Fingermad

Fingermads ægge-canapeer.

Fingermad (engelsk Finger food) er små, individuelle portioner af mad, der spises med hænderne. De serveres ofte ved sociale arrangementer. Den ideelle fingermad skaber normalt ikke rod (såsom krummer eller dryp), men dette kriterium bliver ofte overset for at inkludere fødevarer som tacoer.[1] En oprindelse til fingermad er den franske canape.

Historie

Middelalderen

Fingermad har ikke én fælles oprindelse, historie eller identitet. De fleste stammer fra hors d'oeuvre såsom canapéen. I middelalderen blev formelle franske måltider serveret med entremets mellem retterne. Disse sekundære retter kunne enten være egentlige madretter eller overdådige fremvisninger og endda dramatiske eller musikalske optrædener. I 1300-tallet blev opskrifter på entremets hovedsageligt lavet med kød, fisk, svinekød og grøntsager. I 1400-tallet blev de overdådige fremvisninger og optrædener serveret mellem retterne og kunne være spiselige eller bestå af udstillinger med emner relevante for værten, skabt i smørskulptur eller andre former for kunsthåndværk.[2]

1600-tallet til begyndelsen af 1900-tallet

Med introduktionen i 1600-tallet af service à la française, hvor alle retter serveres på én gang i en meget rigid og symmetrisk opstilling, begyndte entremets at ændre betydning, men var stadig hovedsageligt salte. Samtidig opstod overdådige opstillinger af sølv- og keramikservice samt pièces montées. Entremets blev placeret mellem de øvrige retter i måltidet.[2]

En type fingermad er den franske canapé, kendt siden slutningen af 1700-tallet. Canapéer begyndte som skiver af ristet eller stegt brød med forskellige toppings. Navnet, der bogstaveligt betyder "sofa", blev inspireret af, hvordan toppingen "sad" på brødet, som om det var en sofa. Med tiden blev canapéer en betegnelse for alle fingermad serveret ved selskaber.

Hors-d'oeuvres (1623) af Pieter Claesz

Det blev en skik at servere drinks før middagen i slutningen af 1800-tallet. Da denne nye trend slog igennem, lod briterne sig inspirere af franskmændene og begyndte at servere hors d'oeuvres før middagen.[3] Et cocktailparty anses for at være en mindre sammenkomst med drinks og lette snacks.[4] Hors d'oeuvres kan serveres som det eneste madtilbud ved cocktailparties og fester, hvor der ikke serveres middag efterfølgende.[5] Efter ophævelsen af forbudstiden i USA blev cocktailparties mere accepterede.[6][7] Før Første Verdenskrig forventedes det, at amerikanske middagsgæster gik direkte ind i spisestuen, hvor drinks blev serveret ved bordet sammen med appetitvækkere. Dette ændrede sig i 1920’erne, hvor hors d'oeuvres blev serveret før en alkoholfri cocktail. Efter ophævelsen af forbudstiden blev cocktailparties populære med mange forskellige hors d'oeuvres, som fungerede som ledsagelse til de stærkere drikke.[7][8] Cocktailpartyet bidrog til at flytte hors d'oeuvres fra det formelle middagsbord til serveringsbakker, der kunne bæres rundt. Disse små retter, der blev serveret rundt, kan også kaldes canapéer.[8]

Den amerikanske forbudstid

Canapéer blev ofte serveret i hemmelige barer under Forbudstiden i USA. Efter indførelsen af forbudslovene i 1920 drak mange mennesker i hemmelighed, ofte i speakeasy-barer. For at sikre, at gæster ikke virkede berusede, når de forlod stedet, blev der ofte serveret fingermad hele natten. Disse små retter gjorde det også muligt at spise samtidig med, at man drak.[9]

Efter forbudstiden blev canapéer ofte serveret ved cocktailpartys.[9]

Moderne fingermadd

Servering af fingermad

Fingermad forekommer både ved uformelle og mere formelle arrangementer. Mens uformelle varianter dominerer ved sportsbegivenheder og afslappede sammenkomster, findes mere eksklusive versioner — ofte kaldet serverede hors d'oeuvres—ved bryllupper, firmaarrangementer og elegante receptioner. Der findes et stort udvalg af fingermad.

Fingermad er let at tilberede, transportere og variere, så det passer til forskellige smagspræferencer. De kan fungere både som små snacks og som centrale dele af måltider, hvilket udvisker grænsen mellem uformel og formel spisning. Moderne fingermad serveres ofte som fastfood såvel som ved formelle arrangementer.[10][11][1]

Fastfood

Chicken nuggets

De fleste former for fastfood er fingermad.[11] Fingermad er hurtigt at spise,[1][12] og kan spises på farten. For producenter gør de enkle opskrifter det muligt at skabe nye menuvalg med fælles ingredienser.[11][1]

Fester og arrangementer

Finger food serveres ofte ved formelle begivenheder og fejringer i form af serverede hors d'oeuvres, hvor de skaber en afslappet atmosfære og holder gæsternes hænder beskæftigede.[1][13]

Super Bowl er en af de største moderne begivenheder for finger food. Super Bowl-søndag er blevet kendt for uformelle retter som sliders, nachos og Buffalo wings, opfundet i 1964 på Anchor Bar i Buffalo, New York. Disse retter repræsenterer bekvemmelighed og fællesskab i moderne fingermad og giver gæster mulighed for at spise små bidder, mens de bevæger sig rundt.[14]

Regionale og kulturelle forskelle

Fingermad varierer globalt, hvor forskellige kulturer har deres egne traditioner, retter og sociale normer, der bestemmer, hvad der betragtes som fingermad. I nogle kulturer kan disse små retter opfattes som forretter, snacks eller endda hovedretter.[15]

Middelhavets fingermad

Fingermad er udbredt i Middelhavsområdet og kaldes ofte meze, antipasti eller hors d’oeuvres. Eksempler omfatter hummus og pitabrød, dolmas (fyldte vinblade) samt forskellige marinerede oliven og oste. I Sydeuropa er små ristede brød med fyld, såsom crostini og bruschetta, også populære i Italien. Tapas i Spanien tilbyder mange valgmuligheder, herunder patatas bravas, albóndigas (kødboller) og jamón ibérico.[16]

Halal og mellemøstlig fingermad

Mellemøstlige kulturer har bidraget med mange slags fingermad inden for halal-kost. Populære retter omfatter falafel, kibbeh, samosa samt pålæg som baba ghanoush, serveret med frisk fladbrød. Disse retter lægger vægt på krydderier, friske urter og naturlige ingredienser.

Referencer

  1. ^ a b c d e Hoffman, Mable; Hoffman, Gar (1989). Mable Hoffman's finger foods. Los Angeles, California: HPBooks.
  2. ^ a b The Oxford Companion to Sugar and Sweets. Oxford University Press. 1. april 2015. s. 240-241. ISBN 978-0-19-931361-7.
  3. ^ Karen Foy (30. september 2014). Life in the Victorian Kitchen: Culinary Secrets and Servants' Stories. Pen and Sword. s. 86. ISBN 978-1-78303-639-4.
  4. ^ Rachel Black (14. oktober 2010). Alcohol in Popular Culture: An Encyclopedia: An Encyclopedia. ABC-CLIO. s. 55. ISBN 978-0-313-38049-5.
  5. ^ Berman, K. Little Black Book of Hors D'Oevure. Little Black Bks. Peter Pauper Press, Incorporated. s. 16. ISBN 978-1-4413-0045-4. Hentet 27. december 2015.
  6. ^ James Beard (5. maj 2015). Hors d'oeuvre and Canapés. Open Road Media. s. 13-14. ISBN 978-1-5040-0454-1.
  7. ^ a b Andrew F. Smith (1. maj 2007). The Oxford Companion to American Food and Drink. Oxford University Press. s. 18-19. ISBN 978-0-19-530796-2.
  8. ^ a b Libby O Connell (11. november 2014). The American Plate: A Culinary History in 100 Bites. Sourcebooks. s. 279. ISBN 978-1-4926-0303-0.
  9. ^ a b Avey, Tori (1. februar 2013). "Speakeasies, Sofas, and the History of Finger Foods". PBS. Arkiveret fra originalen 6. februar 2013.
  10. ^ Ong, Beng (marts 2017). "Thinking Empirically about the McDonaldization Thesis in Penang". Pertanika Journal of Social Sciences & Humanities. 25: 433-443 – via Humanities International Complete.
  11. ^ a b c Ritzer, George (2013). The McDonaldization of Society. Thousand Oaks, California: SAGE Publications, Inc. ISBN 978-1-4522-2669-9.
  12. ^ Brembeck, Helene (2006). "Home to McDonald's. The Domestication of McDonald's in Sweden". Advances in Consumer Research - European Conference Proceedings. 7: 256-261 – via Business Source Complete.
  13. ^ Longman, Kenneth (maj 1972). "Eating and Drinking Things". Marketing Science. 2: 36-37 – via Sociological Collection.
  14. ^ "Speakeasies, Sofas, and the History of Finger Foods |…". PBS Food (engelsk). Hentet 2024-12-11.
  15. ^ Taylor, Milli (2018-07-12). Party-Perfect Bites: Delicious recipes for canapés, fingermad and party snacks (engelsk). Ryland Peters & Small. ISBN 978-1-78879-011-6.
  16. ^ Wright, Clifford (2003-09-26). The Little Foods of the Mediterranean: 500 Fabulous Recipes for Antipasti, Tapas, Hors D'Oeuvre, Meze, and More (engelsk). Harvard Common Press. ISBN 978-1-55832-227-1.

Eksterne henvisninger

Content Disclaimer

Informasi ini disarikan dari Wikipedia dan disajikan kembali untuk tujuan edukasi. Konten tersedia di bawah lisensi CC BY-SA 3.0. Kami tidak bertanggung jawab atas ketidakakuratan data yang bersumber dari kontribusi publik tersebut.

  1. The information displayed on this website is sourced in part or in whole from Wikipedia and has been adapted for the purpose of restating it. We strive to provide accurate and relevant information, however:
  2. There is no guarantee of absolute accuracy. Wikipedia is an open, collaborative project that can be edited by anyone, so information is subject to change.
  3. It is not intended to constitute professional advice. The content displayed is for informational and educational purposes only. For important decisions (e.g., medical, legal, or financial), please consult a professional.
  4. Content copyright. Wikipedia is licensed under the Creative Commons Attribution-ShareAlike License (CC BY-SA). This means that content may be reused with appropriate attribution and shared under a similar license.
  5. Responsible use. Any risk arising from the use of information from this website is entirely the responsibility of the user.