denne ekspansionsperiode.[7] Ved Victoria Pier og i den nuværende Small Boat Harbour opstod der en flåde af silde- og torskebåde i 1800-tallet. Fiskerne solgte deres fangst til de handlende på Market Cross. Fish Market og kajanlæggene blev bygget i 1800-tallet og de oprindelige små sidegader er stadig bevaret. Byen voksede langsomt højere op på bakkeskråningerne. Mellem de to gader Lower Hillhead, St Olav Street og King Harald Street opstod der et nyt centrum med grønne områder, velhaverhuse og offentlige bygninger.

Lerwicks krigsmindesmærke stammer fra 1923 og blev designet af Sir Robert Lorimer.[8] Den næste betydelige udvidelsesperiode var under nordsøolie-boomet i 1970’erne, da store boligbyggerier blev opført nord for Staney Hill (i Lerwick) og mod syd (Nederdale og Sandveien).[9]

Klima

Lerwick i august 2010 med et vikingeskib i havneområdet.

Lerwick er for nylig gået fra et subpolart kystklima (Cfc) til et maritimt kystklima (Cfb, men stadig tæt på grænsen til Cfc), med kølige til kolde temperaturer året rundt. Manglen på træer skyldes hovedsageligt, at mennesker for tusinder af år siden ryddede øerne for græsning og landbrug.[10]

Lerwick er en meget overskyet by og har i gennemsnit kun 1.158 solskinstimer årligt (omkring 13 % af et år). Februar er den koldeste måned med gennemsnitlige højeste temperaturer omkring 5,8 °C. I august, den varmeste måned, ligger de gennemsnitlige højtemperaturer på 14,7 °C. Dette giver en usædvanlig lille temperaturforskel for et område nord for den 60. breddegrad. Når det gælder gennemsnitlig månedlig nedbør, er oktober til januar årets vådeste måneder med over 130 mm nedbør hver måned; maj og juni er de tørreste med under 60 mm i gennemsnit pr. måned. Sne kan forekomme, især fra december til marts, men ophobning er sjælden og kortvarig.

Den udsatte beliggenhed i det nordlige Atlanterhav og nærheden til efterårs- og vinterstormenes bane betyder, at kraftig vind, høj skydække og megen nedbør er almindelige fænomener. Temperaturen er sandsynligvis en smule mildere i byens centrum ved havniveau, da vejrstationen ligger i en højde af 82 m.[11]

Erhverv

Lerwick er Shetlandsøernes erhvervscentrum med trafik og fiskerihavn, fiskefabrikker, olieindustri og gaden 'Commercial Street' med sine mange forretninger. På pubben Cpt. Flint's, nær havnen og i sidegaden Mounthooly's knejper kan man stadig ane fortidens stemning, særlig når de lokale bands optræder. Havnen betjener både fiskeri, transport og fartøjer til olieindustrien.[12]

Der er færgeforbindelse til Skotland, der har tidligere været til Hanstholm, Færøerne, Island og Norge.

Infrastruktur og transport

Lerwicks centrum

Lerwick betjenes af Tingwall Airport, som ligger nogle få km væk, og Sumburgh Airport, der ligger længere mod syd og har helårsruter til flere destinationer i Skotland.[13]

NorthLink Ferries driver en daglig natfærge mellem Lerwick og Aberdeen, som regel med stop i KirkwallOrkneyøerne.[14]

Shetland Islands Council driver en ro-ro-færgeforbindelse til Out Skerries og Bressay fra en terminal midt i byen.[15]

Den lokale busdrift leveres af Regional Transport Partnership (ZetTrans) og udføres af flere forskellige lokale busselskaber.[16] Byen har en busterminal, Viking bus station.[17]

Den primære strømkilde til byen er Lerwick Power Station, der ligger Gremista.[18]

Sundhedsvæsen

Gilbert Bain Hospital leverer tjenester inden for sekundær pleje til hele Shetlandsøerne. Montfield Hospital, der ligger få hundrede meter derfra, er et ældre hospital end Gilbert Bain, men har over tid udviklet sig til et sekundært sundhedstilbud for befolkningen i Lerwick.[19]

Kultur

Shetland Museum med udstillinger fra de første bosættelser i stenalderen, jernalderen, vikingetiden, søfart, fisketraditioner m.m. Endvidere er der en udstilling om den norske modstandsbevægelse (kaldet Shetland Bus), som havde hemmeligt hovedkvarter på halvøen Lunna, og som fragtede modstandsfolk og agenter samt våben til og fra Norge.

Betydelige bygninger i Lerwick omfatter Fort Charlotte,[20] Lerwick Town Hall der er en bygning i gotisk stil fra 1883,[7] Böd of Gremista,[21] Shetland Museum[22] og Broch of Clickimin et tørmuret broch-tårn fra jernalderen.[23]

På grund af områdets historiske karakter blev nogle scener fra BBC's Shetland filmet i Lerwick.[24]

De fleste større kulturelle begivenheder på Shetlandsøerne foregår i og omkring Lerwick. Dette tæller også den årlige ildfestival Up Helly Aa, der foregår sidste torsdag i januar.[25]

Lerwick har stærke forbindelse til Skandinavien, særligt Norge, hvor byen er venskabsby med Måløy.[26]


Galleri


Noter

  1. ^ Alle disse afstande er længere ad søvejen, da der ligger forskellige landområder imellem.

Referencer

  1. ^ "Visit.Shetland.org". Visit Shetland. Arkiveret fra originalen 22. juli 2011. Hentet 25. december 2010.
  2. ^ "Sunrise and sunset times for Lerwick (Shetland Islands), June 2022". Timeanddate.com. Hentet 11. januar 2022.
  3. ^ "Sunrise and sunset times for Lerwick (Shetland Islands), December 2022". Timeanddate.com. Hentet 11. januar 2022.
  4. ^ Sheehan, J.; Hansen, S. S. (2006). The Leirvik 'Bonhústoftin' and the Early Christianity of the Faroe Islands, and beyond. University College Cork (Department of Archaeology). S2CID 56364631.
  5. ^ Edwards, Kevin J.; Whittington, Graeme; Robinson, Marie; Richter, Daniela (2005-12-01). "Palaeoenvironments, the archaeological record and cereal pollen detection at Clickimin, Shetland, Scotland". Journal of Archaeological Science. 32 (12): 1741-1756. Bibcode:2005JArSc..32.1741E. doi:10.1016/j.jas.2005.06.004. ISSN 0305-4403. Arkiveret fra originalen 11. april 2020. Hentet 11. april 2020.
  6. ^ Linklater, Eric (1971). Orkney and Shetland: An Historical, Geographical, Social and Scenic Survey. Hale. s. 181. ISBN 9780709117544. {{cite book}}: line feed character i |title= på position 7 (hjælp)
  7. ^ a b Historic Environment Scotland Lerwick Town hall, Hillhead and Charlotte Street, Including Lamp Standards, Gatepiers, Boundary Walls and Railings, Lerwick. Hentet 6/10-2025
  8. ^ Dictionary of Scottish Architects: Robert Lorimer
  9. ^ "North Stanley Hill Masterplan". Shetland Council. s. 27. Hentet 23. oktober 2022.
  10. ^ "Root and branch – the story of Shetland's trees". 19. april 2021.
  11. ^ "Lerwick climate information". Lerwick climate information. Arkiveret fra originalen 10. september 2015. Hentet 9. august 2015.
  12. ^ "Oil and Gas". Lerwick Port Authority. Hentet 23. oktober 2022.
  13. ^ "Sumburgh Airport". Highlands and Islands Airports Limited. Hentet 23. oktober 2022.
  14. ^ "Accessibility information for the NorthLink Ferries Lerwick Ferry Terminal". NorthLink Ferries. Hentet 23. oktober 2022.
  15. ^ "Routes and destinations". Shetland.gov. Arkiveret fra originalen 26. oktober 2013. Hentet 19. august 2016.
  16. ^ "Shetland's Transport Partnership Website". Arkiveret fra originalen 23. oktober 2018. Hentet 27. oktober 2011.
  17. ^ "Viking Bus Station, Lerwick". Shetland Museum and Archives. Hentet 2021-06-13.
  18. ^ "Lerwick Power Station". Gazetteer for Scotland. Retrieved 30 December 2014.
  19. ^ "Orkney and Shetland". Historic Hospitals. 19. maj 2015. Hentet 8. marts 2020.
  20. ^ "Visitscotland Fort Charlotte, Lerwick Lerwick Fort Welcome". Arkiveret fra originalen 21. august 2008. Hentet 26 december 2008.
  21. ^ Historic Environment Scotland. "Gremista Road, The Bod of Gremista. Hentet 6/10-2025
  22. ^ "New Shetland Museum & Archives". The Wood Awards. Hentet 23. april 2012.
  23. ^ "Clickimin Broch". Historic Scotland. Hentet 1. september 2013.
  24. ^ "Street Closed for Filming Television Crime Series". Shetland Times. 9. april 2015. Arkiveret fra originalen 17. april 2015. Hentet 14. februar 2017.
  25. ^ "Lerwick Up Helly Aa". Shetland.org (britisk engelsk). Hentet 2020-02-24.
  26. ^ "Norway's Centenary Celebrations". Scottish Parliament. 8. juni 2005. Hentet 23. oktober 2022.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.